torsdag, marts 04, 2010

L-conf (Lock screen config)

Har du lyst til at have andet end klokken og batteri-opladestatus på din iPhones låsekærm (lockscreen), så kan du på en jailbroken iPhone installere L-conf - jeg har ikke rodet med det endnu - det ser super smart ud; men også en anelse langhåret ;)

Eller man kan - stadig på en jailbroken iPhone - med cydget installeret bruge Lock Calendar.

Husk, at har man Lock Calendar installeret i Cydget, er det nødvendigt også at have én af de andre cydgets slået til for at kunne dobbeltklikke på hjemknappen og derved betjene iPod'en fra låseskærmen. Spørg mig ikke hvorfor. Og man skal nogle gange prøve et par gange for at få fat i iPod-betjeningen. Måske bare jeg er for fumlet ,)?

Hotmail i Mail

Har du som jeg en hotmail-konto, måske fra for længe siden, og vil du gerne nøjes med at læse alle dine mails i Mail i stedet for at skulle læse nogle af dem gennem din browser?

Før har du kunnet bruge MacFreePOPs, men den har på det seneste haft problemer med at hente posten fra hotmail, måske da MS gik over til at køre hotmail sammen med Windows Live.

Nå men løsningen ligger lige for, da MS har tilladt helt almindelig POP3-adgang til deres servere.

Opskriften er her oversat fra neowins side:

POP-server: pop3.live.com (Port 995)
POP SSL? Ja
Brugernavn: Dit Windows Live ID, for eks navn@hotmail.com
Password: Dit sædvanlige kodeord til hotmail/Windows live
SMTP-server: smtp.live.com (Port 25 or 587)  [587 er sikkert nødvendig hos de fleste udbydere, da de kun tillader trafik på port 25 til deres egen postserver]
Godkendelse? Ja (samme som POP brugernavn og kodeord)
TLS/SSL? Ja

Så virker det ;-)
Og du kan altså også sende gennem hotmail på denne måde.

Blog Widget by LinkWithin