tirsdag, maj 31, 2011

Automatisk åbnede programmer

Hvis man vil have et program til at åbne automatisk, når man logger ind på sin Mac, højre-klikker man blot dets ikon i Docken og vælger "åbn ved login" - det giver en henvisning i Systemindstillinger -> Konti -> Startemner.

Men man kan gøre det på unix-måden og lægge de rette filer i én af mapperne.

/Library/LaunchAgents
/Library/LaunchDemons


Det kommer lidt an på; men det interessante er, at Microtek har besluttet, at deres Microtek Scanner Finder skal åbne af sig selv - og kaldet til den findes i filen

/Library/Preferences/loingwindow.plist

DET er uatoriseret, og fjerner man den pågældende indgang for start af Microtek Scanner Finder (brug Property List Editor (eller andet, der kan læse den type plist-filer)), oprettes linien igen, næste gang, man åbner ScanWizard; så man er nødt til at bruge Microteks egen anbefaling.

Det er, at man omdøber programmet Microtek Scanner Finder til noget andet, så kan systemet nemlig ikke finde det, når det prøver. MEN, hvis man så selv skulle få lyst til at åbne programmet, vil det bare lave en henvisning i .plist-filen, der henviser til programmets nye navn!

En mere effektiv måde er selvf, enten at smidde programmet ud, eller fjerne dets rettigheder: [kommando]+I og vælg Ingen adgang for everyone (standard er: bruger: læse og skrive, staff: skrivebeskyttet, andre: skrivebeskyttet) (det kan være nødvendigt at fjerne brugere på listen med minus-knappen og tilføje everyone med plusknappen; men så kan ingen åbne programmet i det mindste).

Hvorfor man ikke kan slå til og fra, om det skal åbne ved login, må man nok spørge om.

Forklaringen fandt jeg i øvrigt her hos 44342.com

søndag, maj 29, 2011

Flee brugere på samme maskine

Mac OS X er et flerbruger-system, så man kan jo sagtens have flere brugere på den samme maskine; men hvad nu, hvis to brugere gerne vil lave noget på den samme maskine samtidig?

Enten må man finde sig i kun at kunne lave Terminal-ting - og det er som regel ikke så sjovt, eller også må man bruge vnc og lidt fiflen.

Det er sådan set nemt nok; men det er nødvendigt at de brugere, som skal bruge maskinen, er logget ind, inden de kan komme til deres egen "skærm" udefra.

Jeg har fundet en løsning, hvor login klares gennem startup-scripts; men løsningen er absolut ikke særlig sikker, eftersom brugernes kodeord skal gemmes i en klartekst-fil OG det kræver, at man bruger et program til $1.000,- nok ikke lige så specielt interessant ;) - Forklaringen ligger dog her, hvis man vil ofre pengene.

Man kan klare det hele manuelt også; men skal så tænke lidt, hver gang -)

1) Log ind på maskinen (det kan jo evt gøres via alm vnc/skærmdeling)
2) start OS X Vnc og indstil det til en port, som andre servere ikke bruger - f.eks. 5901, 5902, 5903 etc for hver bruger, vælg tilsvarende Display Number, vælg et kodeord, og klik Start Server, og LAD VÆRE med at vælge Terninate server in fast user switch.
3) Husk at slå hurtig skift af bruger til i Systemindstillinger -> Konti - Log ind ;-)
4) Skift til en anden bruger/login-skærm
5) Gentag fra 1 for hver bruger, der skal kunne logge ind.
6) Log ind fra en anden maskine med f.eks. Chicken of VNC og husk port og password.

lørdag, maj 21, 2011

Virus/malware/trojan-fjernelse

Der er ikke - heldigvis - det store udbud af den slags til Mac; men for tiden florerer en del trojanere af forskellig navn, som omtalt før.

I /Library/Internet Plug-Ins/ kan man risikere at støde på filen AdobeFlash, som skal fjernes, og samtidig skal man huske at have fjernet den crontab-linie, der har henvist til den.

Står der ikke andet i roots crontab end den problematiske linie, kan hele filen blot fjernes; ellers er det den kritisable linie, der skal fjernes.

roots crontab:
/usr/lib/cron/tabs/root

kunne indeholde:

# DO NOT EDIT THIS FILE - edit the master and reinstall.
# (cron.inst installed on Fri Dec 19 17:00:11 2008)
# (Cron version -- $FreeBSD: src/usr.sbin/cron/crontab/crontab.c,v 1.24 2006/09/03 17:52:19 ru Exp $)
* */5 * * * "/Library/Internet Plug-Ins/AdobeFlash" vx 1>/dev/null 2>&1


Det er sådan set kun sidste linie, der er et problem; men i dette tilfælde kan hele filen som nævnt bare fjernes.

Indholdet i crontab'en tjekkes med kommandoen:
sudo crontab -l

og filens indhold ryddes med kommandoen
sudo crontab -r

Og så er den trojaner bortskaffet.

En god idé er at installere og opsætte et antivirusprogram på sin maskine. ClamXav er gratis og velfungerende og findes på adressen http://www.clamxav.com.

Åbn dmg'en, træk programmet ind i programmappen, åbn det, installer virusskannermotoren og indstil programmet til at skanne hele din disk og åbne ClamXavSentry, når du logger ind. Du kan vælge, at slette virus, når de findes, eller man kan sætte dem i karantæne og selv smide dem ud, hvis man er nervøs for at komme til at slette en fil, der ikke er en virus.

fredag, maj 20, 2011

FALSK antivirus-software

JA noget så latterligt findes virkeligt.

Altså det handler om, at få brugeren til at tro, at han henter et velfungerende antivirusprogram - i virkeligheden får brugeren bare brugt penge på ingenting ;(

Programmer, der er opmærksomhed på for tiden, hedder MacDefender (det kan også optræde under navnene MacSecurity eller MacProtector) - og LAD VÆRE med at installere det! Og betal SLET IKKE for det.

Skulle du have fået programmet, skal det

1) afsluttes (Brug Aktivitetsovervågning i Hjælpeprogrammer til at afbryde processor tilhørende programmet)

2) Fjernes fra mappen Programmer (i Papirkurven med det, og tøm den) og

3) Forhindres i at starte automatisk - Systemindstillinger -> Konti -> Startemener (for din profil). Marker det og klik på minusset, så det fjernes derfra.

læs mere hos cultofmac f.eks.

onsdag, maj 11, 2011

Apache og PHP på OS X 10.5

Jeg skulle bruge et gd-bibliotek på min webserver for at køre CMSmadesimple - det havde min Apacheinstallation ikke, så jeg kunne se, at jeg fik den, hvis jeg installerede php 5.2.5-6 som beskrevet her.

Men alligevel virker det ikke, for min Apache tror, at jeg har php 5.2.15 installeret, og den php, som jeg flyttede for at installere 5.2.5 er en 5.1.2

Jeg havde 5.1.2 liggende i /usr/bin/
5.2.5 installerede jeg i /usr/local/php5 og lavede symlinks til php, php-config og phpize, så de fra /usr/bin/ pegede på de tre nye. Og til gengæld omdøbte jeg de tre gamle, så de bare fik -5-2-15 efter sig.

Således ser det ud i /usr/bin:

lrwxr-xr-x 1 root wheel 23 May 11 15:59 php -> /usr/local/php5/bin/php
-r-xr-xr-x 1 root wheel 14873936 Dec 16 23:27 php-5-2-15
lrwxr-xr-x 1 root wheel 30 May 11 16:00 php-config -> /usr/local/php5/bin/php-config
-r-xr-xr-x 1 root wheel 2939 Dec 16 23:27 php-config-5-2-15
lrwxr-xr-x 1 root wheel 26 May 11 16:00 phpize -> /usr/local/php5/bin/phpize
-r-xr-xr-x 1 root wheel 4494 Dec 16 23:27 phpize-5-2-15

Jeg gad godt nok vist, hvor på min disk php 5.2.15 så har gemt sig.

Og jeg har genstartet min Apache, så det er ikke bare, at den mangler at opdage det ,)

lørdag, april 23, 2011

SVÆR(nem)ID kryptering af mail

Hmm, ikke igen tænker jeg.

Oprindeligt fik jeg bare nemID med netbank og gik ud fra, at jeg fortsatte med at bruge den digitale signatur til at kryptere mine mails.

Men det var vel også meningen, at man skulle få en .oces i sin nemID, og med hjælp fra biblioteket fik jeg knyttet digital signatur til nemID - ja for uden pas eller kørekort kan man ikke selv bestille det inde på deres side, selvom jeg jo har både nemID og en gammeldags digital signatur - øh, bedre kan jeg vel ikke identificere mig over for det offentlige, troede jeg.

Nå men så læser jeg her på macnyt, at man åbenbart ikke bare får en ordentlig .oces-fil; men skal installere et hjælpeprogram på sin Mac - og det kunne jeg hente her. Det gjorde jeg, og kunne konstatere, at det IKKE virker på PPC, og kunne på ovenstående hos macnyt læse, at man HVER gang, man sender en krypteret mail, skal bruge en kode fra sit nøglekort! OG det virker kun i Thunderbird - SUK HJERTE - det skal da blive løgn ;(

Håber virkelig, at jeg ved nærmere googling finder modstridende oplysninger, men jeg tvivler desværre.

Du kan jo skrive under herinde, hvis du er lige så tosset på det som jeg. læs også en andens genvordigheder her.

Hmm, jeg gik på nemid.nu - HUSK nu, at det ikke er .dk  - hvad der jo ville have været logisk.
Loggede ind og gik til selvbetjening. Valgte certifikater, rediger og føjede en e-postadresse til.
Loggede ind igen og igen og fik så lov til at hente mit certifikat.
Firefox downloader en .crt-fil, og jeg beder om, at den åbnes i Hovednøglering - det virker fint - den spørger om jeg vil føje det til nøgleringen Log ind, hvad jeg gør. Undervejs er der dog lige brok over, at certifikatet er udstedt af ukendt myndighed - det virker jo ikke så betryggende ,(

Nu får vi se, hvad Mail siger til det.

Bruger i øvrigt OS X 10.5.8 på PPC G5

fredag, april 22, 2011

Manglende @ i Virtualbox windows

Jeg har længe manglet et @ (at-sign) (snabel-a), når jeg brugte Windows i VirtualBox på min Mac.

Har bare brugt at kopiere et fra en hjemmeside, og har så haft en mappe med @ som navn liggende på mit windows-skrivebord; men i dag opdagede jeg, at man bare skal trykke [Command]-[Option]-2 ([æble]-[ALT]-2) på sit Mac-tastatur, så dukker der et @ op i Windows ;-)

søndag, marts 20, 2011

Fejl ved MySQL Query Browser på 10.5 PPC

Det var underligt - jeg skulle lige tjekke nogle ting i en MySQL-base, og det nemmeste er, synes jeg, at bruge et program med en fin grafisk brugergrænsefalde.

MySQL Query Browser har altid fungeret fint; men ikke om den ville åbne i dag.

Lidt googleri afslørede, at der er en fejl i dens AppleScript-håndtering, og det afslørede sig, fordi jeg har Default Folder X installeret. Default Folder X benytter sig åbenbart af Applescript til at snakke med andre programmer, og det fik MySQL Query Browser til at gå ned under åbning.

Løsningen var at gå i Systemindstillinger -> Default Folder X -> Indstillnger... -> Avanceret -> Tilføj program [til listen over programmer, hvor Default Folder X ikke kan bruges].

Så nu virker det ,)

Er du skiftet til Intel Mac, kan du med fordel benytte det nye program MySQl Workbench, der erstatter de to andre programmer.

tirsdag, marts 15, 2011

Ændre hjemmemappe/shell i OS X 10.6

I gamle dage - ≤10.5 kunne man ændre brugeres hjemmemappes placering og deres shell ved hjælp af Hjælpeprommet Netinfo Manager, men det er fjernet under 10.6.

Til gengæld findes indstillingerne - en del af dem under Systemindstillinger -> Konti. Højreklik på den relevante konto, og vælg (den eneste mulighed) Avanceret (eller hvad den nu lige hed), så er det muligt at ændre på opsætningen.

OG husk at starte maskinen igen - log ud er ikke nok!

Det er vist muligt at ændre/se ting med Terminal-kommandoen dscl.

Hmm, måske ligefrem det hele står i filen:

/var/db/dslocal

Jeg har ikke en 10.6 oppe at køre, så jeg kan ikke se det; men det skal da undersøges.

Oplysninger stammer fra hints.macworld...

mandag, februar 07, 2011

Root på OS X 10.6

I gamle dage - på 10.5 og 10.4 var det nemt at finde, hvor man slår root til.

Men i 10.6 er Biblioteksværktøj gemt i /System/Library/CoreServices.

Og den sædvanlige advarsel om, at root-bruger skal undgås af ukyndige brugere.

Jvf denne artikel hos Macworld.

onsdag, januar 26, 2011

Lydindgange på en PM G5

Jeg bøvlede med at få lyd ind i min G5 i dag.

Der er både digital og analog lyd ind/ud på G5'eren; men Systemindstillingen Lyd ville kun vise, at der var en digital indgang.

Hjælpeprogrammet "Audio MIDI Setup" lader mig dog vælge, om jeg vil bruge den digitale eller analoge indgang, og så kan Systemindstillingen Lyd og mine programmer også "se" mine lydgivere.

Tak til google og Apples forum.

Og HUSK, at den analoge indang er en linie-indgang, så en mikrofon skal være forstærket først.

mandag, januar 17, 2011

iPhoto-genveje

Skulle man have brug for at lave et nyt bibliotek til sine billeder i iPhoto, sådan at man kan have flere forskellige meget adskilte biblioteker, skal man, når man starter iPhoto, holde [ALT]-tasten nede. Man får derved mulighed for at lave et nyt bibliotek eller skifte mellem dem, man allerede har lavet.

Det er f.eks. nyttigt at lave et tomt bibliotek, hvis iMovie ikke kan finde ud af det bibliotek, man allerede har - eksempelvis, hvis der er videoer eller andet, som iMovie ikke kan læse fra iPhoto.

På samme måde (med [ALT]-tasten) kan man lave et ny bibliotek eller vælge mellem eksisterende i iTunes.

Og holder man [ALT]+[ÆBLE](=[KOMMANDO]) nede under åbning får man mulighed for, i iTunes og iPhoto at genopbygge sit bibliotek på forskellig vis, hvis der er problemer med det.

Disse genveje duer vist nok også til Aperture, men jeg har ikke prøvet.

søndag, januar 16, 2011

zsh

Jeg glemmer altid, hvordan det er, at man gør sin kommandoprompt i
Terminal fin med farver og andre sjove ting, når man har valgt zsh som
shell.

På siden her

(http://sage.ucsc.edu/Library/init/zsh/man/html/zsh-templates.html)
står det fint beskrevet, pointen er, at man skal bruge kommandoen

switch_prompt

Vel at mærke, når man har installeret zsh-templates.



Og jeg kan bedst lide clint, der viser:



[Dag dato kl tidszone][tty][OS-config][zsh-version]

<bruger@maskine>








onsdag, december 29, 2010

Genopbyg iPhoto-bibliotek og andre genveje også Aperture

Skulle man have problemer med, at iPhoto laver badebold eller streger i ring ved opstart; kan det være, at man skal genopbygge sit bibliotek.

IPhoto kan genoprette miniaturer og lave anden vedligeholdelse under start af programmet.

Man skal holde [ÆBLE]+[ALT]-tasterne nede, når man åbner programmet.

Så bliver man præsenteret for en menu, hvor man kan vælge, hvilke ting, man vil gøre.

Og når man nu var i gang, kan man i øvrigt skifte mellem sine iPhoto-biblioteker, hvis man har flere, hvis man under åbning af iPhoto holder [SHIFT]+[ALT] nede. Der kan man også oprettet nye biblioteker, hvis man har brug for det.

Kunne i øvrigt konstatere, at fidusen med [ÆBLE]+[ALT] også duer i Aperture

mandag, november 15, 2010

Placering af vinduer i Spaces

Inden OS X 10.5 havde Apple ikke indbygget flere virtuelle skriveborde, så der brugte jeg Virtue Desktop - super smart - programmer blev låst til forskellige skriveborde, og man kunne flytte mellem dem med tastaturgenvej - eller flytte et vindue til et andet skrivebord med en tastaturgenvej alene.

I spaces kan man skifte skrivebord med tastaturet; men skal man have flyttet et vindue, er man enten nødt til at åbne spaces - kan klares med tastaturet (som standard blot [F8] og trække vinduet; men man kan også vælge at klikke med musen et sted i vinduet og så trykke sin "skift til andet skrivebord"-genvej, så følger det aktuelle vindue med.

Tak til Mac OS X Hints for det tip.

lørdag, november 13, 2010

MacOS X 10.4 - 10.5 og X11 bliver ved med at åbne sig selv - Argh

Jeg har lige installeret 10.5 på en G5 ;-)

Herligt og hvor går alting hurtigt; men det var noget bøvl at komme alle mine G4-ting ind i den.

Først
skulle jeg skaffe mig et ikke-ødelagt 10.5 installationsmedie, og så
havde jeg problemer med mit hjemmekatalog, eftersom jeg havde været så
smart at sætte mine rettigheder til mig hjemmekatalog lidt specielt og
restriktivt.

Det krævede lidt Terminal og root-halløj, så jeg fik sat mig selv som ejer af mit eget hjemmekatalog.

Dernæst blev X11 VED med at starte af sig selv på alle brugere.

Det viste sig, at der lå en org.x.startx.plist

i /Sytem/Library/LaunchAgents

Da jeg slettede den fil, holdt der op med at være selvstartende X11'ere ,-)

Efter opdatering med SoftwareUpdate vendte X11 midlertidigt tilbage som fast startende; men forsvandt af sig selv igen ved næste genstart - sært.

torsdag, november 11, 2010

Underlig google-besked

Jeg fik den særeste besked i dag, da jeg søgte på google efter Mail-kabeloner.

Søgestrengen "10.5 mail stationery download" resulterede nederst på s. 1 i flg besked:



Jeg går ud fra, at det handler om, at nogen har brudt nogle andres rettigheder; men måske du kan gøre mig klogere?

Linket i billedet ender her: http://www.chillingeffects.org/notice.cgi?sID=33773





onsdag, november 10, 2010

AudioHijack og OS X 10.5 ssh-fejl

Rendte lige ind i problemer efter opgradering til 10.5.

Ethvert forsøg på at ssh'e til andre maskiner gav denne fejl:
bus error  ssh
Lidt googling hjalp dog, for det handler bare om, at man skal opdatere Audio Hijack Pro's Instant
Hijack til nyeste version, så virker ssh igen.

Se mere på hjemmesiden her.

tirsdag, november 02, 2010

Godtgemt

Jeg hørte engang en vittighed om manden, der en sen aften, letter bedugget bad en taxa om at køre ham hjem.

Chaufføren ville gerne vide, hvor det var.
Manden svarede "Godt gemt", hvad der jo naturligvis forvirrede chaufføren, der ikke kendte den adresse i københavnsområdet.

Men den findes!

Og så i dag opdagede jeg, at der også findes en vej af det navn i Aalborg SV ,-)

Kender I til flere i andre byer? Og hvor gemt er de egl?

fredag, oktober 29, 2010

Nem?id igen med Mac

Hmm, så er det offentliggjort, at den "smarte" ting skulle virke med PPC; men et opkald til deres support siger, at den skulle virke i både 10.4 og 10.5!

Og den skulle være på vej med understøttelse til Apple Mail ,-)

Det er da de første gode nyheder om det.

Nå ja, så sagde supporteren da lige, at der da kunne være lidt nedetid og den slags oven på gårsdagens opdatering (den der sikrede PPC-understøttelse).
Blog Widget by LinkWithin