Viser opslag med etiketten Ungarsk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ungarsk. Vis alle opslag

onsdag, marts 25, 2009

Lángos III

Efter kraftige opfordringer bringer jeg her opskriften på de hjemmeproducerede lángos:

20 g gær
1 dl lunken vand
200 g mosede kogte (skrællede) kartofler
500 g mel
lidt salt

Kartoflerne skrælles og koges møre og rives på rivejern.
Gær udrøres i det lunkne vand, salt, mel og kartofler æltes i til en smidig, glat dejg.
Den hæver meldrysset 1 time, æltes igennem og rulles ud i små flade cirkler, hæver ca 10 min mere og koges i friture.

Sådan var opskriften.

Jeg havde lidt sur fløde til at erstatte noget af vandet, og så troede jeg først, at dejgen var for tør, så der kom lidt mere vand i (1dl); men så var den faktisk for våd, så jeg endte vel med 700g mel. De blev kogt i palmin ikke fritureolie, og det gik fint.

Og når de så drypper af på fedtsugende papir, er de slet ikke fede - det er klejner jo heller ikke.

Til at putte ovenpå lavede jeg en kødsovs af:

1 hakket løg, der blev svitset i olivenolie. Tages af varmen, paprika - den ordentlige stærke ungarske drysses på - hkt kød i - tilbage på ilden og kødet brunes. Lidt salt - 1 ds tomatkonc. og småsimre i 1 time.

Ovenpå en skefuld creme fraîche mindst 18% og agurketern eller purløg eller persille eller...

Ellers find bare selv på.

Nå ja, den sidste til hver blev med kanelsukker ,)

tirsdag, marts 24, 2009

Lángos II

Så blev der lavet lángos, og det virkede fint at blande kogte revne kartofler i en ellers almindelig gærdejg. Og det virkede fint at koge det i palmin, da vi alligevel ikke havde noget fritureolie.

Sådan her ser dejgen ud, når den er rullet ud på pladen, og i kurven, når de er kogt.


Og sådan her ser en færdiglavet ud på tallerkenen med hakkekød, creme fraîche og agurker.

Og det smagte herligt.

Lángos - ungarske flade brød

Skrev kort om dem for nogle posteringer siden - nu besluttede jeg mig for at ville se, om jeg ikke kunne få lavet nogle selv.



Der er masser af opskrifter på nettet - faktisk så mange, at det er forvirrende.

En interessant histoerie om lángos findes her, hvoraf det fremgår, at brødene oprindeligt blev bagt ved ovnens ild, deraf navnet láng+os ≈ flamme+{adj <-- subst}, men at de nu som oftest frituresteges, så jeg tror da nok, at jeg vil forsøge med både den ene og den anden metode.

Dejgen er en brøddejg måske med kogte revne kartofler, mel, vand eller/og fløde/yoghurt/tykmælk eller lign og gær og salt.

Vigtig er det, at dejgen er blank, så den er god at rulle ud, og så skal den hæve omkring 1 time, derefter formes til cirkler af ønsket størrelse - hæver 10 minutter mere og fritteres.

Opskrifter findes naturligvis på ungarsk, på engelsk, på dansk her og her og på svensk (hos en anden halvungarer).

tirsdag, marts 10, 2009

Sulten?

og er du i nærheden af Nørreport station, så prøv lige at gå forbi Tonis Lángos og køb et af de ungarske kartoffelbrød med "fyld" af forskellig slags.

Mums, det smager godt ,)

Og befinder du dig nærmere Frederiksberg, kan jeg anbefale Bagels på Falkoner Alle 19 lige øst for Frederiksberg Centeret.

Hvorfor er det mon, at jeg ikke arbejder i København?

torsdag, december 25, 2008

Glædelig jul - boldog karácsonyt

I dagens anledning får I lige dennne meget smukke ungarske julesalme:




Håber, I alle har haft og fortsat får en dejlig jul.
Blog Widget by LinkWithin