onsdag, august 01, 2012

Netbank vil ikke åbne NemID-loginkassen i Firefox

I stedet for den tradtitionelle loginkasse fra NemID på din netbankside eller andre steder, hvor du bruger NemID, møder du en grå kasse, hvor der står:

Et plugin er nødvendigt for at vise dette indhold.
Installer plugin.

Hvis man klikker på Installer plugin, får man bare at vide, at Firefox ikke kan finde det relevante plugin.

Enten har man fået slået Javascript fra i sine indstillinger i Firefox under Indhold, eller har ikke Javaplugin aktivieret under Tilføjelser -> Plugin, eller også har man i about:config slået til, at man skal klikke for at starte plugins - det er smart, hvis man besøger sider med mange videoer, der ellers ville begynde at indlæse med det samme. Er denne mulighed valgt, skal man selv klikke på en video-kasse for at få den til at indlæse.

MEN det har altså ulempen, at NemIDs plugin ikke vil åbne, heller ikke selvom man klikker i kassen.

Der er to løsninger:

1) skriv about:config i adresselinien og accepter, at det kan "være farligt"
2) find linien "plugins.click_to_play", hvor der pt står "truw" og dobbeltklik på den, så det ændres til "false".

Så indlæses plugins igen af sig selv.

Men ønsker man ikke at alle plugins skal indlæses af sig selv, kan man også blot på de sider, hvor man ønsker det:

1) højreklikket ved pluginkassen
2) vælge Vis Sideoplysninger (eller evt rammeoplysninger)
3) vælge Tilladelser (ikonet med maskerademasken)
4) under Aktivere plugins fjerne hakket i Spørg altid og i stedet
5) trykke på knappen Tillad.

0 kommentarer:

Blog Widget by LinkWithin