onsdag, juni 07, 2006

Hej Anette

Jeg tænkte lige, at nu jeg havde fortalt Anette om vore blogs, ville jeg også sige hende velkommen. Så når du engang er kommet hertil, kan du jo lige sige "hej" til os ;-)
/S

søndag, juni 04, 2006

Jeg kan da også

Thomas er da ikke den eneste, der skal lave sjove ting med sin blog. Jeg vil også, og har derfor mit billede i venstre hjørne. Det er ret smart at kombinere flickr med blogger.

SIMG0890

SIMG0890
SIMG0890,
Opindeligt uploadet af sadyhr - {uploader_datetime}.
Peter er ikke så begejstret for at blive fotograferet, så det er med at være hurtig; men det var vist lidt for hurtigt for vores kamera ;-)

Vejskilte

SIMG0901
SIMG0901,
Opindeligt uploadet af sadyhr - {uploader_datetime}.
Der var engang, at de ved Stillinge Strand ændrede vejnavne, fordi Post Danmark ikke kunne finde ud af at have 2 veje med samme navn i samme postnummer. Så "vores" Jasminvej blev til Tulipanvej; men mon det var derfor, at Akkelajevej blev til Akelajevej?

Restaurantsamlesæt

SIMG0902
SIMG0902,
Opindeligt uploadet af sadyhr - {uploader_datetime}.
Jeg overvejer seriøst, om jeg tør bestille en plankebøf her, og om dete r nødvendigt at medbringe en sav! Eller en høvl? Elller tjah; man kunne jo også bare spørge dem, hvad de mener.

Barn i vandkanten

SIMG0924
SIMG0924,
Opindeligt uploadet af sadyhr - {uploader_datetime}.
Det er Pinse lige nu, og vi har været ved stranden for at rydde lidt op, åbne hus og fjerne roser.
Men sikke det dog blæste i går og i dag. Heldigvis skinnede solen en del, og som man kan se, var det ikke ligefrem badevejr; selvom der da var nogle, der gik i; men de så også ud til, at det var fordfærdeligt koldt.
Stakkels mennesker ,_)

fredag, juni 02, 2006

Open Source

Jeg blev helt overrasket i morges, da jeg var ved at lave morgenmad, og de sagde i RadioAvisen, at Regeringen ville beslutte, at man her i riget skulle gå over til at bruge åbne programmer, i stedet for at bruge MS!!

Det var da helt fantastisk!

Håber, at det blev vedtaget.
/S

onsdag, maj 31, 2006

Linux hos BaneDk

Tihi, jeg så noget sjovt på Nørreeport Station i dag. På regionaltogssporet, hvor BaneDanmark arbejder på info-systemet, genstartede computere, der skriver teksten på infoskærmene - dem der viser, hvilket tog, der kommer om lidt.
Det lignede en alm PC, så stod der - efetr det sædvanlige hardware-opdagelse - lilo-boot og så startede den en linux, hvad man lige kunne nå at se, inden den gik over til at skrive den sædvanlige gule tekst på blå skærm, at toget til Kalundborg kom kl. sådan og sådan.
Sjovt ,_)

Slartibartfast

Var det Thomas eller hans computer, der hed sådan engang? Nej nej, ikke Thomas, men som brugernavn. Og nu jeg tænker over det - det var iralbus, så det var nok hans computer. Jeg havde egl. aldrig sådan rigtig tænkt over, hvad det var for et besynderligt navn; men nu under lytning af BBCs Hitch-Hikers Guide to the Galaxy dukkede navnet jo op. Der er faktisk ret mange besynderlige navne i den serie. Og folk har givet deres Mac'er sjove navne gennem tiden. Mariannes hed Gandalf, og så.. nå ja, så kender jeg egl. ikke lige flere sjove navne på computere. Altså datalogisk instittut på Kbh's Universitet har haft maskiner med navne fra nordisk mytologi ved jeg fra Claus, Ask og Embla f.eks. Gad egl. vist, hvad de hedder på datalogi på Aarhus Universitet (Ja ja - bemærk at jeg huskede at stave det på den officielle måde med 'aa' i.st.f. 'å')?

Bredbåndstelefoni

I bussen på vej på arbejde i dag så jeg en reklame for et selskab, der tilbyder fri telefoni over bredbånd for knapt 90kr om måneden. Jeg kunne ikke lige gennemskue, om der så også var en almindelig bredbåndsforbindelse med i det tilbud; men TDC tager faktisk temmeligt mange penge for telefoni, mobiltelefoni og bredbånd. Det er enormt praktisk, at de tilbyder duét; men det er en høj pris at betale for at have det. Måske er ulempen ved almindelig omstilling til mobilen alligevel at foretrække, hvis man kan få en betydelig lavere telefon-/abonnemtsregning hos et andet selskab. Det skal vist til at undersøges snart.

Skrabelodder

Der er faktisk gevinst på dem af og til! Jeg har delt en bunke ud i disse dage, og på andre opgaver, og i dag, kom der en ung fyr tilbage til mig og fortalte, at han havde fået 1.000 kr på det lod, som jeg lige havde givet ham! Det var jo da dejligt. En dag i Frederiksberg gik rygtet, at der havde været en stor gevinst på et af de lodder (det var vist så godt nok en lottokupon), som vi havde delt ud. Vinderen skulle have haft ringet til vores hovedkontor; men jeg ved ikke, om det passer. På den anden side, hvorfor skulle sådan en historie opstå? Og alle de få gange, jeg har spillet, har kun givet maks 40kr. Lige nok til at financiere et lod til, der så selvfølgelig ikke var gevinst på. Nå hvad, uheld i spil, held i kærlighed siger man jo. Men kunne man da ikke bare have held i spil også, bare én enklt gang?

Varepriser og holdbarhed og meget meget mere

Man skal altså se sig godt for, når man køber noget. Nu har jeg jo haft god tid til at kigge priser ud; medens jeg ventede på kaffekøbere, og f.eks. vekaopulver (sådan noget, som man blander i kold eller varm mælk). Der findes både en papdåse, som man kender den gennem mange år, og så også en pose refill. I dåsen er der 500g til 37,95; medens refillen kun koster 26.95. Til gengæld er der så kun 300g i den pose. Hmm, nå ja folk tager sikkert refillen, når de har tømt dåsen; men helt smart er det nu ikke, for kigger man på kiloprisen er refillen den dyreste! med 53,90 kr/kg over for dåsens 47,44kr/kg. Det er faktisk snyd, synes jeg. Og miljøbelastningen? Tjah er det værst med en papdåse med metalfolie i eller er en stiv "plast"pose det værste? Jeg ved det ikke.
Med hensyn til frysetørret kaffe og refills, så er priserne, som de burde være:

Beholder Vægt Pris Kilopris
Dåse 50g 24,95 kr 499,00 kr/kg
Dåse 100g 39,95 kr 399,50 kr/kg
Dåse 200g 69,95 kr 349,75 kr/kg
Dåse 300g 99,00 kr 333,17 kr/kg
Pose 200 g 59,95 kr 299,75 kr/kg

Den absolut billigste løsning er at købe en pose - og det interessante er så, at det faktisk stadig er billigere end at købe det helt store glas. Der står ikke noget om holdbarhed efter åbning på den frysetørrede kaffe; men mon dog ikke, at den er længere end på malet kaffe? På Merilds poser med almindelig formalet kaffe, står der, at disse holder ca. 14 dage, desuden bør opbevares i køleskab i lufttæt beholder! Lidt besværligt; men ok, mange opbevarer alt muligt skrummel i køleskabet, selvom det slet ikke er nødvendigt.
Hmm. lad os se: 500g i en pose. Merrild anbefaler 6-7g/kop, jeg regner så med 6,5g/kop.
Lad os nu antage, at man drikker 2,5kop à 6,5g/kop per dag, så er der til (500g/(2,5kop/dag*6,5g/kop)=30,77dage i en pose. Med mindre man selvfølgelig er to om at drikke den, så går det lige.
Når nu kaffen optimalt i flg. Merrild kan holde i 14 dage, skal man altså drikke: 2,5*(30,77/14)=5,49kopper/dag, hvis man bare er sig selv.
Så er det da smart, at man kan få poser på bare 250g og derved kan nøjes med at drikke 2,75kopper om dagen og få tømt sin pose på 14 dage.. Det så jeg faktisk, at man kunne også i den helt almindelige røde Merirld 103 i vores lokale Merko i Store Merløse. De ser ret søde ud sådan nogle små poser Merrild. Ja lige ved siden af, hvor jeg har stået hele dagen og spurgt folk om kaffevaner etc. ligger der prøveposer med 50g Rød Merrild 304 i - De er altså nuttede;-). Og et andet sted så jeg, at man kunne få "økonomi"-pakker med 750g i; men det er jo helt absurd, for der skal man altså drikke 8,235 kop kaffe om dagen, hvis man skal overholde vejledningen om de 14 dages holdbarhed. Og 8,235 kopper à 1,5dl svarer altså til 1,2liter HVER dag. Det kan da umuligt være sundt? Men det skal såmænd nok passe, at der er mange, der drikker så meget kaffe alligevel.
Jamen dog, så kom jeg også til at kigge på nogle af de andre kaffemærker, hvis man vælger BKI's kaffe, skal man drikke den på bare 8-10 dage, for det er, hvad de skriver, at kaffen holder sig. Så hjælper det jo ikke meget, at den "kun" koster 29,95 for 500g, hvis man ikke drikker så meget kaffe.
Det store spørgsmål er jo så: Hvem har ret? Hodler den ene kaffe 8-10 dag og den andne 14? Eller holder alle kafferne lige længe? Og er det længere eller kortere end deca 12 dage??? Formodentlig mister de i smag, så snart de er malet, og endnu mere, når der åbnes for posen; men kan der smages forskel, mon? Det kunne være sjovt at teste den slags; men ikke speielt nemt, og det kunne være sjovt at test forskellige mærker i en blindtest; men ikke om jeg gider købe 10 forskellige eller flere kaffe for at smage det til rette. For slet ikke at tale om bøvlet med at lave de forskellige kaffer, så de var lavet ens og den slags. Måske, hvis nu man kunne få kaffefirmaerne til at sponsorere det? Aviser kan jo få anmeldereksemplarer af så meget; men en blog??? Det kræver nok lidt statistik på antallet af "abonnenter/læsere".


Et lille eksperiment.

En pose kaffe - alm rød Merrild - koster 32,95kr - på et år bliver det med 5,5 kopper om dagen, så posen er drukket på de 14 dage, til 856,70 kr. Nå værre var det altså heller ikke; men hvis man nu drak en dyrere kaffe; men knapt så meget, hvordan ser det så ud? Det kunne f.eks. være den halve mængde. Christgau ægte mocca, der faktisk smager ret godt, i hele bønner, som man så kan male i butikken. Den koster 27,95kr for 250g; men her regnes med 7g/kop i følge posen. Med 2,5kop/dag er der kaffe til (500/7,5*2,5) 14,28 dage - lad os lege, at det er 14 dage, og så koster denne kaffe (27,95*26)=726kr/år. Og det var jo ikke så mindre en den almindelige kaffe; men selvf. er forbruget også væsentligt mindre. Men er nydelsen/effekten så den samme? I det mindste er det formodentligt sundere.

mandag, maj 29, 2006

IS, der er ens og alligevel forskellig, eller var det omvendt?

Jeg har stået lige ved siden af isfryseren og kigget på, at der er tilbud på islagkager - der er én "Anthon Berg" på 1,5l til 49,95 og en "Ismesterens" 1,8l til 39,95; hmm tænkte jeg - den er nok ringere; men tjah; de er faktisk begge lavet af 22-24% fløde (36%) og smag m.v. Begge er lavet af Polar IS og indeholder stort set de samme E-numre - faktisk er der flest i Anthon Berg-varianten, der er med chokoladeovertræk og -stykker, medens den anden er pyntet med flødeskum og har jordbær-rippel i midten. Så det skal da vist være den ønskede smag, der afgør købet her.
For at øge forvirringen, så laver Diplom IS i øvrigt også en islagkage, der ikke er på tilbud, til 39,95 for 1,5l. Den indeholder sørme 25% fløde. Som den eneste indeholder Anthon Berg-varianten soyalecitin. Bekymrende. Til dens forsvar skal dog lyde, at den indeholder rigtig kakao, hvor Ismesterens indeholder vekao. Nå så min personlige slutkonklussion må være, at jeg ville tage den fra DiplomIS. Den er norsk, og de to andre er danske, lavet i Thisted, og så burde man vel egl. støtte dem.

e

Man siger jo gerne, at en ulykke sjældent kommer alene, og normalt siger man så, at de kommer i grupper af 3; men Mette siger, at de kommer i grupper af e, altså omtrent 2,7.Jjeg kom lige til at tænke på., om det også gælder andre knapt så ulykkelige ting, såsom kaffekøbere? Jeg kiggede på min statistik over, hvornår jeg spurgte folk, og det ser nogenlunde ud til, at når der er kommet én at spørge, som vil være med, så kommer der 2 mere, der vil være med, inden for den følgende halve time. Kaffekøberne helt generelt har fordelt sig mere. Men der har været tidspunkter på dagen, hvor der har været flere end andre. F.eks. var der absolut bedst "gang i biksen" mellem 15.45 og 18, hvor der kom 15, hvoraf de 9 ville være med. Fra 12-15.45 kom der også 15; men heraf ville kun de 3 være med. Fra 18-20 var der kaffekøbere. og ville være med.

Mælk

Nu har jeg jo skullet kigge ned i folks indkøbskurve og se, om de havde købt kaffe, og så kom jeg jo til at se, at der faktisk er en del her, der køber mælk fra Osted Ost og Mejeri, hvilket glæder mig usigeligt. Nej, jeg har ikke aktier i det - burde måske overveje det, hvis de findes - men det er god økologisk mælk fra et mindre mejeri, og det er ikke Arla. Og så er det lidt sjovt, at mælken og youghurten og kærnemælken og alt det andet slet ikke er i kartoner; men i poser! Det fungerer faktisk rigtig godt. De første par gange er det en sjov oplevelse at skulle hælde af dem; men vi har hurtigt vænnet os til det - og mælken smager ikke af karton, hvad den faktisk ellers kommer til. Og i øvrigt holder den betydeligt bedre. Vi kan have fløde, som er billigere at købe i 1/2L's poser en uge over dato - åbne vel at mærke - uden at den bliver dårlig. Jo den syrner; men ikke specielt meget, og ikke en dårlig syrning. I værste fald, kan den bruges i sovs eller brød, når den skiller for meget til at bruges i kaffe. I Århus købte vi altid Thieses eller Naturmælks mælkeprodukter, og de holdt altså ikke så længe over dato.

Mads Føk

Det er da i øvrigt forfærdligt længe siden, at jeg har læst et nummer af Føk. Niels lovede engang, at vi var på listen over modtagere; men ok - det er jo også ved at være ret længe siden, at vi har omgåedes Niels, sådan at vi kunne få et eksemplar - det var ellers ret sjovt at deltage i konkurrencerne - som humanist -). Og hvad, Niels har lige afleveret speciale, så der er nok ikke de store muligheder længere for at få Føk ;( Nå jeg klarer mig vel.

Formålet med en blog?

Thomas grinede vist lidt af mig på sin blog i forrige uge, fordi jeg havde en masse links til ham på min blog - påstod, at min snart kun handlede om hans! Og så overvejede han, hvilken af de store aviser, der kom først med at citere ham. Måske det var værd at "drille" ham ved at give f. eks. Mads Føk et tip om at begynde at skrive om Thomas. De må da sådan lidt være en slags oplagt målgruppe :-)

Kaffeindkøb

Jeg har stået i en købmandsbutik fra middag til lukketid og spurgt kaffekøbere om årsager til køb af kaffe, hvilken kaffe de drikker, og hvad de overvvejer, når de skal købe kaffe. Det er ikke fordi, der har været voldsomt mange henne og købe kaffe, og desværre har over halvdelen af dem ikke været interesserede - primært fordi de ikke havde tid (det tager alligevel næsten 8 minutter); men et par stykker ville slet ikke, og et par stykker var aldersmæssigt over målgruppen.
Nå men det er da et lidt anderledes arbejde end at skulle stå i FrederiksbergCenteret, hvor det nogen gange virker til, at folk synes, at de bliver spurgt af alt for mange mennesker om alt for mange ting. I dag var der i det mindste ingen, der tog mig for at ville sælge dem noget eller hverve dem til en eller anden organisation.
/S

Systemlyde

På min gamle gamle Mac havde jeg engang en hel masse systemlyde, så Ma'en ikke bare skulle bippe af mig. I stedet kunne den finde på at sige mere eller mindre mærkelige lyde: et skud, et bildyt, en togfløjte, en klokke og så også - viser det sig nu, hvor jeg hører Hitch-Hikers Guide to the Galaxy i BBC-udgaven - også lyde fra Hitchikers Guide. I afsnit 3, hvor vore "helte" er på den legendariske plnetbyggerplanet, og senere i Restauranten for enden af Universet, har jeg hørt "Go nuts" og så naturligvis den legendariske - og tidligere i min blog omtalte - : "Should I sit in a corner and rust, or fall apart where I am standing" - den stakkels, stakkels deprimerede androide, Marvin, med en hjerne som en planet ;-()
/S

søndag, maj 28, 2006

Radiodrama

Jeg fandt jo Turen går til Mælkevejen på Thomases foranledning, og så
kom jeg til at kigge på DR P1's Radfiodrama-hjemmeside, hvor man
faktisk kan høre de dramaer, som de har sendt her for nyligt; men de
forsvinder fra deres side efter ca. en måned, så det gælder om at
være vaks for at følge med. Ikke noget podcasting der ;(

Blog Widget by LinkWithin