I stedet må man kommunikere med printeren via TCP/IP, hvad der sådan set også er ganske fornuftigt og virker fint, undtagen når man skal sætte printeren op med navn og ip-adresse og testside og den slags - der er man åbenbart henvist til at bruge Apples gamle LaserWriter setup-program, der ikke kører nyere end i OS 9, så jeg finder min trofaste PowerBook frem og booter i OS 9, eller booter i OSX 10.5 og starter Classic, hvor det virker.
søndag, februar 24, 2013
Apple Color LaserWriter 12/600 på OSX 10.6 og nyere
I stedet må man kommunikere med printeren via TCP/IP, hvad der sådan set også er ganske fornuftigt og virker fint, undtagen når man skal sætte printeren op med navn og ip-adresse og testside og den slags - der er man åbenbart henvist til at bruge Apples gamle LaserWriter setup-program, der ikke kører nyere end i OS 9, så jeg finder min trofaste PowerBook frem og booter i OS 9, eller booter i OSX 10.5 og starter Classic, hvor det virker.
søndag, januar 20, 2013
Forvalgskoder for at vise eller skjule ens telefonnummer for modtager
Det er - uvist af hvilken grund - IKKE den samme kode, der skal trykkes, om man ringer fra fastnet, mobil, ip/bredbåndstelefoni eller ISDN.
Fastnet viser nummer | Fastnet skjuler nummer | Mobil viser nummer | Mobil skjuler nummer | |
Jeg vil vise nummer | ingen forvalg | *31* | ingen forvalg | *31# |
Jeg vil skjule nummer | *31* | ingen forvalg | #31# | ingen forvalg |
Bemærk, at koden til at vise og skjule nummer fra fastnet tilsyneladende er den samme!
OG det er ikke sikkert, at du kan slå skjult nummer FRA - det afhænger muligvis af. hvordan du har hemmeligt/skjult nummer på centralen.
På ip-telefoni/bredbåndstelefoni er koderne:
*74* for at skjule ens nummer, hvis det normalt vises
*75 for at vise ens nummeret, hvis det normalt er skjult
Læs mere om bredbåndskoderne hos TDC her.
På ISDN bruges vist nok *31# for at skjule ens nummer, så måske er det på samme måde som på mobilerne?
Har du oplysninger til udbygning af min tabel, må du meget gerne sende mig dem ;-)
fredag, januar 18, 2013
Dashboard-widgetter på skriverbordet i OS X
I dag beskrev de, hvordan man kan få Widgetter (kurs, vejr, lommeregner og alt muligt andet) ud af Dashboard (som man som standard kommer til ved at trykke F4 (eller flytte til Dashboards space)) - men min erfaring siger mig, at folk oftest kommer der ved en fejl ,-)
Ved at flytte en eller flere widgetter til det almindelige skrivebord, får man meget mere glæde af dem.
Det kræver et par få trin og kan nemt gøres om igen.
Først skal man i Terminalen skrive flg kommando (efterfulgt af tryk på RETUR):
defaults write com.apple.dashboard devmode YES
I OS X 10.7 og .8 skal man udføre næste trin - i tidligere versioner springer man det bare over:
I Kontrolpaneler - > Mission Control slår man Vis Dashboard som et område fra.
Så logger man ud af sin bruger (eller genstarter computeren) og er klar til at placere widgetter på skrivebordet på denne måde:
Gå ind i Dashbord (typisk ved at trykke på F4) - Klik og hold på en wifdget (flyt den evt en lille smule, så du er sikker på at have fast).
Tryk igen på Dashboard vis/skjul-tasten (typisk F4), mens du holdr på en widget så er den flyttet til skrivebordet hvor dan kan placeres efter behov.
Bemærk, at de flyder oven på andre ting; Mapper og skrivebordsikoner.
Vil du have én widget væk fra skrivebordet, klikker og holde du på den og trykker på Dashboard-genvejen (typisk F4).
Vil du helt af med muligheden, skal du udføre en terminalkommando næsten som den i begyndelsen:
defaults write com.apple.dashboard devmode NO
For at se effekten, skal man logge ud og ind igen.
tirsdag, januar 08, 2013
Knøve seas - NEJ ;-(
- Det mente jeg jo nok, at jeg havde, men gav mig da til at undersøge sagerne lidt nærmere.
Jeg kunne i alfald konstatere, at jeg havde skiftet IP-adresse inden for den sidste halvanden måneds tid.
skiftet fr 87.-gruppen
til 5. -gruppen (som i parentes bemærket tidligere hørte til hamachi - de har stadig 5.92 og ned; mens seas har købt dem højere oppe).
Det er der jo ikke noget galt i; men hvad værre var, jeg havde også skiftet hostname:
fra et eller andet .dk
til et eller andet .seas-nv.net
Og hvis en hjemmeside filtrerer sine brugere på toplevel-domæne, så kan man ikke tilgå det, som man måske burde kunne tilgå.
Jeg har nu kontaktet seas-nve (og dermed Waoo fibernet) og ser frem til at høre fra dem med hensyn til at skifte til dansk toplevel.
Det er da også en politisk detalje, at man i Danmark har dns'er, der slutter på .dk - ok for mig, at seas-nve er en international virksomhed, som gerne vil have et internationalt domæne; men deres egen hjemmeside ligger jo på seas-nve.dk, så....
Opdatering følger, når jeg har hørt fra dem.
lørdag, december 08, 2012
At gendanne sine sms'er ved opgradering til ny iPhone
HUSK at tage backup af den gamle telefon ;-)
Og sæt så den nye tlf op i og gendan gennem iTunes.
Benyt så vejledningen her.
Og selvom det virker lidt bøvlet at læse, så er det faktisk til at gennemføre ;-)
SÅ har man sine gamle sms'er i sin nye telefon.
fredag, september 21, 2012
Security Update 2012-004 til OS X 10.6.8 forhindrer plugins til Mail i at virke
Heldigvis har udviklerne på deres hjemmesider offentliggjort versioner, der virker med denne opdatering, så af sted og hente den, hvis du har samme problem.
torsdag, september 06, 2012
OS 10.8 Gem-dialoger
Ønsker du at gemme andre steder, skal du klikke dig derhen.
I gamle dage foreslog OSX, at du gemte i Dokumenter, og vil du tilbage til det, skal du benytte følgende Terminalkommando, som beskrevet her.:
defaults write NSGlobalDomain NSDocumentSaveNewDocumentsToCloud -bool false
defaults write NSGlobalDomain NSDocumentSaveNewDocumentsToCloud -bool true
Den anden bringer dig tilbage til 10.8's standard.torsdag, august 09, 2012
mms på iPhone
Siden her hos TDC forklarer det glimrende.
Kan du ikke modtage eller sende mms'er eller være på nettet med din iPhone, kan du checke, at der rent faktisk står noget i felterne for APN, mine var af uransagelige årsager blevet tomme af sig selv.
onsdag, august 01, 2012
Netbank vil ikke åbne NemID-loginkassen i Firefox
Et plugin er nødvendigt for at vise dette indhold.
Installer plugin.
Hvis man klikker på Installer plugin, får man bare at vide, at Firefox ikke kan finde det relevante plugin.
Enten har man fået slået Javascript fra i sine indstillinger i Firefox under Indhold, eller har ikke Javaplugin aktivieret under Tilføjelser -> Plugin, eller også har man i about:config slået til, at man skal klikke for at starte plugins - det er smart, hvis man besøger sider med mange videoer, der ellers ville begynde at indlæse med det samme. Er denne mulighed valgt, skal man selv klikke på en video-kasse for at få den til at indlæse.
MEN det har altså ulempen, at NemIDs plugin ikke vil åbne, heller ikke selvom man klikker i kassen.
Der er to løsninger:
1) skriv about:config i adresselinien og accepter, at det kan "være farligt"
2) find linien "plugins.click_to_play", hvor der pt står "truw" og dobbeltklik på den, så det ændres til "false".
Så indlæses plugins igen af sig selv.
Men ønsker man ikke at alle plugins skal indlæses af sig selv, kan man også blot på de sider, hvor man ønsker det:
1) højreklikket ved pluginkassen
2) vælge Vis Sideoplysninger (eller evt rammeoplysninger)
3) vælge Tilladelser (ikonet med maskerademasken)
4) under Aktivere plugins fjerne hakket i Spørg altid og i stedet
5) trykke på knappen Tillad.
Synkronisering af iOS-enheder med iTunes kablet og trådløst
Når iPhone eller iPad er sluttet til computeren med USB-kabel og iTunes åbnet, kan man vælge sin enhed i oversigten til venstre og på fanen "Resume" vælge Synkroniser denne iPhone/iPad via Wi-Fi.
Det er altid muligt at skifte tilbage igen ved at slutte enheden til computeren og blot fravælge denne mulighed.
Vejledning med billeder hos Apple.
Noter, der ikke vil synkroniseres mellen iPad, iPhone og Mac
Løsningen er simpel:
På den enhed, der ikke vil synkronisere:
1) Slet iCloud-kontoen i iCloud-indstillinger
2) Slå iCloud fra og til igen og log ind med dit AppleID
3) Slå noter fra og til igen i iCloud-indstillinger
4) Kontroller, at iCloud er valgt som stadndardkonto i Note-indstillinger.
Og med billeder på denne engelsksprogede side i Apples supportforum.
søndag, juli 22, 2012
iPad uden 3g på nettet gennem iPone (3 iOS 3.1.3)
Fremgangsmåde:
Slå Bluetooth til på både iPhone og iPad. Slå internetdeling til på iPhone og par de to enheder, så virker det ,)
Men husk en fornuftig dataløsning på dit telefonabonnement!
På iPhone:
Indtillinger -> Generelt -> Bluetooth -> Til
Indstillinger -> Netværk ->Internetdeling -> Til
På iPad:
Indstillinger -> Generelt -> Bluetooth -> Til
og samme sted under enheder tilføjes telefonen. Husk at acceptere på telefonen, at iPaden skla have forbindelse.
Når du er færdig, bør du slå internetdeling fra på telefonen og bluetooth på begge enheder, hvis du ikke bruger det til trådløst hovedsæt eller andet aht strømforbrug.
Guide med billeder findes her på Aminos forum, og her en beskrivelse af Wifi-deling på jailbraket iPhone 3.
tirsdag, juli 17, 2012
Fraud-mails
Teksten lød:
Kcre SKAT kunde,Interessant i øvrigt: i mit mail-program var den lange kode? der sidst i sidste linie med hvid skrift og derfor ikke synlig, før den kom ind i blogeditoren.
Efter de sidste beregninger af din finanspolitisk aktivitet, er du berettiget til at modtage en tilbagebetaling af 375,00 DKK.
Send venligst momsrefusion form og giver os mulighed for 3-5 arbejdsdage for at behandle den.
En tilbagebetaling kan blive forsinket af forskellige lrsager.
For eksempel sende ugyldige poster eller at anvende efter fristen.
For at fl adgang til formularen til din tilbagebetaling af skat, bedes Klik her.
Tak,
SKAT Online Institut. GEQNDKQVFKBBBQGSXQEKKOCOESNJWTPLTKKBZR
Tjah. er der nogen, der kender nogen, der har klikket igennem? Linket peger i øvrigt på denne server: myskat.whersmytaxrfnd.isa-geek.org
og siden: /icons/dKskat.html
Som ikke ligefrem lyder logisk for danske Skat at benytte sig af.
Men det er altså ikke en virus i mailen - blot et (rigtig dårligt formuleret) forsøg på, at få dig til at besøge en hjemmeside, hvor du formodentlig skal logges til at afgive personfølsomme oplysninger, eller måske endda overføre penge til dem?
fredag, juni 01, 2012
Safari viser blanke/sorte pdf-dokumenter ,(
Metoden er:
1) Åbn Adobe Acrobat Reader.
2) Under Indstillinger, find Internet og fjern fluebenet ud for "Vis som standard i læsetilstand".
3) Gå til /Library/Internet plugins" og fjerne de to plugins, der hedder noget med PDF
4) Luk og genåbn Safari
5) Besøg en side og klik på en pdf, som før ikke ville andet end at være sort. Nu skull det gerne virke.
fredag, maj 04, 2012
Batchændre EXIF-data
Og efter lange søgninger fandt jeg ud af, at »A Better Finder Attributes 4« kan gøre det ,-)
søndag, februar 12, 2012
Hvem behøver googletranslate, når man har et barn? ,-)
Mange bøller er engle
lejet hos et tog.
Pastinak pastinak.
Det høje Betlehems
17 menneskervenner.
Lasso på tog, lasso på tog.
Og HVEM kan så gennemskue, hvor det lige kom fra? ;-)
fredag, januar 20, 2012
Facebooks videocahat samler ekstra oplysninger?
Jeg blev opmærksom på programmet, da det ville opdater sit plugin, og ovenstående side fik mig til at fjerne pluginnet, som i øvrigt ikke virkede alligvel, og da det benytter Skype, vil jeg hellere bruge Skype i forvejen.
Men for at fjerne pluginnet skal du mannuelt fjerne flg:
Kataloget:
~/Library/Application Support/Facebook/
og filen
~/Library/LaunchAgents/com.facebook.videochat.[bruger].plist
Og installer IKKE mere facebookvideochat ,-)
torsdag, januar 12, 2012
Huawei USB-modem på Mac
Det fungerer fint på OS X 10.4, 10.5 og 10.6; men inden for kort tid har jeg skullet hjælpe to Macbrugere med deres USB-modem, der intet ville.
Den ene hjalp jeg ved at give ham det program, som ligger på mit modem, det hedder Mobile Partner.app og er fra 2009 - ingen versionsoplysning. Mit program kendte ikke hans udbyders forbindelsesoplysninger; men heldigvis kunne vi se dem på hans Windows-pc, der uden problemer kendte modemmet og dets program.
Den anden bruger kunne jeg ikke give mit program til, da han sad langt væk; men jeg fandt en opdatering til ham på TDC's hjemmeside, og den kunne han se tilgå fra sin Windows-computer, der igen genkendte modem og dets program. Med en USB-stick er det så muligt at flytte den nye version af programmet fra Windows-maskine til Mac.
Så, virker det USB-modem (pludselig) ikke (f.eks. efter en opdatering af MacOS X), er det sandsynligt, at du skal have en ny udgave af dets program.
søndag, december 11, 2011
Menulinien giver badebold
Det sker af og til, at OSX beslutter sig for bare at give badebold i stedet for musemarkør, når du vil noget i Apples MenuExtras - menuikoner i højre side af skærmen.
Man kan fint nok ændre lydstyrke vha af tastaturet, men ikke med musen.
Løsningen er at slette filen:
com.apple.systemuiserver.plist
der er placeret i mappen
Preferences i din hjemmemappe.
Den simple metode er derefter at logge ud og ind igen; men er du tryg ved Terminalen, kan du også bare udføre flg kommando, der genstarter SystemUIServer.
killall SystemUIServer
Så er DET problem løst; men vær dog lige opmærksom på, at det er en god idé at huske, hvilke ikoner, du havde i din menubjælke, for du nulstiller til standard, og nogle af dem er lidt bøvlede at finde igen ,-)
Status for Airport er f.eks. under Systemindstillinger -> Netværk -> Airport
Nøgleringslåsen gemmer sig i programmet Hovednøglerings indstillinger.
fredag, juni 24, 2011
Vil du adoptere et ord mod udrydelse?
Mon det kan lade sig gøre at forhindre et ord, der ellers er forventet udryddet til at komme tilbage i sproget?
Politiken omtaler i dag 43 ord, der er i på vej ud af dansk.
Listen er her, og jeg synes, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne sikre mindst ét af de ord, som man skriver "er sikre på at ryge ud", aktiv brug.
Så hvem adopterer hvilket, og promoverer det i daglig tale på skrift og i lyd???
Her er de ord, som Sprognævnet IKKE optager i næste udgave af Retskrivningsordbogen; men så må de jo bare med i den næste igen:
Adelsbrev - dokument, der meddeler adelskab
Admiralinde - admiralhustru
Baksgast -en særlig matros
Barbitursyre - organisk forbindelse
Barfodssandal -sandal
Jægt - fiskefartøj
Nidsk - hadefuld
Oaseged - gedeskind til bogbinding
Peteranstændig - overanstændig
Sandemand - en slags nævningListen over ord, der er i fare:
Bajads - gavtyv, klovn
Blegsotig – trist, uden gennemslagskraft
Brødflov - sulten, småsulten
Charlatan - bedrager
Djærv - bramfri
Dorsk - sløv, doven
Dosmerseddel - huskeseddel
Døgenigt - doven og uduelig person
I dølgsmål – i det skjulte
Fjæle - skjule
Flanere - drive skødesløst omkring
Flottenhejmer - ødsel person med dyre vaner
Fløs - lømmel
Forfjor - året før sidste år
Forskertse - forspilde
Forsoren - kæk, munter, friskfyragtig
Forvorpen - fræk
Fusentast - letsindig og skrupelløs person
Gebommerlig - kolossal, vældig
Gelassen - overdrevent villig og hjælpsom
Halsstarrig - stædig
Idelig - uafbrudt
Kalas - stor og overdådig fest
Kanalje - fræk og uopdragen person, slubbert
Knibsk - afvisende, snerpet
Knarvorn - gnaven, vrangvillig
Kålhøgen - indbildsk
Langmodig - tålmodig
Misliebig - mistænkelig
Mødig - træt, mørbanket
Negerbolle, negerkys - flødebolle
Obsternasig - Trodsig, genstridig
Skellig - gyldig, rimelig
Sporenstregs - øjeblikkelig, straks
Spæge - styre eller tæmme
Svanger - gravid
Sysselsætte - beskæftige
Træsk - lumsk, snu
Trættekær - krakilsk, kværulantisk
Tvætte - vaske
Ufortøvet - øjeblikkelig, straks
Vindbøjtel - person, der skifter standpunkt efter hvad der betaler sig bedst, pralhals
Ødeland - person som ødsler sine penge bort