Viser opslag med etiketten Samfund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Samfund. Vis alle opslag

tirsdag, januar 08, 2013

Knøve seas - NEJ ;-(

Jeg er normalt en udmærket glad og tilfreds Waoo-kunde på Seas-nve's fibernet; men den anden dag kom jeg ud for en lidt træls ting, idet jeg ville registrere mig på et dansk forum; men fik besked fra systemet om, at jeg ikke kom fra en dansk IP-adresse.

- Det mente jeg jo nok, at jeg havde, men gav mig da til at undersøge sagerne lidt nærmere.

Jeg kunne i alfald konstatere, at jeg havde skiftet IP-adresse inden for den sidste halvanden måneds tid.

skiftet fr 87.-gruppen

til 5. -gruppen (som i parentes bemærket tidligere hørte til hamachi - de har stadig 5.92 og ned; mens seas har købt dem højere oppe).

Det er der jo ikke noget galt i; men hvad værre var, jeg havde også skiftet hostname:

fra et eller andet .dk
til et eller andet .seas-nv.net

Og hvis en hjemmeside filtrerer sine brugere på toplevel-domæne, så kan man ikke tilgå det, som man måske burde kunne tilgå.

Jeg har nu kontaktet seas-nve (og dermed Waoo fibernet) og ser frem til at høre fra dem med hensyn til at skifte til dansk toplevel.

Det er da også en politisk detalje, at man i Danmark har dns'er, der slutter på .dk - ok for mig, at seas-nve er en international virksomhed, som gerne vil have et internationalt domæne; men deres egen hjemmeside ligger jo på seas-nve.dk, så....

Opdatering følger, når jeg har hørt fra dem.

tirsdag, juli 17, 2012

Fraud-mails

Jeg håber seriøst ikke, at der er nogen, der lader sig narre til at klikke på linket og afgive personlige oplysninger på baggrund af den mail, som jeg og tydeligvis flere andre fik i dag:

Teksten lød:

Kcre SKAT kunde,

Efter de sidste beregninger af din finanspolitisk aktivitet, er du berettiget til at modtage en tilbagebetaling af 375,00 DKK.

Send venligst momsrefusion form og giver os mulighed for 3-5 arbejdsdage for at behandle den.

En tilbagebetaling kan blive forsinket af forskellige lrsager.

For eksempel sende ugyldige poster eller at anvende efter fristen.

For at fl adgang til formularen til din tilbagebetaling af skat, bedes Klik her.

Tak,
SKAT Online Institut. GEQNDKQVFKBBBQGSXQEKKOCOESNJWTPLTKKBZR
Interessant i øvrigt: i mit mail-program var den lange kode? der sidst i sidste linie med hvid skrift og derfor ikke synlig, før den kom ind i blogeditoren.

Tjah. er der nogen, der kender nogen, der har klikket igennem? Linket peger i øvrigt på denne server: myskat.whersmytaxrfnd.isa-geek.org

og siden: /icons/dKskat.html

Som ikke ligefrem lyder logisk for danske Skat at benytte sig af.

Men det er altså ikke en virus i mailen - blot et (rigtig dårligt formuleret) forsøg på, at få dig til at besøge en hjemmeside, hvor du formodentlig skal logges til at afgive personfølsomme oplysninger, eller måske endda overføre penge til dem?

lørdag, april 23, 2011

SVÆR(nem)ID kryptering af mail

Hmm, ikke igen tænker jeg.

Oprindeligt fik jeg bare nemID med netbank og gik ud fra, at jeg fortsatte med at bruge den digitale signatur til at kryptere mine mails.

Men det var vel også meningen, at man skulle få en .oces i sin nemID, og med hjælp fra biblioteket fik jeg knyttet digital signatur til nemID - ja for uden pas eller kørekort kan man ikke selv bestille det inde på deres side, selvom jeg jo har både nemID og en gammeldags digital signatur - øh, bedre kan jeg vel ikke identificere mig over for det offentlige, troede jeg.

Nå men så læser jeg her på macnyt, at man åbenbart ikke bare får en ordentlig .oces-fil; men skal installere et hjælpeprogram på sin Mac - og det kunne jeg hente her. Det gjorde jeg, og kunne konstatere, at det IKKE virker på PPC, og kunne på ovenstående hos macnyt læse, at man HVER gang, man sender en krypteret mail, skal bruge en kode fra sit nøglekort! OG det virker kun i Thunderbird - SUK HJERTE - det skal da blive løgn ;(

Håber virkelig, at jeg ved nærmere googling finder modstridende oplysninger, men jeg tvivler desværre.

Du kan jo skrive under herinde, hvis du er lige så tosset på det som jeg. læs også en andens genvordigheder her.

Hmm, jeg gik på nemid.nu - HUSK nu, at det ikke er .dk  - hvad der jo ville have været logisk.
Loggede ind og gik til selvbetjening. Valgte certifikater, rediger og føjede en e-postadresse til.
Loggede ind igen og igen og fik så lov til at hente mit certifikat.
Firefox downloader en .crt-fil, og jeg beder om, at den åbnes i Hovednøglering - det virker fint - den spørger om jeg vil føje det til nøgleringen Log ind, hvad jeg gør. Undervejs er der dog lige brok over, at certifikatet er udstedt af ukendt myndighed - det virker jo ikke så betryggende ,(

Nu får vi se, hvad Mail siger til det.

Bruger i øvrigt OS X 10.5.8 på PPC G5

tirsdag, november 02, 2010

Godtgemt

Jeg hørte engang en vittighed om manden, der en sen aften, letter bedugget bad en taxa om at køre ham hjem.

Chaufføren ville gerne vide, hvor det var.
Manden svarede "Godt gemt", hvad der jo naturligvis forvirrede chaufføren, der ikke kendte den adresse i københavnsområdet.

Men den findes!

Og så i dag opdagede jeg, at der også findes en vej af det navn i Aalborg SV ,-)

Kender I til flere i andre byer? Og hvor gemt er de egl?

onsdag, december 23, 2009

Glædelig Jul og godt nytår

skal herfra lyde til jer alle, som måtte læse med eller blot komme forbi ;-)

mandag, november 23, 2009

CO2-udledning og energiforbrug

ved transport med forskellige transportformer.

Der diskuteres jo jævnligt, hvor meget man sparer i energi ved at følges flere ad i samme transportmiddel, og jeg er klart tilhænger af offentlig transport; men her er lige en ny vinkel:

Fordelingen af personvægt/køretøjsvægt for tog og bil bliver altså den samme, hvis toget er halvfyldt eller der er 2 personer i bilen. Og bilen kører typisk direkte til destinationen.
Fra Patricks blog

Eneste lille tilføjelse her må være, at det måske er rigtigt, at energifordelingen er som nævnt; men der mangler at tages i betragtning, hvor meget energi der totalt bruges per person, og hvordan den brugte energi forurener per person.

Ikke nemme regnestykker alt i alt, desværre; men helt sikkert mindre energi ved at blive hjemme og være på nettet. Og tænk al den transporttid, som spares -)

torsdag, november 19, 2009

Julemarked




fredag, oktober 23, 2009

23. oktober

I dagens anledning:

Image of National Flag

56 girl-gun.jpg


Dette meget kendte billede var i 1956 på forsiden af Billed Bladet (og sikkert mange aviser rundt om i verden). For første gang har jeg nu fået noget af historien om billedet, her klippet fra denne amerikanske hjemmeside

Erika - A Freedom Fighter

Henning Schultz of Copenhagen, Denmark, was 15 when he saw the picture of Erika on the front page of the Danish weekly newsmagazine Billed Bladet on November 13, 1956. The photo of Erika haunted Henning and he tried to gather information about her. He succeeded by meeting with a Hungarian refugee who had fled to Copenhagenafter the 1956 Revolution. The man told him that the girl's name was Erika, but didn't mention her last name. She had worked with him at the Hotel Béke in Budapest as a cook trainee, when she was 14, in 1955.

When the Revolution broke out, Erika was 15 years old and along with her boyfriend joined one of the freedom fighter groups in Budapest. She had been involved in several street fighting engagements. Around November 1st or 2nd, the Danish photo-journalist Vagn Hensen took several photos of her including the one you see here. Her now famous picture appeared in newspapers all over the free world. Erika, a demure girl with auburn hair and a charming personality and carrying a submachine-gun, had become an icon of the heroic Hungarian Revolution.

By the time the Russian troops counter-attacked Budapest en masse on November 4th, Erika had been persuaded by her colleagues to lay down her arms, but she continued her struggle by helping the wounded as a Red Cross volunteer. Around November 8th, during heavy street fighting, one of her colleagues was shot. Dressed in her Red Cross uniform and unarmed, she had tried to aid the wounded boy, but she too was gunned down by Russian machine guns, and died. No more about her is known.

Erika had been born in Budapest in 1941 during the second world war. She died at age 15 as a freedom fighter. She would now be around 65 years old, had she lived.

Can you help identify more about Erika and possibly her family???
magyarmuzeum@hotmail.com



tirsdag, juni 23, 2009

Det rabler?

Jeg læser med forundring TV2oj, at man i Århus vil rive tre blokke af Gellerupparken ned. Det skulle være en aftale, der er indgået mellem Århus Kommune og Brabrand Boligforening.

Godt nok skal den til høring først - men spørgsmålet er selvf, om der vil blive hørt på, hvad folk siger?

Den politiske styregruppe blev på aftenens møde enige om senest i 2030 at have nedbragt andelen af almene boliger i området fra de nuværende ca. 90 procent til 30 procent. Det skal ske ved at nedrive tre blokke, sælge to blokke samt omdanne to blokke til at huse kommunale arbejdspladser.

Der har været en masse snak om, hvordan man bringer andelen af almene boliger i området ned. Nogle har snakket om at fjerne blokke, andre har snakket om at bygge flere etagemeter med andet indhold end almeneboliger (erhverv og ejerboliger) og andre om kombinationer, og nu ser det ud til, at det er en kombinationsløsning, der vinder.

Efter min opfattelse er det, det glade vanvid at rive blokkene ned.

Helt i orden at omdanne boliger til andre formål, og meget fornuftigt at erstatte en del af 1-værelseslejemålene til halvanden- eller 2-værelses, hvis der staifg i byen er mulighed for mindre, billige, overkommelige boliger for borgere, der ikke har råd til andet. Jeg har boet i en 1-værerlses i Gellerup på 30 m2 med stor fornøjelse.

Og næste gode spørgsmål er naturligvis, hvor man skal gøre af alle disse mennesker? Der står, at ingen vil blive smidt ud; men ændringerne vil ske i forbindelse med naturlig udskiftning; men så kommer der godt nok til at stå mange lejligheder tomme i en lang periode, vil jeg formode - og det er som udgangspunkt slet ikke lovligt som udlejer at have - måske der kan gives dispensation; men det virker på mig urimeligt.

Nå men vi må jo vente og se.

søndag, juni 14, 2009

GnuPGP og Digital Signatur

Så fik jeg endeligt kigget efter opdateringer til min gamle PGP-installation, og der er kommet både nye GUI'er og CL-versioner af de forskellige dele.

F.eks. GPGMail, der integreres med Apples Mail og ABKey, der er et plugin til Adressebogen.

Fra nu vil jeg altså ud over signerering/kryptering med den danske Digitale Signatur kunne signere/kryptere med standard PGP.

Og nu jeg var ved krypteringen, så faldt jeg lige over TDC's vejledningsside og danID's (det er dem, der har overtaget efter TDC) ditto om den Digitale Signatur.

En lidt besværlig måde er at bruge selvbetjening.certifikat.dk til at finde folks og firmaers offentlige nøgler..

PS. Arne Jørgensen har en CL-vejledning til opslag i LDAPS for at finde offentlige nøgler til den Digitale Signatur (husk at rette EPOSTADRESSE til den ønskede adresse):
ldapsearch -x -t -h dir.certifikat.dk -b c=dk "mail=EPOSTADRESSE" "userCertificate;binary"


mandag, maj 25, 2009

Hvornår mon det bliver flagdag?

I dag er officiel nørd-dag nogle steder i verden ,) Eller måske bare på nettet.

Sjov idé, men det kan vel være lige så godt som en Europa-dag eller noget.

søndag, maj 10, 2009

Sprogvidenskabelige film

Jeps.

De findes faktisk, som jeg kunne læse på Sprogmuseets blog, kan man hos babelgum (sjovt navn) se hele filmen »The Linguistics« (1h03).

Herligt og lidt nørdet ;) Også selvom filmen tilsyneladende er lidt vel populistisk klippet, så får den jo et meget relevant emne - sprogdød - ud i medierne.

mandag, april 27, 2009

Twitter

Jeg har en konto på twitter; ikke at jeg skriver ret meget andet end kommentarer til andres pipperi; men hyggelig måde at følge med i andres opdateringer på.

Så så for nogle dage siden siden* twittertinger.dk, hvor danske politikeres pip er samlet - desværre er der ikke nogen rss-feed på siden endnu; men udvikleren lovede, at det kommer, da jeg spurgte ham om det.

Det sjove er hvordan folk så bruger deres pip-opdateringer. Almindelige mennesker skriver selvf. hvad som helst; men det gør flere af politikerne også - det havde jo været lidt interessant, om de brugte ders pip til politiske kommentarer og holdninger. Nogle af dem skriver lidt om deres folketingsarbejde; men desværre ikke så mange.

*Nej jeg stammer ikke - forøvrigt nogen, der kan finde på længere meninsfulde sætninger med flere grupper af ensstavede ord?

torsdag, april 02, 2009

Sommertid - nej tak

Jeg er ikke interesseret i en debat for og imod sommertid på min blog; men er du som jeg imod den, kan du melde dig ind i Foreningen mod sommertid (ganske gratis) på dens hjemmeside og på facebook-gruppen, og du kan skrive under på dokumentet til Europaparlamentet.

tirsdag, marts 10, 2009

Intimiderende

Kender I det: man snakker med en person, man absolut ikke kender, og vedkommende bruger ens navn i samtalen?

Jeg ringer til folk og forsøger at sælge dem avis, og det kunne aldrig falde mig ind at bruge deres navn i tiltale - normalt er jeg dus med folk; men kan godt huske, hvordan man er Des, hvis det er ældre mennesker, som det falder naturligt med, selvom det er sjældent og til tider svært; minder mig om, hvor håbløst brugen af 2.p. plur på tysk kan være - hvorfor trænede vi ikke det mere i skolen?

Nå men for at komme tilbage til emnet, så finder jeg det frygteligt intimiderende at blive Sebastian'et af en eller anden for mig komplet ukendt person, der så ingengang vil købe min avis ;(

Specielt er det da rigtig træls, når de Christian'er mig.

Er det bare mig, der er sær, er det en tendens, at man skal snakke sådan, eller hvad foregår der?

søndag, februar 15, 2009

Fup-rejser

Har du også oplevet, at din telefon har ringet, og en flink og indsmigrende amerikansk kvinde har proklameret, at du har vundet en rejse?

Jeg har endnu ikke gidet høre hende tale ud; men læste i dag på forbrug.dk mere om konceptet, der vist ikke er enestående, men tilsyneladende forsøges af flere; og måske ikke altid er fup.

Læs selv mere på siden her.

torsdag, februar 12, 2009

Ups

enten det eller en masse grimme ord som reaktion på, at Skat ikke kan holde persondataloven.

Læs mere hos comon.

onsdag, oktober 08, 2008

Ny smart mobil digital signatur

Ih, hvor blev jeg glad i sidste (eller var det snart forrige) uge, hvor jeg i lokalavisen læste, at min kommune nu kunne tilbyde borgerne en mobil digital signatur. Man ville få udleveret en usb-dims med signaturen på, og så var man ikke længere bundet til kun at kunne bruge den fra sin egen computer; men kunne altså tage signaturen med sig og bruge f.eks fra biblioteket.

Der var den lille mente, at der stod, at man skulle komme med pas og sygesikringsbevis til rådhuset, som i parentes ligger ca. 15 km væk (uden nem togforbindelse), for at få signaturen.

Nå at komme til rådhuset skulle jeg nok kunne klare, der er vel en bus.
Men det der med pas - sådan et har jeg ikke, og jeg forstod ikke, hvad det skulle gøre godt for.

Så jeg ringede til kommunen og spurgte mig for.

Omstillingsdamen kunne bare sige, at det stod der, men kunne godt se, at det var lidt underligt, hvis jeg skulle betale 600,- kr for et pas først; så hun sendte mig videre til én, der gav samme besked og spurgte i baggrunden med samme svar, også stillede hun mig også videre. Manden, jeg så fik fat i, sagde, at man skulle komme med pas og sygesikring, og jeg sagde, at det undrede mig, fordi jeg jo ikke havde et pas, og skulle jeg virkelig betale for det først; men når de også på borgerservice jo lavede pas, så kunne jeg jo bare komme med den nødvendige legitimation til det, og så kunne de jo "lege", at det var godt nok; men så blev han træls og sagde: "Om jeg ikke havde hørt, at han havde sagt, at man skulle have både pas og sygesikring?"

Jo selvf havde jeg det, men jeg forstod ikke hvorfor.

Endelig kom det så frem, at det var noget, som TDC havde bestemt, at de skulle indtaste pasnummer og cpr for at kunne give signaturen - meget sært, for jeg skulle kun bruge mit cpr, da jeg bestilte den almindelige.

Suk Suk.

torsdag, august 28, 2008

Vi bruger ikke

Dem fik jeg vist blogget om, mens jeg arbejdede på analyseinstitut, og ellers er her et link igen: vibrugerikke.dk.

Jeg kom lige til at kigge på deres side igen, og så, at de også havde et andet domæne.

Ganske sjovt og tankevækkende på én gang. Og så blev jeg da bekræftet i, at det ikke kun er for smagens skyld, at jeg drikke specialøl fra små bryggerier.

tirsdag, juli 08, 2008

Kirkegang

Var - som vanligt - i kirke i søndags. Vores kernemeninghed er ikke stor; men vi har det godt sammen og deltager i gudstjenesten, og jeg kan vel godt tillade mig at sige, at vi har det godt sammen om at komme i kirken både socialt og teologisk.

I søndags var der så barnedåb - to endda - og der er sommerferie, så et par af de faste var der ikke.

Jeg ved godt, at det lyder så helligt; men det generer mig - eller måske undrer det mig mest - at folk vælger at få deres børn døbt i kirken; men faktisk slet ikke virker som om de ting, der foregår til en barnedåb, siger dem noget.

At deres gæster ikke nødvendigvis er specielt kristne, kan dåbsforældrene jo ikke gøre noget ved - og det skal de da heller ikke (med mindre man tager "udsendelsesordene" om at gøre alle til Jesu diciple alvorligt; men lad gå); men at forældre og faddere ikke deltager i altergang, evt bare i udvalg, at de sidder og snakker under tjenesten og slet ikke synger med på salmerne, eller i det mindste prøver - det generer mig altså.

Så sidder man der og prøver at synge en hel kirke op en 3-4 mand og en kirkesanger - det er altså ikke sjovt. Følte næsten, at jeg var skuespiller i en teaterforestilling for dåbsfamilierne.

Ja ja, det kan da godt være, at jeg er gammeldags og kedelig, når jeg er glad for den traditionelle gudstjeneste, der åbenbart ikke siger så mange moderne familier noget. Men derfor kan de da alligevel godt bare prøve at være lidt med, eller hvad?

Er der ikke nogen, der kan fortælle mig, hvordan man får moderne familier til at finde ud af, at det faktisk er rigtig dejligt at mødes - også med børnene - søndag morgen/formiddag om det kristne fællesskab. Hvordan er det lige, man får dem med og til at opdage, at søndagsgudstjenesterne også er noget for dem?

Hjælp udbedes ;-) (der må da være nogle andre kristne, præster, teologer og den slags, der læser med ;-)
Blog Widget by LinkWithin