Viser opslag med etiketten Firefox. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Firefox. Vis alle opslag

tirsdag, juli 01, 2008

Firefox 3 gået ned ved 1. åbning

Jeg hentede straks FF3, da den udkom - den skulle jo være god.

Men - øv, når jeg åbnede den, gik den ned, og kom i stedet op med sin crash-rapportering; og det kunne jeg jo ikke bruge til så meget.

Jeg tænkte, pillede dens arkiver  i /Bibliotek/Preferences og i ~/Bibliotek/Preferences ud. Jeg pillede InputManagers og InternetPlugins ud; men intet hjalp.

Før jeg endelig søgte på google og fandt en support-forumside, hvor svaret var at læse.

Og så er det jo bare at vente på, at min "nødvendige" udvidelser også bliver opdateret til FF3.

(også vente på sproglige opdatering, som det ses af vedlagte: ;-) 
)

lørdag, januar 26, 2008

Digital Signatur, Skat og Macintosh, Firefox og Safari

Nu, endelig fandt jeg en løsning på problemet med, at Skats hjemmeside - den fælles login for SU, Skat etc - ikke kunne finde ud af at godkende min kode til Digital Signatur.

Løsningen er simpel; men underlig:

Jeg har til at starte med haft min Digitale Signatur i Nøgelringen og i Firefox på min Mac.
Jeg har også haft en sikkerhedskopi liggende på min harddisk eksporteret fra Nøgleringen og beskyttet med en kode; men hver gang jeg har peget Firefox hen på den fil, når jeg prøvede at logge ind hos Skat, er siden hos Skat belevt ved med at bede om min kode.

Nu i dag læste jeg så for 117 gang hjælpen på Skats hjemmeside. Der stod egl ikke noget nyt; men det slog mig, at det da kunne være, at jeg skulle prøve at eksportere min Digitale Signatur fra Firefox i stedet for at gøre det fra Nøgleringen.

Da jeg havde gjort det, og så prøvede at lade Skats side åbne den fra Firefox eksporterede Digitale Signatur-fil, så ville den pludselig gerne acceptere det kodeord, som jeg havde beskyttet den med.

Så morale:

Lav en sikkerhedskopi af din Digitale Signatur fra Firefox, og bed Skats side om at åbne den. Så kører det ;)

Husk lige, at det kodeord, du beskytter den med, skal være på mindst 8 tegn, indeholde både store og små bogstaver og mindst et tal. Jeg ved ikke, om den kan lide dem længere end 8 tegn, eller om den stejler over for sære tegn: '&', ':' etc, og hvad den siger til de 'æ', 'ø' og 'å', så undgå dem hellere.

Forresten, så virker det også med samme fil i Safari, så måske er det Nøgleringen, der ikke kan finde ud af at eksportere den Digitale Signatur ordentligt????

onsdag, oktober 17, 2007

Opdatering af digital signatur v2

Mine jævnlige besøg på macosxhints gav lidt info omkring opdatering af digitale signaturer.

For hvis man beholder sin gamle - efterhånden udløbne signatur - for at kunne blive ved med at læse de beskeder, der er krypteret til den gamle, skal man lige lave en lille ting, så Mail kan finde ud af, hvilket certifikat der skal bruges til signering/kryptering.

Løsningen er - i flg MacOSXHints at gøre følgende:

Åbn Nøgleringen
Dobbeltklik på det gamle certifikat
Scroll ned til bunden, hvor der står "Godkendelsesindstillinger"
Ud for "Ved brug af dette certifikat:" vælges "Godkend aldrig".

På denne måde kan du stadig bruge certifikatet til at dekryptere med, men det vil ikke blive brugt til at kryptere/signere med.

Husk også at importere det nye certifikat i Firefox, hvis du har brug for det til at logge på Skat m.v.

torsdag, september 27, 2007

Opdatering af Digital Signatur

Modtog i går en mail (eller rettere to) fra TDC om, at min digitale signatur skulle opdateres, da den var ved at løbe ud. I sig selv en underlighed efter min opfattelse; for det kommer til at betyde, at jeg nu har to digitale signaturer liggende på min computer. Jeg er nødt til at beholde den gamle for at kunne blive ved med at læse mine gamle krypterede e-mails og arkiver, som jeg evt har krypteret med den. Jeg er lidt spændt på, om Mail m.v. så selv kan finde ud af at vælge den rigtige, når den er løbet ud, eller om jeg skal til at gøre noget aktivt hver gang?

Nå det virkede sådan set fint nok at klikke på det indlejrede link og acceptere, at jeg skulle hente en ny signatur, da jeg valgte at bruge Safari. Jeg kunne dog ikke installere den direkte gennem Safari; men TDC skrev, at jeg skulle bruge Explorer eller Firefox; men Firefox havde valgt, at den ville gå ned, hver gang jeg skulle åbne den relevante side, så det blev Safari, der hentede min nye signatur og gemte den på Skrivebordet. Derfra var det bare at dobbeltklikke på siganturfilen, så Hovednøgleringen åbnede og valgte at importere den, efter at jeg havde indtastet den kode, som jeg havde valgt på TDC's side.

Så skal Firefox bare lige have den importeret også, og så skulle det gerne fungere også om 14 dage, når den gamle løber ud.
I Firefox importeres signaturen i fanen Avanceret under Indstillinger.

tirsdag, juni 26, 2007

Ny Firefox på vej

Hos ars technica er det muligt at læse  om indhold i den kommende Firefox 3.0 browser. Det ser rigtig godt ud med flere spændende nyheder.

Måske til efteråret.

Den nuværende alfa-version kan hentes hos mozilla; men det anbefales ikke til almindelig brug. Og husk backup af dine indstillinger, hvis du alligevel gør forsøget.

fredag, juni 22, 2007

Børnesikker browsning m Gluble

På mediamac i dag så jeg en udvidelse (Gluble) til Firefox, der skulle give børnesikker browning.
Udvideselen er godt nok kun i beta - og det måtte jeg sande, da jeg havde installeret den.

Den slog ALLE mine udvidelser i Firefox til, og den gjorde Firefox sløv (men det hænger måske sammen), så den får lov at ligge, til den er blevet mere stabil. Men det så egl. smart nok ud.

søndag, maj 20, 2007

Udvidelser til Firefox-1

Jeg tænkte at skrive lidt om, hvilke Firefox-udevidelser, jeg benytter mig af; så først en liste over de aktive og de passe, som jeg har haft prøvet; der er lidt smånoter på nogle af dem; mere følge i specifikke posteringer, tænker jeg.

---De aktive:
Adblock Plus - genial til at fjerne reklamer, som jeg ikke gider at se på, er rimelig at indstille og nem at slå fra for en side/et websted, man gerne vil se alt fra.
Adblock Plus: Element hiding helper - en udvidelse til Adblock Plus, der giver let adgang til at vælge, hvad der skal skjules af Adblock Plus
Better Gmail
Better Greader - ændrer udseende på Google Reader (ligesom div GreaseMonky og Stylish-scripts)
British English Dictionary
coComment - samler alle de kommentarer; man lægger på forskellige blogs på ens egen side hos cocomment, så man også kan følge med i andres besvarelser på kommentarene
ColorfulTabs - lægger forskellig farve på de små faner, så de ser fine og forskellige ud
Configuration Mania - Giver en pænere og nemmere forståelig adgang til Firefoxes indstillinger, der ellers findes ved at skrive about:config i adresselinie.
CookieSafe
Danish Dictionary
Dictionary Switcher - med en lille tekst i linien i bunden kan man nemt skifte mellem, hvilken ordbog der bruges til stavekontrol på de enkelte sider.
DOM Inspector
DownloadHelper
DownThemAll!
Enhanced Bookmark Search
Foxmark Bookmark Synchronizer
Google Toolbar for Firefox
GooglePreview - viser et oversigtsbillede over de hjemmesider, som googlesøgninger finder
Greasemonkey - kode, der vha af scripts, ændrer indstillinger/udseende m.v. på besøgte sider, enten for et enkelt eller mere generelt.
Growl Notifications - lader Firefox sende beskeder til brugeren gennem Growl
Link Alert - ændrer musemarkøren, så den viser hvilken arkiv-type et link henviser til: word-dok, zip-arkiv mmm
MR Tech Local Install - en masse forrygende indstillinger bl.a. session-saver m.v.
no-referer
NoScript - Blokerer for afvikling af javascript på alle sider, undtagen dem, man selv markerer som sikre. I første omgang er der noget opsætning; og så er ens browsning sikrere
PDF Download - tillader at PDF-arkiver åbnes direkte i Firefox i stedet for at blive downloadet (et lidt sært navn til udvidelen; men funktionen skulle være der)
SafeCache - beskytter ens cache på sammen måde som SafeHistory
SafeHistory - beskytter ens historie, så kun de sider man rent faktisk har besøgt kan se sider, som den selv refererer til - eller sådan noget i den stil.
ScribeFire - genial til at poste til sin blog med med henvisning til andre sider etc
Session Manager - giver mulighed for at genoprette de sidste par grupper af browser-tabs, hvis Firefox skulle gå ned
Stealther
StyleSheet Chooser II
Stylish
Tab Mix Plus
Target Alert - Føjer et lille ikon til alle links, så arkivtypen, der linkes til, vises
Window Resizer - er genial, når en eller anden dum popup har fjernet ændre-str.-hjørnet - eller hvis man skal se, om en side er god i en given opløsning.

--- Og de inaktive:
All-in-One Sidebar
Anonymouser
asdf
BlogThis
Cacheviewer - giver adgang til på en relativt overskuelig måde at se, hvad der ligger i cachen af f.eks. mediearkiver.
Codetech
CuteMenus - Crystal SVG
Deepest Sender
del.icio.us
Download Statusbar
FEBE - Firefox Enviroment Backup Extension
Firebug
Fireflix
Firefox Showcase
FireFTP
FlashGot - den koster penge at bruge fuldt ud
FoxyTunes - betjen iTunes og andre medieafspillere gennem statuslinien i bunden af Firefox-vinduer.
GoogleBrowser Sync - har givet mig problemer med at synce mere end en maskine - og så er idéen ligesom væk ,( Var ellers smart - måske bedre, nu den er opdateret.
Google Notesbog - den forhindrede mig i at vælge og kopiere tekst
httpOnly
Html Validator
Hungarian Dictionary
ImTranslator
LinkedIn Companion for Firefox
Location Bar2 - gør det nemmere at manøvrere baglæns på et site i adresselinien.
McAfee SiteAdvisor - lægger et lille ikon, der fortæller, om det besøgte site indeholder irritationsmomenter, overfalder dig med SPAM, hvis du opgiver din e-postadresse, indeholder farlige downloads m.v.
MyStickies - tager en masse ressourcer og giver lang load-tid
Newton Book Reader - ikke kompatibel med FF 2
Ook? Video Ook!
OPML Support
Pageaddict - viser statistik over sidebesøg mv.
PwdHash
Resizable Form Fields - lader mig ændre størrelse på tekstfelter på alle sider.
Sage
Search Marker - sætter små mærker i siden af den aktuelle sider, dér hvor de søgte ord optræder
Screengrab! - giver mulighed for at tage et skærmdump af aktuel frame eller hel hjemmeside.
Server Spy - fortæller i bundlinien hvilken server, siden serveres af
StyleSheet Chooser Plus
Tab Scope
Tabbrowser Preferences
Talkback - jeg er træt af at se på dens meddelelser, når FF går ned.
Timetracker - viser tidsforbrug per site m.v.
United States English Dictionary - det må vist være nok med en engelsk ordbog
VideoDownloader
Web Developer

tirsdag, april 10, 2007

Synkronisering af mapper

Jeg bruger en del udvidelser i Firefox, og læste her på Lifehackers, hvordan man kan synke sine greasemonkey scripts, og vel for den sags skyld alt muligt andet på tværs af maskiner og platform (Mac/Win). Der er den lille hage ved det, at det er Microsoft, der stiller tjenesten til rådighed, og om det så skulle være meget værre end at bruge Googles browser sync, som jeg tidligere har omtalt, og som pt ikke fungerer særlig godt, ved jeg så ikke lige

.

onsdag, februar 28, 2007

Google Browser Sync

Skifter man rundt mellem flere computere, hvor man gerne vil have adgang til sine bogmærker etc inde i Firefox, så findes der et par forskellige løsninger.

Jeg har et stykke tid brugt Google Browser Sync, som fungerer fint; men på det seneste er begyndt at gøre underligt, hvis jeg har begge maskiners browsere åbne samtidig. Tidligere gjorde den bare den enes sync inaktiv, og så måtte man synce manuelt, hvilket koblede den anden af - fint nok, og ingen problemer i det; men for noget tid siden, begyndte den at melde fejl, når man åbnede den ene af browserne igen. Og løsningen var ikke bare ar genetablere forbindelsen til GBS vha emnet "reconnect", man er simpelthen nødt til at slå sync fra, og så slå det til igen. Øv hvor besværligt; men det ser ikke ud til, at date forsvinder, heldigvis.

Blog Widget by LinkWithin