Viser opslag med etiketten Sjov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sjov. Vis alle opslag

søndag, februar 12, 2012

Hvem behøver googletranslate, når man har et barn? ,-)

1.
Mange bøller er engle
lejet hos et tog.
Pastinak pastinak.
Det høje Betlehems
17 menneskervenner.
Lasso på tog, lasso på tog.

Og HVEM kan så gennemskue, hvor det lige kom fra? ;-)

tirsdag, november 02, 2010

Godtgemt

Jeg hørte engang en vittighed om manden, der en sen aften, letter bedugget bad en taxa om at køre ham hjem.

Chaufføren ville gerne vide, hvor det var.
Manden svarede "Godt gemt", hvad der jo naturligvis forvirrede chaufføren, der ikke kendte den adresse i københavnsområdet.

Men den findes!

Og så i dag opdagede jeg, at der også findes en vej af det navn i Aalborg SV ,-)

Kender I til flere i andre byer? Og hvor gemt er de egl?

torsdag, januar 21, 2010

Omsonst eller nørdet?

vnc fra en Mac til en iPhone til en Mac.

Nå ja - den kan også en helt almindelig Terminal - der mangler ligesom bare en [ctrl]-tast - gad vist, hvorfor Apple ikke har puttet den på deres lille skærmtastatur? Måske det virker, hvis man putter et BT tastatur til den?

Baggrund:
Chicken of vnc - vnc-klient på Mac
Veency - vnc-server på iPhone (vejledning her)
Mocha VNC Lite - vnc-klient på iPhone (Og så er den endda dansk - men programmet er på engelsk - det ser dog ud til at være nemt at lave danske udgaver til iPhone-programmer)
Remote Desktop slået til - vnc-server på Mac

mandag, december 28, 2009

Ka' veste flyde? Ka' jakker?

Kan I huske de sjove ordspil?

En lang række og flere beskrivelser faldt jeg over på Sprogmuseets hj.side.

Se selv flere.

mandag, november 23, 2009

Indlæg, der forsvinder

Dina legede Visit Denmark i går ;)

Eller noget i den stil. I hvertfald postede hun et indlæg på sin blog som en mundsmag på de følgende tre indlæg om mundtlig reklame (hvorfor kalder hun det mon viral marketing?).

Og så slettede hun det igen.

For at komme folks nysgerrighed til gode, bringer jeg her hendes indlæg, som det så ud i min nyheds-læser (google/reader), inden hun fjernede det fra sin blog:

Teaser

Blot en lille lørdagaftensforsmag på næste blogindlæg:

“James, også mine trusser. Og lad det gå stærkt! Trusserne rammer det stenede gulv, og i et splitsekund får James øjenkontakt med…”

…Og hermed afsløringen: Trilogien Hvad har viral marketing og jokes til fælles



søndag, maj 31, 2009

Pinse 2

Det er lidt sjovt, at den kristne Pinse jo handler om, at Jesu disciple fik evnen til at tale alverdens sprog for at kunne forkynde evangeliet med Helligåndens ildtunger, og så præsten i kirken i dag læser om Babelstårnet fra GT; men ikke kender til den anden sproghjælper: babelsfisken ;-); men ok, den er heller ikke så kirkelig.



Venligt at BBC har en illustration af den liggende på deres side.

mandag, maj 25, 2009

Hvornår mon det bliver flagdag?

I dag er officiel nørd-dag nogle steder i verden ,) Eller måske bare på nettet.

Sjov idé, men det kan vel være lige så godt som en Europa-dag eller noget.

mandag, maj 18, 2009

Nørderi? ;-)

Sikke en sjov side, Claus henviste til.

Men hvad, de har jo lidt af hvert i USA - en skam, at det er så dyrt at få det sendt hertil.

For en t-shirt med stjerner eller periodisk system eller måske hellere med nogle af de sjove matematiske "vitser" kunne da være skæg at have.

APPLE PI T-SHIRT BLACK

Se selv på scienceteecher.com - og overvej at forære kæresten en pi-ørering? Eller hvad med en ∞-slipsenål? - et sæt med ∞-øreringe og ∞-slipsenål er da en genial morgengave, ikk'?

onsdag, maj 13, 2009

Nordisk humor

Eller "hvor svært dansk er".

Så dette klip hos Fra hoved til pen - det er der flere, der gerne må se.



tirsdag, april 21, 2009

Tidsfordriv

Fandt lige en sjov hjemmeside, hvor man bl.a. kan lave puslespil, tændstikfamilier, nedtællingsure m.v - altsammen til at lægge på sin egen hjemmeside.

freeflashtoys hedder den, og her er f.eks. et lille ur:



mandag, april 20, 2009

Sjove sange

Jeg var lige ved at finde et citat til en kommentar på Dinas blog, da jeg faldt over disse sjove sange til en musical over Alice i Eventyrland. Tænk, hvis man stadig gik i skole og skulle opføre skolemusical  - det kunne være sjovt med den.

onsdag, april 01, 2009

Aprilsnar

Jeg tror, at jeg har spottet den første aprilsnar i dag.

DR Sjælland bragte i nyhederne kl. 6.30 et indslag om et kommende fælles dansk-tysk storhospital på den kommende kunstige ø i Femerbælt. (ja den var så god nok - kunne jeg jo læse)

Nå ja, og så selvfølgelig den, som jeg selv har været med til at udgive i Skræppebladet, som handler om en ny busrute BB til at binde boligforeningens afdelinger sammen - på en måde er den egl alvorlig nok, for der har længe manglet sammenbindende ruter i Århus.

DR har været så venlig at lave en side med aprilsnarer, som de har funder i de andre medier. Der skriver de om ovenstående fra DR Sjælland, Berlingerens, Ekstrabladets, Jobindex (!) og Kristeligt Dagblad, så vil du lige selv tjekke, om du kan finde dem, så vent med at læse linket ;)

Nå - har du også spottet nogle? Så må du gerne skrive dem her.

mandag, marts 23, 2009

Krible Kryds

Det er så hyggeligt at spille Krible Kryds, også selvom det er per langdistance, og man ikke kan småsludre med sin modspiller, drikke kaffe og spise kage sammen imens.

AB kom til på sin blog at sige, at hun var mester - ja ja - sådan skal det ikke være uimodsagt, og selvom det var en kamp til stregen, så vandt jeg til sidst ,)

Mange tak for spillet - lad os endelig tage en revanche en gang - og skulle andre have lyst, så stiller jeg gerne op til mere kribleri.

Spillet endte således:

med disse træk:

========End of Game========
P2 played: AV (4) = 4
P1 played: skipped turn
P2 played: GI (6), RI (4) = 10
P1 played: skipped turn
P2 played: AH (6), AF (5) = 11
P1 played: BEDEBASE (14) = 14
P2 played: LUV (11) = 11
P1 played: LUMRET (12) = 12
P2 played: EX (9) = 9
P1 played: GOM (14) = 14
P2 played: H3G (33) = 33
P1 played: IF3RT (19) = 19
P2 played: PLYS (28) = 28
P1 played: D1LENS (10), S1K (21) = 31
P2 played: D1LEN (20) = 20
P1 played: ASE (4), PAR (6), HAP (13) = 23
P2 played: SE (7), AR (2), SANDT (16) = 25
P1 played: FJER (18) = 18
P2 played: B2D (18), BO (10), 2L (6) = 34
P1 played: FOLE (27), BRANDE (10) = 37
P2 played: DUV (11), BEDE (7), VE (7) = 25
P1 played: BED (6), RET (4), AN (4), BRAND (16) = 30
P2 played: IR (4), DU (5), ED (3), ET (6), IDEEN (16) = 34
P1 played: B3R (8), BRUDT (15) = 23
P2 played: KAT (6), 3R (9), K3 (11) = 26
P1 played: SKE (18), SM2 (9) = 27
P2 played: OM (5), R2 (10), M2 (14) = 29
P1 played: LOCO (30) = 30
P2 played: FLAGE (36) = 36
P1 played: DYSTES (12), LO (4), SOJA (13) = 29
P2 played: VEN (15) = 15
P1 played: ZINK (18) = 18
P2 played: AT (3), KNYT (13) = 16
P1 played: DYSTE (10), ORGEL (16) = 26
P2 played: DYST (20) = 20
P1 played: DART (12) = 12
========Start of Game========

Og så fik jeg da også lært et enkelt nyt ord, og det er aldrig ringe ,)

mandag, marts 09, 2009

Trillian

er jo navnet på et chat-program til Windows, som - ligesom Adium til Mac - kan håndtere flere chat-konti: msn, Yahoo, Google, m.fl; men så slog det mig da lige i dag, at Tiillian, det er jo også navnet på Tricia Macmilllan (kan ikke stave det navn; men I ved, hvem jeg mener, ikk'), hende pigen fra festen i lejlighedn i Islington - Douglas Adams Hitchikers Guide...

Mon der er en sammenhæng?

lørdag, marts 07, 2009

Sjov effekt

Fandt lige en side, hvor man kan få lavet et spejlvendt billede af en indtastet tekst - er nok tænkt til skilte og den slags.

Meget sjovt at lege med, men egl ledte jeg efter et sted, hvor man kan taste en tekst, og så vendes teksten spejlvendt og på hovedet - kender du det? Og hvor, så vil jeg gerne vide det.

Kriblekryds, Scrable, kært barn med flere navne

Endelig ser det ud til, at jeg har fundet et sted, hvor man kan spille Kriblekryds mod sine venner på nettet.

Der var en applikation på facebook, som nogen havde lavet; men blev producenten af Scrabble sure over, og så blev den fjernet igen. Ikke at jeg fatter, hvorfor de bliver sure over, at folk er galde for deres spil og gerne vil spille det og udbrede det. Nå men så lavede de selv en applikation i beta til facebook - glad blev jeg, til jeg opdagede, at den kun duer i USA m.v. Skvadderpander - så har man da ikke lyst til at spille deres spil ,(

Nå men heldigvis kan man via e-post spille det - også på dansk fra denne hjemmeside.

torsdag, marts 05, 2009

jørgen Lund

udtalte lige på Regionalradioen, at der ikke var noget at gøre mod et ord som doggy-bag, det kan ikke lade sig gøre at få lavet et dansk ord, der kan indgå i sproget i stedet. Ord som overskuds-kasse er da meget sjove, sagde han, men i brug, troede han ikke, at det kunne komme.

Jeg tror ikke på ham.

Hvor meget skal der til for hver enkelt af os for at lave om på en sprogbrug og lave et ord til det brugte i stedet for et andet?

Det kunne være en oplagt fjæsbogsgruppe bare for at bevise, at Jørgen Lund ikke havde ret ;) Ikke noget om sprogpuritanisme eller udryddelse af engelske låneord - det er der grupper til i forvejen; men bare lige for dette ene ords skyld?

Men vi er selvfølgelig nødt til at finde på en god erstatning først! Kender nogen allerede nogen, der bruges?


søndag, marts 01, 2009

Tegneserielingvistik

Dina postede en fin lille tegneserie på sin blog om det absurde i, hvad der kaldes øst og vest.

Tegneserien kom fra en side, xkcd.com, der også har et forum for tegneseriens emener: romantik, sarkasme, matematik og sprog.

Jeg faldt lige over en forum-tråd om tidsrejse-lingvistik.

Herligt ,=)

torsdag, januar 29, 2009

Humor i radioavisen

Det sker faktisk jævnligt, at der kommer en lille sjov krølle på en historie i den ellers så seriøse udsendelse.

I dag i middagsnyhederne berettede de om nogle penge, der var uddelt til eliteforskere: Én var i gang med at undersøge noget med, hvilket stof der kunne hindre nedbrydningen af hjeneceller og måske endda hjælpe med opbygning af dem.

Hun skulle så bruge de fleste penge til forskning, og en lille smule til fest, blandt andet Metallica-koncertbilletter.

Hvorefter journalisten mente, at der jo så nok skulle blive brændt nogle af hendes hjerneceller af ved den lejlighed ;)

torsdag, december 11, 2008

Snemanden

Det er vist omtrent den smukkest tegnede julehistorie, som jeg kender, og der findes en hel hjemmside til den her.

Bogen er skrevet af Raymond Briggs.

Vi har bogen - den er helt uden ord, og der findes også en tegnefilm, som jeg - hvis jeg er dygtig nok - indsætter link til tuben til herunder.

Del 1:


Del 2:


Del 3:
Kan man åbenbart ikke inkludere, så I må nøjes med et link.

Glædelig Jul.
Blog Widget by LinkWithin