Viser opslag med etiketten Mail. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mail. Vis alle opslag

torsdag, februar 12, 2009

gmail-post i Mail på Macen

Nå ja, eller i andre postprogrammer for den sags skyld.

Google har en kort vejledning til Mail 3 (fra OS X 10.5) her, og her kommer en lidt udførligere med billeder.

Hvis man nu ikke kun vil læse sin gmail-post på gmails hjemmeside, men heller vil have den ind i sit almindelige postprogram, er det faktisk meget simpelt.

Først skal man slå POP/SMTP-adgang til, så google ved, at man gerne vil hente (og evt også sende post gennem googles server). Det gøres under indstillinger,

hvor man så vælger Videresendelse og POP/IMAP og udfylder efter behov ;)

Men i det mindste skal man aktivere POP.

Vil man beholde beskederne hos google evt for at kunne læse dem der, selvom man har hentet dem hjem til postprogrammet, skal man huske at slå det til - ellers kan man vælge, at beskeder skal slettes, når de er hentet.


IMAP behøver man ikke at slå til; det er en anden måde at have adgang til posten. Det betyder, at man ikke egl henter den fra google; men blot tilgår den hos google. Det betryder umiddelbart, at man ikke har adgang til posten, hvis man ikke er på nettet eller ikke har adgang til google af en eller anden grund. Til gengæld kan man jo så tilgå den fra forskellige computere, fordi den ikke fjernes fra googles server.

Det var første del: husk at gemme ændringer.

Nu skal man så åbne sit postprogram og oprette en ny konto og indstille den med de rigtige oplysninger, husk selvfølgelig at bruge dit eget navn og din egen gmail-adresse.

Vær opmærksom på, at brugernavnet er hele e-postadressen:


Ønsker du at bruge googles server til at sende post igennem udfylder du som følger, ellers udfylder du med din internetudbyders oplysninger for SMTP-server:


Når alle skærmbilleder er udfyldt, mangler der bare én enkelt ting, nemlig at indstille den udgående servers port. Det klares ved at vælge den nys oprettede konto på listen over konti, og i første faneblad klikke "Serverindstillinger…" og erstatte 25 med 587. Havde du skrevet din internetudbyders postserver-indstillinger ind i gennemgangen tidligere, vil du ikke behøve denne lille krølle.



God fornøjelse ,)

Har jeg glemt noget, så læg en kommentar.

onsdag, september 17, 2008

Bøvl med Winmail.dat-arkiver i mails

Er du også træt af at modtage vedhæftninger, som du ikke kan læse, fra dine i øvrigt søde venner og bekendte, som bruger Outlook eller Outlook Express.

Jeg er ved at blive godt gal i hovedet over ikke at kunne læse dem. Så jeg ledte og fandt Mac-programmet TNEF's not enough, som skulle kunne pakke filerne ud, så man kan læse dem.

Der er også en udvidelse til Apples Mail, som skulle kunne pakke dem ud direkte, så man slet ikke opdager, at der var en ellers ulæselig fil.

Jeg har ikke haft det store held af at brug de to ovenstående løsninger, så jeg syntes, at det måtte være rimeligt at fjerne problemet ved afsenderen i stedet for hos modtageren.

Problemet opstår, når Outlook (Express) koder bilag og mail, når indholdet i mailen er sat til RTF. Jeg fatter ikke, hvorfor man har valgt at lade programmet opføre sig sådan; men løsningen er simpel.

Afsender skal vælge, at udgående beskeder enten formatteres som REN TEKST eller som HTML; men helt sikkert ikke som RTF.

Du kan læse en lang forklaring her; men ellers er metoden som følger:
(Jeg kender ikke de danske menunavne, så de kommer på engelsk)

Outlook Express:
Tools -> Options -> Send -> under "Mail Sending Format" vælges Plain Text

Outlook
Tools -> Options -> Mail Format -> ved "Compose this message format" ændres til Plain Text

Husk at klikke Apply :-) Og så er det jo Windows; det burde vel virke herefter; men måske er du nødt til at genstarte.

Glæder mig til at modtage vedhæftninger, som jeg kan læse.

PS. Vil du ikke undvære at sende fine fancy beskeder til andre, så kan du vælge at beholde HTML-formatet og så bare ved beskeder til mig i indstillinger for den enkelte mail vælge at sende som TEKST. (Det gøres således INDEN du begynder at skrive mailen: Klik format og vælg ren tekst).

Det skulle vist i øvrigt også være muligt i adressebogen at notere, hvilken type beskeder modtageren kan håndtere.

fredag, januar 25, 2008

Svar til flere i Mail

Det sker engang imellem, at jeg godt kunne tænke mig at svare på flere e-breve på én gang med den samme besked.

Tænkte, at det da lige var bare at markere dem alle og trykke [æble]+R; men ups nej. Det virker ikke. Faktisk sker der intet!

Nå så faldt jeg lige over denne side, hvor én med samme problem har løst det.

onsdag, oktober 17, 2007

Opdatering af digital signatur v2

Mine jævnlige besøg på macosxhints gav lidt info omkring opdatering af digitale signaturer.

For hvis man beholder sin gamle - efterhånden udløbne signatur - for at kunne blive ved med at læse de beskeder, der er krypteret til den gamle, skal man lige lave en lille ting, så Mail kan finde ud af, hvilket certifikat der skal bruges til signering/kryptering.

Løsningen er - i flg MacOSXHints at gøre følgende:

Åbn Nøgleringen
Dobbeltklik på det gamle certifikat
Scroll ned til bunden, hvor der står "Godkendelsesindstillinger"
Ud for "Ved brug af dette certifikat:" vælges "Godkend aldrig".

På denne måde kan du stadig bruge certifikatet til at dekryptere med, men det vil ikke blive brugt til at kryptere/signere med.

Husk også at importere det nye certifikat i Firefox, hvis du har brug for det til at logge på Skat m.v.
Blog Widget by LinkWithin