tirsdag, august 21, 2007

Ekstra skriveborde

På linux er det en smal sag at have mere end et skrivebord. På det kommende Max OS X 10.5 skulle det også være indbygget; men på tidligere versioner skal man finde på noget andet.
Der findes et par stykker, nogle koster, andre er gratis. Efter lidt afprøvning er jeg endt på den gratis variant, der godt nok kun er en beta - og det udvikles ikke mere - men den nyeste udgave har jeg ikke haft problemer med. Man skal vænne sig lidt til, at skærmen skifter, når man skifter program, hvis man slår det til; men så kan man altså også binde sine programmer til forskellige skriveborde. Og det giver et noget bedre overblik, når man skal skifte mellem programmerne, synes jeg.

Hent det selv og prøv: VirueDesktops (nyeste version kræver OS X 10.4); men der findes også til 10.3.


Powered by ScribeFire.

søndag, august 19, 2007

Veterantog og vodbinding

Vi bor op af en jernaben, på hvilken Dansk Jernbane Klubs afdeling på Vestsjælland jævnligt kører med deres materiel, og nu havde vi besluttet os for at se, hvad de frivillige egentlig går og laver.
Vi brugte derfor en del af lørdagen på at istandsætte en passagervogn. Og der konstaterede vi så, at bagagenettene kraftigt trænger nye net. Herfra var der jo ikke langt til at søge viden om, hvordan sådanne fremstilledes. Googgle afslørede med søgeordet »bødning«, at der var hjælp at hente her (en dansk pdf) og her (en engelsk gammel bog, som illustrationer), hvis man gerne vil vide, hvordan man selv kan binde et fiskegarn – det kaldes vodbinding eller bødning.

søndag, august 12, 2007

Til lykke

Til lykke til min søster og svoger, der nu har fået deres første barn. Fik en sms i går fra dem.

torsdag, august 09, 2007

Sommerferien er slut

For mit vedkommende i alfald. Børnenes skole begynder først om en uges tid; men solen skinner og jeg arbejder. Kedeligt - og specielt fordi det tillod sig at være gråvejr og regn i de uger, vi alle holdt ferie ;()
Blog Widget by LinkWithin