Viser opslag med etiketten *nix. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten *nix. Vis alle opslag

fredag, januar 18, 2013

Dashboard-widgetter på skriverbordet i OS X

En evig kilde til genopfriskelse af viden om OS X og Mac og mm findes blandt andet på sitet OS X Dayiy.

I dag beskrev de, hvordan man kan få Widgetter (kurs, vejr, lommeregner og alt muligt andet) ud af Dashboard (som man som standard kommer til ved at trykke F4 (eller flytte til Dashboards space)) - men min erfaring siger mig, at folk oftest kommer der ved en fejl ,-)

Ved at flytte en eller flere widgetter til det almindelige skrivebord, får man meget mere glæde af dem.

Det kræver et par få trin og kan nemt gøres om igen.

Først skal man i Terminalen skrive flg kommando (efterfulgt af tryk på RETUR):

defaults write com.apple.dashboard devmode YES

I OS X 10.7 og .8 skal man udføre næste trin - i tidligere versioner springer man det bare over:

I Kontrolpaneler - > Mission Control slår man Vis Dashboard som et område fra.

Så logger man ud af sin bruger (eller genstarter computeren) og er klar til at placere widgetter på skrivebordet på denne måde:

Gå ind i Dashbord (typisk ved at trykke på F4) - Klik og hold på en wifdget (flyt den evt en lille smule, så du er sikker på at have fast).

Tryk igen på Dashboard vis/skjul-tasten (typisk F4), mens du holdr på en widget så er den flyttet til skrivebordet hvor dan kan placeres efter behov.

Bemærk, at de flyder oven på andre ting; Mapper og skrivebordsikoner.

Vil du have én widget væk fra skrivebordet, klikker og holde du på den og trykker på Dashboard-genvejen (typisk F4).

Vil du helt af med muligheden, skal du udføre en terminalkommando næsten som den i begyndelsen:

defaults write com.apple.dashboard devmode NO

For at se effekten, skal man logge ud og ind igen.

tirsdag, januar 08, 2013

Knøve seas - NEJ ;-(

Jeg er normalt en udmærket glad og tilfreds Waoo-kunde på Seas-nve's fibernet; men den anden dag kom jeg ud for en lidt træls ting, idet jeg ville registrere mig på et dansk forum; men fik besked fra systemet om, at jeg ikke kom fra en dansk IP-adresse.

- Det mente jeg jo nok, at jeg havde, men gav mig da til at undersøge sagerne lidt nærmere.

Jeg kunne i alfald konstatere, at jeg havde skiftet IP-adresse inden for den sidste halvanden måneds tid.

skiftet fr 87.-gruppen

til 5. -gruppen (som i parentes bemærket tidligere hørte til hamachi - de har stadig 5.92 og ned; mens seas har købt dem højere oppe).

Det er der jo ikke noget galt i; men hvad værre var, jeg havde også skiftet hostname:

fra et eller andet .dk
til et eller andet .seas-nv.net

Og hvis en hjemmeside filtrerer sine brugere på toplevel-domæne, så kan man ikke tilgå det, som man måske burde kunne tilgå.

Jeg har nu kontaktet seas-nve (og dermed Waoo fibernet) og ser frem til at høre fra dem med hensyn til at skifte til dansk toplevel.

Det er da også en politisk detalje, at man i Danmark har dns'er, der slutter på .dk - ok for mig, at seas-nve er en international virksomhed, som gerne vil have et internationalt domæne; men deres egen hjemmeside ligger jo på seas-nve.dk, så....

Opdatering følger, når jeg har hørt fra dem.

torsdag, september 06, 2012

OS 10.8 Gem-dialoger

Apples nyeste OS Bjergløve OSX 10.8 tilbyder umiddelbart at gemme dine dokumenter i iCloud i en del programmer.

Ønsker du at gemme andre steder, skal du klikke dig derhen.
I gamle dage foreslog OSX, at du gemte i Dokumenter, og vil du tilbage til det, skal du benytte følgende Terminalkommando, som beskrevet her.:

defaults write NSGlobalDomain NSDocumentSaveNewDocumentsToCloud -bool false

defaults write NSGlobalDomain NSDocumentSaveNewDocumentsToCloud -bool true

Den anden bringer dig tilbage til 10.8's standard.

fredag, januar 20, 2012

Facebooks videocahat samler ekstra oplysninger?

På denne side diskuteres, hvad Facebooks videoplugin på Mac (og andre *nix-baserede systemer) mon samler af data om brugeren.

Jeg blev opmærksom på programmet, da det ville opdater sit plugin, og ovenstående side fik mig til at fjerne pluginnet, som i øvrigt ikke virkede alligvel, og da det benytter Skype, vil jeg hellere bruge Skype i forvejen.

Men for at fjerne pluginnet skal du mannuelt fjerne flg:

Kataloget:
~/Library/Application Support/Facebook/

og filen
~/Library/LaunchAgents/com.facebook.videochat.[bruger].plist

Og installer IKKE mere facebookvideochat ,-)

onsdag, maj 11, 2011

Apache og PHP på OS X 10.5

Jeg skulle bruge et gd-bibliotek på min webserver for at køre CMSmadesimple - det havde min Apacheinstallation ikke, så jeg kunne se, at jeg fik den, hvis jeg installerede php 5.2.5-6 som beskrevet her.

Men alligevel virker det ikke, for min Apache tror, at jeg har php 5.2.15 installeret, og den php, som jeg flyttede for at installere 5.2.5 er en 5.1.2

Jeg havde 5.1.2 liggende i /usr/bin/
5.2.5 installerede jeg i /usr/local/php5 og lavede symlinks til php, php-config og phpize, så de fra /usr/bin/ pegede på de tre nye. Og til gengæld omdøbte jeg de tre gamle, så de bare fik -5-2-15 efter sig.

Således ser det ud i /usr/bin:

lrwxr-xr-x 1 root wheel 23 May 11 15:59 php -> /usr/local/php5/bin/php
-r-xr-xr-x 1 root wheel 14873936 Dec 16 23:27 php-5-2-15
lrwxr-xr-x 1 root wheel 30 May 11 16:00 php-config -> /usr/local/php5/bin/php-config
-r-xr-xr-x 1 root wheel 2939 Dec 16 23:27 php-config-5-2-15
lrwxr-xr-x 1 root wheel 26 May 11 16:00 phpize -> /usr/local/php5/bin/phpize
-r-xr-xr-x 1 root wheel 4494 Dec 16 23:27 phpize-5-2-15

Jeg gad godt nok vist, hvor på min disk php 5.2.15 så har gemt sig.

Og jeg har genstartet min Apache, så det er ikke bare, at den mangler at opdage det ,)

tirsdag, marts 15, 2011

Ændre hjemmemappe/shell i OS X 10.6

I gamle dage - ≤10.5 kunne man ændre brugeres hjemmemappes placering og deres shell ved hjælp af Hjælpeprommet Netinfo Manager, men det er fjernet under 10.6.

Til gengæld findes indstillingerne - en del af dem under Systemindstillinger -> Konti. Højreklik på den relevante konto, og vælg (den eneste mulighed) Avanceret (eller hvad den nu lige hed), så er det muligt at ændre på opsætningen.

OG husk at starte maskinen igen - log ud er ikke nok!

Det er vist muligt at ændre/se ting med Terminal-kommandoen dscl.

Hmm, måske ligefrem det hele står i filen:

/var/db/dslocal

Jeg har ikke en 10.6 oppe at køre, så jeg kan ikke se det; men det skal da undersøges.

Oplysninger stammer fra hints.macworld...

mandag, februar 07, 2011

Root på OS X 10.6

I gamle dage - på 10.5 og 10.4 var det nemt at finde, hvor man slår root til.

Men i 10.6 er Biblioteksværktøj gemt i /System/Library/CoreServices.

Og den sædvanlige advarsel om, at root-bruger skal undgås af ukyndige brugere.

Jvf denne artikel hos Macworld.

søndag, januar 16, 2011

zsh

Jeg glemmer altid, hvordan det er, at man gør sin kommandoprompt i
Terminal fin med farver og andre sjove ting, når man har valgt zsh som
shell.

På siden her

(http://sage.ucsc.edu/Library/init/zsh/man/html/zsh-templates.html)
står det fint beskrevet, pointen er, at man skal bruge kommandoen

switch_prompt

Vel at mærke, når man har installeret zsh-templates.



Og jeg kan bedst lide clint, der viser:



[Dag dato kl tidszone][tty][OS-config][zsh-version]

<bruger@maskine>








mandag, november 15, 2010

Placering af vinduer i Spaces

Inden OS X 10.5 havde Apple ikke indbygget flere virtuelle skriveborde, så der brugte jeg Virtue Desktop - super smart - programmer blev låst til forskellige skriveborde, og man kunne flytte mellem dem med tastaturgenvej - eller flytte et vindue til et andet skrivebord med en tastaturgenvej alene.

I spaces kan man skifte skrivebord med tastaturet; men skal man have flyttet et vindue, er man enten nødt til at åbne spaces - kan klares med tastaturet (som standard blot [F8] og trække vinduet; men man kan også vælge at klikke med musen et sted i vinduet og så trykke sin "skift til andet skrivebord"-genvej, så følger det aktuelle vindue med.

Tak til Mac OS X Hints for det tip.

lørdag, november 13, 2010

MacOS X 10.4 - 10.5 og X11 bliver ved med at åbne sig selv - Argh

Jeg har lige installeret 10.5 på en G5 ;-)

Herligt og hvor går alting hurtigt; men det var noget bøvl at komme alle mine G4-ting ind i den.

Først
skulle jeg skaffe mig et ikke-ødelagt 10.5 installationsmedie, og så
havde jeg problemer med mit hjemmekatalog, eftersom jeg havde været så
smart at sætte mine rettigheder til mig hjemmekatalog lidt specielt og
restriktivt.

Det krævede lidt Terminal og root-halløj, så jeg fik sat mig selv som ejer af mit eget hjemmekatalog.

Dernæst blev X11 VED med at starte af sig selv på alle brugere.

Det viste sig, at der lå en org.x.startx.plist

i /Sytem/Library/LaunchAgents

Da jeg slettede den fil, holdt der op med at være selvstartende X11'ere ,-)

Efter opdatering med SoftwareUpdate vendte X11 midlertidigt tilbage som fast startende; men forsvandt af sig selv igen ved næste genstart - sært.

onsdag, november 10, 2010

AudioHijack og OS X 10.5 ssh-fejl

Rendte lige ind i problemer efter opgradering til 10.5.

Ethvert forsøg på at ssh'e til andre maskiner gav denne fejl:
bus error  ssh
Lidt googling hjalp dog, for det handler bare om, at man skal opdatere Audio Hijack Pro's Instant
Hijack til nyeste version, så virker ssh igen.

Se mere på hjemmesiden her.

fredag, oktober 29, 2010

Nem?id igen med Mac

Hmm, så er det offentliggjort, at den "smarte" ting skulle virke med PPC; men et opkald til deres support siger, at den skulle virke i både 10.4 og 10.5!

Og den skulle være på vej med understøttelse til Apple Mail ,-)

Det er da de første gode nyheder om det.

Nå ja, så sagde supporteren da lige, at der da kunne være lidt nedetid og den slags oven på gårsdagens opdatering (den der sikrede PPC-understøttelse).

onsdag, oktober 27, 2010

Gentagne Kernel-panics

På min G4 Quicksilver med OS X 10.4 fik jeg pludselig gentagende kernel panics - jeg syntes ikke, at jeg havde installeret noget eller ødelagt min hardware; men det var voldsomt træls og uproduktivt.

Heldigvis tilbyder Apple, at man sender dem en fejlrapport, når maskinen startes igen efter kernel panic, og hvis man kigger, hvad der står i den, så er det af og til nyttigt ,-)

Det afslørede i alfald for mig, at en udvidelse "com.eltima.ElmediaPlayer.kext" var tæt forbundet med den opståede panik.

Jeg googlede den, og fandt ud af, at det er kerne-udvidelsen til en Flash-player - hvorfor den så er nødt til at være en kerne-udvidelse, forstår jeg ikke - men heldigvis er det bare at fjerne den nævnte fil, der ligger i

/System/Library/Extensions

Og hvad der ellers findes af filer med navne, som hører til, f.eks.

~/Library/Application Support/Eltima Software

og
/System/Library/LaunchDaemons/com.eltima.ElmediaPlayer.daemon.plist

Og så kan man jo lige så godt fjerne programmets indstillingsfiler, søg på eltima og elmedia og se, hvad der ligger.

Er du fanget i en kernel panic sløjfe, skal der startes på fra ekstern disk/CD f.eks. og emnerne evt fjernes vha Terminal.

lørdag, juli 24, 2010

Lingon

Smart lille program til Mac OS X til at redigere og oprette launchd-arkiver.

Det er dog stadig muligt at hente det på sourcefourge-siden.

Programmet udvikles ikke længere. Version ≥ 2 kræver OS X 10.5, versioner ≥ 1.2.1 understøtter OS X 10.4.

Kan f.eks. benyttes til at sikre, at et program altid holdes åbent - dvs genstartes automatisk, hvis det går ned.

torsdag, januar 21, 2010

Omsonst eller nørdet?

vnc fra en Mac til en iPhone til en Mac.

Nå ja - den kan også en helt almindelig Terminal - der mangler ligesom bare en [ctrl]-tast - gad vist, hvorfor Apple ikke har puttet den på deres lille skærmtastatur? Måske det virker, hvis man putter et BT tastatur til den?

Baggrund:
Chicken of vnc - vnc-klient på Mac
Veency - vnc-server på iPhone (vejledning her)
Mocha VNC Lite - vnc-klient på iPhone (Og så er den endda dansk - men programmet er på engelsk - det ser dog ud til at være nemt at lave danske udgaver til iPhone-programmer)
Remote Desktop slået til - vnc-server på Mac

mandag, december 14, 2009

Kinesiske tegn i e-post

Nu oplevede jeg det igen:

En windowsbruger, der klager over, at jeg sender dem kinesiske tegn i mine mails.

Øv - det er da så træls.

Jeg er godt nok gået over til nogle gange at bruge "formatteret tekst" i stedet for "alm. tekst" som Format på mine e-breve; for ellers er det jo lidt svært at lægge farve eller skriftsnit på ;-)

Nu irriterede det mig så meget, at jeg googlede det, og jeg er absolut ikke den første med problemet, der skyldes, ser det ud til, at Windows Outlook ikke kan forstå beskeder med blandede karaktersæt.

Umidelbart vil jeg jo også sige, at det er noget rod at blande tegnsættene; men ok, der kan vel også være situationer, hvor det kan være praktisk.

Nå men det interessante er jo selvf løsningen:

Tving Mail til at sende UTF-8, og håb, at alle modtagere kan håndtere det, eller tving Mail til at sende ren tekst uden smarte detaljer - det er i det mindste laveste fællesnævner.

Forøvrigt - problemet opstår kun, hvis man bruger danske bogstaver/accenterede tegn eller specielle 'punctuation characters' på engelsk f.eks. - så dem kan man jo også bare prøve at undgå ,-)

Vil man bruge formatteret tekst og danske bogstaver i sine beskeder, så skal Mail vide, at den skal bruge UTF-8, og det gøres med flg Terminal-kommando:

defaults write com.apple.mail NSPreferredMailCharset "UTF-8"

Husk at have Mail lukket imens, og så skulle det virke, når Mail åbnes næste gang.

Edit: jeg er desværre ikke helt sikker på, om det rent faktisk virker ;-( Har du nogen erfaringer, så del dem gerne.

onsdag, september 23, 2009

Hjælp - man kan slette låste filer

i Sneleopard, OS X 10.6 uden nogen advarsel.

Apple har åbenbart valgt at begynde at se stort på arkiv-rettigheder, som der ellers er en stor styrke i det underliggende Unix.

Læs mere her - håber, at der kommer en fornuftig løsning snart.

torsdag, januar 29, 2009

Finder går ned og starter og går ned og starter og igen igen

Det var, hvad der mødte mig i går, når jeg loggede ind - ØV - det kan jo ikke bruges til noget.

Nå igang med fejlsøgningen: Jeg havde lige opdateret QuickTime, som lå klar i SoftwareUpdate; men det ville da være sært, syntes jeg, om det havde nogen indflydelse.

Loggede ind som testbruger, der ikke bruges til andet - og konstaterede, at alt virkede, så var det ikke QT's skyld.

Loggede så ind med [SHIFT] nedtrykket: alt virkede - hmm, det tydede på, at der var problem med et login-emne; men hvilket af dem? (det er jo lidt arbejde at finde ud af, når jeg har over 20!).

På nettet foreslås det, at man rydder dem alle ud (Systemindstillinger -> Konti -> loginemner); men jeg valgte nu en anden løsning, nemlig at starte dem én ad gangen og så se, hvad der var skyld i miseren.

Den nemmeste måde at finde ud af, præcist hvad der startes, er flg lille Terminalkommando:

defaults read loginwindow | grep "Path" > Desktop/loginemner.txt

der læser indholdet af loginemne-indstillingsfilen (som ligger i ~/Preferences/loginitems.plist) og eksporterer den del, der angiver stien til det, der åbnes.

Så er det jo nemt nok at åbne filen loginemner.txt, som er blevet lagt på ens Skrivbord og derfra kopiere linie for linie stien til programmerne og putte dem ind i en ny Terminal-kommando som f.eks. nedenstående, hvor det er meget hensigtsmæssigt at huske de to gåseøjne.

open "/Applications/ClamXav.app/Contents/Resources/ClamXavSentry.app"

Med ovenstående kommando åbnes f.eks. Antivirusscanneren ClamXav's skannermotor.

Jeg fandt fejlen. Det var to ting, der drillede:

StuffItAVRDaemon.app


og

Hey Folders!.app

Så må jeg jo se, om der er nye udgaver, eller om der bare er gået kludder i deres indstillinger, men det får vente. Nu er de fjernet fra mine loginemner, og det virker igen.

Update:

Stuffit-delen er Archive via Rename. Det betyder, at man kan/kunne pakke en mappe/fil ved at føje f.eks. .zip efter den - jeg brugte det ikke så tit, og man kan bare bruge StuffIt-menuen eller højrekliks/control-kliksgenvejen i stedet.

Hey Folders er rigtig gammel efterhånden - det var en fin funktion til at farvelægge en hel mappe med den farve, som man havde valgt mærke til, som det virkede i OS 9; men det må jeg så undvære.

fredag, november 14, 2008

.DS_Store-filer

I alle mapper på en disk, der har været "set" af Finder fra en Mac, der kører OS X, findes der en usynlig fil med navnet .DS_Store - de er lidt dumme at flytte over på en ftp-server eller på et hukommelseskort, da de i bedste fald er overflødige og optager en meget lille smule plads, i værste fald - efter hvad jeg lige skimmede mig til - kunne indeholde oplysninger om systemet, som man måske ikke lige ønskede, andre læste. [et hurtigt kig i én af mine afslørede kun volapyk, men alligevel].

En simpel kommando til at fjerne dem med er flg, der skal udføres i Terminalen:

find KATALOG -name ".DS_Store" -depth -exec rm {} \;

Kommandoen fjerne alle .DS_Store.filer i det valgte KATALOG og dets underkataloger.

På samme måde kan man selvf flytte andre uønskede filer væk; men der spørges altså IKKE, om man mener det alvorligt, så pas lige på ,-)

Genialt

Jeg var ved at blive led og ked af, at jeg ikke havde tænkt mig grundigt om, da jeg begyndt at lege med Drupal - et cms-system - for jeg ville jo gerne have brugergrænsefladen på dansk; men havde ikke lige fundet ud af at lægge oversættelsesfilerne - og dem er der mange af - ned i de rigtige mapper.

Det er ikke lige så sjovt at sidde og trække og slippe 30 filer ned i hver sin mappe i et ftp-program, så jeg vred min hjerne, og overvejede, hvordan jeg nemmest kunne få opgaven løst med Terminalen og ftp, deri.

Indtil jeg googlede og fandt ncftp - smart lille program, der installeres i /usr/bin, og så virker det med rekursivt ftp-upload, og den respekterer endda, at en mappe findes på målmaskinen og fylder bare de relevante filer deri. Skulle de eksistere i forvejen, spørger den, om de skal overskrives.

Snedigt. M.)
Blog Widget by LinkWithin