onsdag, februar 28, 2007

CD-covere

Vidste du, at iTunes ud over at spille musik, hente podcasts og vise videoer også kunne printe CD-covere?



Jeg gjorde ikke, mnen blev væsentligt klogere af denne artikel:



appleJAC Macintosh Users: Printing a Jewel-Case Insert



Det ser jo smart ud, så man kan lave finde CD'er ud af de sange, man køber på ITM.

Google Browser Sync

Skifter man rundt mellem flere computere, hvor man gerne vil have adgang til sine bogmærker etc inde i Firefox, så findes der et par forskellige løsninger.

Jeg har et stykke tid brugt Google Browser Sync, som fungerer fint; men på det seneste er begyndt at gøre underligt, hvis jeg har begge maskiners browsere åbne samtidig. Tidligere gjorde den bare den enes sync inaktiv, og så måtte man synce manuelt, hvilket koblede den anden af - fint nok, og ingen problemer i det; men for noget tid siden, begyndte den at melde fejl, når man åbnede den ene af browserne igen. Og løsningen var ikke bare ar genetablere forbindelsen til GBS vha emnet "reconnect", man er simpelthen nødt til at slå sync fra, og så slå det til igen. Øv hvor besværligt; men det ser ikke ud til, at date forsvinder, heldigvis.

Gamle æble-manualer

Hvor dejligt.

Er du som jeg lidt nostalgisk med gamle Apple hardware? Men er din brugsanvisning blevet væk? Eller har du bare lyst til at "bladre" i de gamle. Så kig på Apples hjemmeside, hvor de kan findes som PDF'er.

Jeg blev opmærksom på dem gennem brugergruppen AppleJAC's hjemmeside, hvor de den 9. februar skrev om emnet.

tirsdag, februar 27, 2007

Fine bogstaver

Inspireret af Thomases posteringer på sære sprog, søgte jeg efter runealfabeter og fandt runeskriften Gullhornet, som er freeware og kan benyttes på både Mac og Win. Det indeholder tegnene fra det ældste runealfabet inkl de anglesaksiske og frisiske runer.



Fra samme side er der link til en skrift med yngre runer fra flere forskellige lande, blandt andet Grøndland og Island Den skrift hedder Gullskoen.



Begge skrifter er tilgængelige som både TrueType og Postscript.



Det er muligt at se en oversigt over tegnene på de tillinkede PDF'er. Og vil du se flere runer og læse mere om dem, er der rigtig meget fin information på Arrild Hauges side, der også indeholder informationer om førkristen tradition og folketro i Norden.



Jeg glæder mig til at skrive fine ting med runer ,)

søndag, februar 25, 2007

Læse og skrive NTFS-enheder på Mac

Apple har ikke selv lavet understøttelse for skrivning til enheder, der er formatteret med NTFS - det er der så ved at komme nu, som man kan se hos macosxhints.com, hvis man vil benytte MacFuse. Den kan installeres under Fink; men er ikke færdigudviklet endnu; så det er for egen risiko.

lørdag, februar 24, 2007

Sne på banen


Det er en værre historie med sneen på vores lokale jernbane. Der har kun kørt ét tog i dag. Det er DJ's M?-lokomotiv der var en tur her forbi, som det ses på billedet kl 17.15. Det kom tilbage igen kl. 18.20 på vej mod Tølløse. Formodentlig har det været lige vest for Ruds Vedby, for på VL's hjemmeside kunne man lidt efter læse:

Lørdag d. 24/2-2007 kl. 18,00.

Som følge af vejrsituationen er al drift på Odsherredsbanen og Tølløsebanen indstillet resten af lørdagen.

Tølløsebanen:
Det ser p.t. ud til, at driften på Tølløsebanen kan genoptages søndag morgen over delstrækningen Tølløse - Ruds Vedby.
Vi håber meget på, at hele Tølløsebanen kan være i drift i løbet af søndagen.

Odsherredsbanen:
Søndag morgen vil driften fortsat være indstillet på hele strækningen. Snerydningsopgaverne fortsætter, og vi håber meget på, at togene igen kan begynde at køre på Odsherredsbanen i løbet af søndagen.
Det bliver spændende at se, hvornår det første ordinære tog kommer her forbi.

I øvrigt kan man på TV2's hjemmeside se, hvordan VL's snerydnings MX kørte fast i en snedrive ved Grevinge på nordbanen i går i løbet af dagen.

Sne på sporet

Siden i går har der slet ikke kørt tog på "vores" lokalbane; og på
banens hjemmeside kan man læse flg:
Som følge af vejrsituationen er al drift på Odsherredsbanen og Tølløsebanen indstillet indtil videre. P.t. koncentrerer vi os om rydde de massive snemængder samt frigrave fastkørte tog og få disse optøet og klargjort på banernes værksted i Holbæk. Som situationen er p.t., så ser det ud til, at driften delvist kan genoptages i løbet af i dag lørdag - nærmere følger om mulighederne. Websiden vil løbende blive opdateret. Aktuelle driftsoplysninger fås på telefon nr. 59485028.

Det er en værre redelighed, og der har været så underligt stille, når der ikke et par gange i timen er kommet et tog forbi.
Nu er det så blevet isslag, og alting er glat, så her er meget meget stille ,-)

torsdag, februar 22, 2007

Snestorm over Danmark

Efter snestormen
I forgårs varslede meteotologerne snestorm til i går. Den ramte ikke os før ud på aftenen; men så begyndte politiet at fraråde udkørsel. Her til morgen lå der så så meget sne, at de stadig frarådede det, og skolerne er i dag lukket på det meste af Sjælland nord for Ringsted.

Her i byen så der i formiddags ud som på vedsatte billede. Nu skinner solen så lidt mere, og der er blevet fejet sne af vejene.

En fantastisk måne

På min side hos Google abonnerer jeg på daglige billeder fra NASA.
I dag forestiller billedet Io's overflade på den side, der vender væk fra Jupitor.
Klik på denne posts titel for at se billedet på NASA's side. Der er i øvrigt rigtig mange rigtig flotte fotos og oplysninger på ders sider i øvrigt.

mandag, februar 19, 2007

"Sjove" alfabeter




På hjemmesiden Rist runer med Dansk Historisk Fællesråd er det muligt at få en vilkårlig tekst omsat til runer.

Jeg kan ikke lige gennemskue, hvilke runer, der præcist er tale om: er det de danske, norske eller svenske? Og der er jo da mindst 2 danske udgaver; men fint ser det ud.

Kan du gætte/læse, hvad der står på billedet?

onsdag, februar 14, 2007

Sikkerhedsopdatering igen igen

Så kom der igen en opdatering fra Mircrosoft til Officepakken - det er ved at være lidt træls.

Men bruger du også Mac og Officepakken, så hent Microsoft Office 2004 for Mac 11.3.4 Update her.

Sært i øvrigt, at den er oversat til svensk, men ikke dansk - vi er da flere danskere, end der er svenskere.

mandag, februar 12, 2007

TV2 i QuickTime på Mac

Prop denne url ind i QuickTime Player, og du har TV2Live på din Mac.
Nogen der har links til andre TV-programmer?

søndag, februar 11, 2007

3D-modeller

Hvad man ikke kan finde på nettet - og hvad som Google ikke producerer af sære programmer.
Jeg er lige faldet over Google SketchUp, hvori man kan lave 3D-modeller af huse, landskaber m.v og så placere dem i GoogleEarth bagefter ;-)
Det må jeg lige have checket ud.

lørdag, februar 10, 2007

Apples Newton Message Pad

Det er jo egentlig ret urtroligt: for mange år siden (rigtig mange i edb-alderen) lancerede Apple deres første PDA, Newton'en. Den kom i flere varianter, endog én med tastatur (den ligner en miniudgave af dametaske-iBook'en ;-))

Der findes flere sider på nettet med hard- og software og beskrivelser og vejledninger til disse maskiner, der også for længe siden holdt op med at blive understøttet af Apple.

Det mest imponerende er, at der stadig udvikles på begge dele til dem, så de kan tilsluttes både bluetooth og wifi-udstyr!



Nyeste skud på stammen af sider om disse små herligheder er www.newtonresource.co.uk, der er et besøg værd.

fredag, februar 09, 2007

Udvid Adressebogens funktioner

Adressebogen arbejder fint sammen med iCal, hvis man f.eks. opretter en fødselsdagskalender; men på denne side
er der lidt ekstra i forbindelse med datoer i Adressebogen.

torsdag, februar 08, 2007

Videoformater på Mac

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de udvidelser, der kan få Quicktime til at afspille alle mulige og umulige formater; men det hjælper en del at installere Perian - The swiss-army knife of QuickTime® components og Flip4Mac.

torsdag, februar 01, 2007

Googles billedsøgning er opdateret til det værre?

Google udvikler jo hele tiden på deres tjenester. En af de måske lidt trælse er, at de har lavet om på billedsøgesiden, så man ikke længere umiddelbart under billederne får oplysninger om størrelse og site, som billedet ligger på.



Det er der så nogle, der har været hurtige til at finde ud af, hvordan man får tilbage igen ved hjælp af en udvidelse til Safari, Firefox og de andre store browsere.



Første stop er MacOSXhints - så er dette plugin, og userstyles.org, hvor der står, hvad man skal bruge det til ;-)



God fornøjelse

Blog Widget by LinkWithin