Viser opslag med etiketten Jernbane. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jernbane. Vis alle opslag

mandag, november 23, 2009

CO2-udledning og energiforbrug

ved transport med forskellige transportformer.

Der diskuteres jo jævnligt, hvor meget man sparer i energi ved at følges flere ad i samme transportmiddel, og jeg er klart tilhænger af offentlig transport; men her er lige en ny vinkel:

Fordelingen af personvægt/køretøjsvægt for tog og bil bliver altså den samme, hvis toget er halvfyldt eller der er 2 personer i bilen. Og bilen kører typisk direkte til destinationen.
Fra Patricks blog

Eneste lille tilføjelse her må være, at det måske er rigtigt, at energifordelingen er som nævnt; men der mangler at tages i betragtning, hvor meget energi der totalt bruges per person, og hvordan den brugte energi forurener per person.

Ikke nemme regnestykker alt i alt, desværre; men helt sikkert mindre energi ved at blive hjemme og være på nettet. Og tænk al den transporttid, som spares -)

mandag, juni 08, 2009

Fine farver


Gamle DSB MX 1019 har levet - som så mange af sine søskende - en omtumlet tilværelse; men nu er den sørme blevet malet fint, for sådan her ser den ud nu:


onsdag, november 21, 2007

180 km i timen og 90 t stål

Overskiften stammer fra DSB's og BaneDanmarks nye kampagne, der skal få folk til at lade være med at krydse togsporene andre steder end de dertil indrettede.
Åbenbart er det et stort problem med folk på sporene. Ikke at jeg fatter på nogen måde, hvad folk bestiller derude - selv et lokalbanetog med kun 75 km i timen bruger over 200 m på at standse. De har altså ikke nogen mulighed for at undgå en påkørsel - og der er ingen diskussion om, hvem der tager skade af det. Rent bortset fra, at den stakkels lokofører skal leve med den belastning bagefter.

Moralen er voldsomt enkel: Hold dig væk!

På hjememsiden www.x-ikke-sporet.dk kan man spille et lille spil og se, om man kan redde en flok passagerer - konsekvensen er som i virkeligheden. Spørgsmålet er kun, om målgruppen rammes; men sådan er det altid med kampagner.

Og jeg undres egl. over, at folk ikke ved, hvor farligt det er, eller tror de bare ikke, at der sker dem selv noget?
Blog Widget by LinkWithin