Viser opslag med etiketten Blog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blog. Vis alle opslag

mandag, april 27, 2009

Twitter

Jeg har en konto på twitter; ikke at jeg skriver ret meget andet end kommentarer til andres pipperi; men hyggelig måde at følge med i andres opdateringer på.

Så så for nogle dage siden siden* twittertinger.dk, hvor danske politikeres pip er samlet - desværre er der ikke nogen rss-feed på siden endnu; men udvikleren lovede, at det kommer, da jeg spurgte ham om det.

Det sjove er hvordan folk så bruger deres pip-opdateringer. Almindelige mennesker skriver selvf. hvad som helst; men det gør flere af politikerne også - det havde jo været lidt interessant, om de brugte ders pip til politiske kommentarer og holdninger. Nogle af dem skriver lidt om deres folketingsarbejde; men desværre ikke så mange.

*Nej jeg stammer ikke - forøvrigt nogen, der kan finde på længere meninsfulde sætninger med flere grupper af ensstavede ord?

mandag, april 20, 2009

Sjove sange

Jeg var lige ved at finde et citat til en kommentar på Dinas blog, da jeg faldt over disse sjove sange til en musical over Alice i Eventyrland. Tænk, hvis man stadig gik i skole og skulle opføre skolemusical  - det kunne være sjovt med den.

mandag, marts 16, 2009

twitter.com

som vel klart skal hedde kvidre på dansk ,)

Sjov blog/sms-ting på nettet.

Puttede det i Firefox med twitterfox-udvidelsen og opdagede i dag, at også flere aviser er at finde der. @kristeligt, @berlingske for at nævne de to, som jeg fandt ,)

torsdag, marts 05, 2009

Gravatarer

er små globalt genkendte avatarer - aha, siger du, jeg prøver på dansk:

Det er små ikoner/billeder af dig (eller som du knytter til dig), som websteder kan bruge på kryds og tværs.

Nogle blogge understøtter dem, f.eks. wordpress; og nu fandt jeg ud af, hvordan også blogger kan det, så jeg har ændret på min kommentarfunktion lidt, så der er mulighed for at bruge en avatar - lad os så se, om det virker, ellers fjerner jeg det igen ,) De fleste af jer, har jo alligevel en blogger-konto med billede/avatar, og så er der ingen grund til at lave noget andet.

Jeg fandt den anderledes kommentarfunktion her.

Og her kan du lave en avatar til andre sider også.

mandag, februar 09, 2009

Samtaler i tiden

Ja det lyder næsten som titlen på en roman med interviews; men det er det ikke ,-)

Det kommer sig af, at jeg oplevede, hvordan en samtale fandt sted på en underlig måde gennem kommentarene på en blog.

Jeg havde kommenteret på indlægget, så havde forfatteren kommenteret tilbage, og jeg kommenterede igen.

Så "blandede" en anden sig med en kommentar, der både refererede til det oprindelige indlæg og min nyeste kommentar; og jeg sad forvirret tilbage og fattede intet; for jeg havde "glemt" det oprindelige indlæg og ikke forstået, at der var trukket en parallel dertil.

Hvordan læser og svarer I andre på en kommentartråd på en blog?
Mister I også af og til sammenhængen, fordi nogen kommer ind fra sidelinjen og kommenterer på noget tidligere, som I allerede har "glemt" igen?
Eller er det mon bare mig, der er for hurtig?

lørdag, januar 17, 2009

Sær fejl

Det vrimler åbenbart med sjove/sære fejlmeddelelser for tiden.

Denne kommer fra Blogger:

torsdag, december 04, 2008

Julekalendere

er der jo mange af for tiden, både i TV og på nettet, nogle af dem kan man endna vinde noget i; her er én, som man kan glæde sig over at læse, er jeg helt sikker på, når man ved, hvordan forfatteren plejer at skrive ;-)

Bare klik på julepynten herunder for at følge med.


Julekalender?

lørdag, november 22, 2008

Gæster

Inspireret af Livrdz måtte jeg lige kigge i min google/statistic og se, hvor jeg har besøg fra inden for den sidste måned

Det undrede mig en del, at den besøgende fra Østrig kunne bruge så langt tid som 14 minutter på min side - men det er måske, fordi det er svært at læse dansk for en østriger?
Fra Sebastians weblog


Når jeg kigger på 2 måneder tidligere 21/8-22/10 ser det sådan ud - igen sorteret på besøgslængde:

Fra Sebastians weblog

torsdag, november 06, 2008

Særheder

Anne taggede mig til at skrive om 6 af mine særheder.

Hmm, er jeg ikke bare én stor særhed? Så er det jo umuligt at skrive 6; men lad mig se, jeg må hellere prøve:

1) Jeg er et legebarn og synes, at gadgets og småprogrammer er sjove, så jeg har alt for mange tilføjelser til Firefox, widgets på mit skrivebord og den slags. Så engang i mellem sletter nogle.

2) Jeg er en nørd, så jeg bruger Terminalen på Mac'en rigtig meget.

3) Når jeg skal undersøge noget nyt, bruger jeg gerne rigtig meget tid på det, og finder en masse informationer på nettet og alle mulige steder.

4) Jeg er glad for tog, både i 1:87 og i 1:1.

5) Jeg følger flere blogs i min feedreader (google); og kommenterer gerne, og så bliver jeg "sur", når jeg kommer bagud, fordi folk har skrevet for meget, som jeg ikke kan nå at læse ;(

6) Jeg er imod kædebreve; men synes alligevel, at disse taglege er lidt sjove.

En del af legen er selvfølgelig også, at jeg så skal sende den videre til nogle andre, der så kan skrive om 6 af deres særheder og sende legen videre, hvis de har lyst.

Vil i tage den op: Dina, Niels, Thomas og AnniLouise? (og hvis der er nogen, som føler sig forbigået, så bare tag den op alligevel ;))

Gadgets på min blog

På et par af de blogge, som jeg læser )Pedrsn, har jeg opdaget små smarte funktioner i sider og bund.
Der har jo længe været rss-feeds-knapper og blogruller, men nu set omvendte blogruller i form af "hvem læser med", sådan én ville jeg også have, og fandt ved samme lejlighed ud af, at der ekstisterer voldsomt mange små gadgets, man kan føje til, så se i min sidebar, hvad jeg har fundet på ,)
Én, som jeg ikke vælger at tilføje (lige nu i det mindste) er én, som jeg havde set hos tankehal, hvor man kunne se geografisk, hvor de besøgende kommer fra. Den, synes jeg umiddelbart, er lidt for tæt på de besøgende, som de måske ikke har lyst til at afsløre for meget om sig selv. (Nu har tankehal også taget den af igen, ser det ud til).

torsdag, september 04, 2008

Feedlæste blogge

Med google reader er det vældig nemt at overskue indlæg på de blogge, som man læser; men det er jo også rart at have kommentarene lige så overskueligt som selve posteringerne, og det kan også lade sig gøre i google reader.

Det nemmeste er selvfølgelig, når der er et link på bloggen, så man kan abonnere ved tryk på den; men findes den ikke, må man selv have skrevet dem.

Der er lidt forskel på, hvordan feed-adresserne ser ud:

Blogger ser f.eks. sådan ud

http://NAVN.blogspot.com/feeds/posts/full
- indlæg
og
http://NAVN.blogspot.com/feeds/comments/full - kommentarer

og de andre er lidt forskellige; men generelt er det en god idé at putte "comments" ind for at få kommentarfeedet med, som det ses hos smartlog:

http://NAVN.smartlog.dk/rss-2.0.xml
og
http://NAVN.smartlog.dk/rss-2.0.-comments.xml

standard rrs2

http://DOMÆNE/?feed=rss2
og
http://DOMÆNE/?feed=comments-rss2




Wordpress:

http://NAVN.wordpress.com/feed/
og
http://NAVN.wordpress.com/comments/feed/


mandag, august 18, 2008

OBS - Oplysning til Bloggere om Smartlog ;-)

Foranlediget af en kommentar på Zenias blog, kom jeg til at ville finde ud af noget mere om Smartlog og muligheden for at putte googles analyticskode derind.

I følge analytics skal man sætte sporingskoden inde lige før det sidste



<body>-tag

men det virker ikke på smartlog (selvom det fint virker på både blogger og wordpress. Jeg tænker, at det har noget at gøre med den måde smartlog har deres skabeloner på; men i alfald fandt jeg ud af, at det fungerer, når man sætter sin sporingskode ind til allersidst i kilden til skabelonen - altså efter alle de andre tags.

torsdag, juni 26, 2008

Sjove logoer

Lod lige min nyhedslæser følge et af Google Readers forslag (hovedetpaabloggen.dk, der faktisk er ganske interessant) og fandt der et indlæg om udviklingen af foreskellige firmaers logoer gennem tiden.

Det var lidt sjovt at se, hvor detaljerede de gamle firmaers logoer engang var.

Her er ét af de mange eksempler:




Det gør du nok ;-)

Besøg siden hos netorama og se flere.

tirsdag, juni 17, 2008

Chat i bloggen

Jeg har lige opdaget en lille sød plugin til min chat-klient Adium - som i øvrigt også findes til både iChat (Mac), Trillian (til Windows) og Gaim ( til Linux m.v.)  - man installerer en lille stump javascript på sin hjemmeside, f.eks. blogger, som jeg har valgt, og så dukker der en lille linie/boks op i sidens kant, som besøgende kan klikke på og chatte mig gennem.

Det kræver, at brugeren har en browser, der understøtter javascript, og det skulle de fleste vel gøre ;-)

Prøv det, hvis du har lyst ;-)

lørdag, januar 26, 2008

Telefonbesøg

Sad lige og kiggede statistik for denne blog.

2. januar i år havde jeg besøg af en iPhone og den 6/11-2007 af en iPod.

De fleste besøgende bruger Windows, 2170 stk, så 449, der bruger Mac og 77, der bruger Linux, 3 uden angivelse, 1 iPod og altså også en iPhone - alle tal i perioden fra 22/4-2007 til 25/1-2008.

fredag, januar 25, 2008

Afstemingsresultat

Må vist hellere rydde lidt op i min sidebar, så resultatet af min afsteming om, hvordan min blog blev læst er nu kun her som et lille billede.

Det var ikke mange svar, jeg fik, så måske er det mest mig selv, der læser, hvad jeg skriver ;)


Jeg overvejer godt nok, hvordan én læser min blog på anden vis end via hjemmeside eller rss-feed. Hmm, den kunne jeg godt ønske at få en forklaring på ;)

Ytringsfrihed - også på blogs

Nu er det jo ikke, fordi der skrives noget kontroversielt på min blog; men nogle af de blogge, jeg læser, kommer af og til med nogle ret bestemte meninger om tingene. Og de kan fortælle om, at firmaer har truet dem til at trække indlæg tilbage.

En af debatterne om emnet kan læses hos Mikkel de Mib på hans blog, hvor det også er muligt at hente et fint ikon, der minder om bloggeres ytringsfrihed.



Billedet er frit tilgængelig for alle og er fremstillet af Thomas Rosenstand fra Concept Interest.

fredag, december 21, 2007

Sociale netværk

Vi kender vel alle myspace.com, og arto.dk for de lidt yngre.

Så er der linkedin.com aht mere professionelle netværk.

Så stiftede jeg for nyligt bekendtskab med bebo.com, som også er til de yngre ;)

Der er også mere specifikke netværk som f.eks. mychurch.com

Og så er der sikkert et hav af andre netværk?

F.eks. er blogger vel også en slags netværk, hvor man godt nok ikke kan melde sig som vennner; men alligevel bliver det ved at læse og kommentere på hinandens blogge. Så herigennem kan man få nye venner, hvor de ovenstående vel mere er til at vedligeholde venskaber på?

Det gode spørgsmål er så egl, om de har nogen gavnlig effekt alle disse måder at bruge sin tid på? Får folk faktisk jobs gennem linkedin og holder man bedre kontakt med sine venner via myspace, bebo etc?

tirsdag, december 11, 2007

Afstemning

Jeg fik endelig taget mig sammen til at opgradere til den nye blogger.

Så kunne jeg jo nemt tilføje en afstemning for at finde ud af, hvordan mine få læsere, læser min blog.

Men hvis du nu læser den med en nyhedslæser, så opdager du det jo aldrig, så derfor denne postering ;)

Åbn min blog, og klik af i stemmeboksen til højre :)

tirsdag, juni 05, 2007

Mystiske kommentarer

Nej jeg hentyder ikke til almindelige menneskers mere eller mindre underlige tankerækker, der på nogle blogge optræder som kommentarer til blogindlæg og andres kommentarer; men jeg tænker på de underlige udenlandske kommentarer, som bla. Anne har fået af (det var vist på spansk eller portugisisk), og som jeg også fik én af her i går.
Den kom som kommentar på forrige postering og var skrevet af en blogger-bruger hady; men vedkommende har ingen fornuftig profil - den handlede om hans religion og hans syn på, hvilken skaber der er fornuftig; men den var på engelsk og tydeligvis ikke fornuftigt relevant på min blog.
Kan man "anmelde" folk for blogspam til google/blogger mon?
Blog Widget by LinkWithin