mandag, januar 29, 2007

Mac og digital signatur

Jeg ledte efter, hvordan man kan signere en tilfældig fil med sin digitale signatur og faldt så over det allersidste indlæg i tråden på Mediamac: Digital signatur Mac/Eksamenstilmelding, hvilket måske løser et andet problem for mig omkring en hjemmeside, hvor jeg ikke kan logge ind med min digitale signatur, fordi den bare løber i ring;(

torsdag, januar 25, 2007

Offentlige certifikater

Har du som jeg en digital signatur, så kan det jo være praktisk at bruge den til at sende krypterede e-breve til andre mennesker og offentlige steder.



En del offentlige steder har de deres signatur liggende til nedhentning; men det er ikke alle deres adresser, hvis signaturer, man kan finde - og det er jo ikke sikkert, at man har modtaget en signeret besked fra folk, som man har deres offentlige nøgle.



Heldigvis findes der en side, hvor man kan søge efter offentlige nøgler til den danske digitale signatur; men jeg bliver ved med at glemme adressen, så nu måtte jeg heller skrive den op:



TDC-certificeringscenter find siganturer. Har man ikke selv en digital signatur, kan man kun finde andres ved at kende deres tilknyttede e-postadresse, ellers må man logge ind, og kan så søge ud fra navn, cvr-nr. m.v.



tirsdag, januar 23, 2007

Mount mapper på fjerne maskiner via ssh

Der står jævnligt mange interessante ting på macosxhints.com, og det er ingen undtagelse i dag, hvor der under overskriften: How to uninstall MacFUSE findes en forklaring på ovenstående. Egl. er det en opskrift til at fjerne macfuse; men en læser har givet en god forklaring til rigtig installation.

Mon ikke det er lidt sikrere end diverse andre former for mappe-mount?

mandag, januar 22, 2007

Penge for links til hjemmeside

Jeg ved godt, at der fra nogle firmaers side hersker uvilje mod, at folk linker direkte til deres undersider, men at de ligefrem sender folk en regning for at have gjort det; det overstiger altså min fornemmelse af rimelighed.



Jeg har respekt for, at man kan synes, at ens oplysninger kommer til at fremstå som nogen andres, når disse andre, kopiere materiale fra ens hjemmeside til deres egen; men at et link til en side er at "stjæle materiale", kan jeg ikke ganske sætte mig ind i.



Men prøv at læse mere på Pers blog og på O’Flaherty 's blog under emnet: »Krak demands money because site linked to them«.



Og så håber jeg ikke, at de bliver sure over, at jeg linkede dertil ;-)



God læselyst.

torsdag, januar 18, 2007

Fjernhåndtering af Machjælp

Gad vist, hvorfor jeg ikke tidligere har opdaget følgende artikel om, hvordan man simpelt kan sætte en andens maskine op, så man kan yde support med deres mus og se deres skærm, uden at man behøver at inevestere i dyr software.



macosxhints.com - How to securely control another Mac over the internet



Men nu kender jeg den da og skal have den prøvet af.

Køb og salg

Så skete det: Den Blå Avis bliver gratis. Indtil nu har det jo kostet penge at få kontaktoplysningerne på sælgerne i den Den Blå Avis; men pr 1/2 kommer den til at blive uddelt gratis i flere butikker m.v. og så bliver det vel også gratis at hente oplysningerne på deres hjemmeside.

Det ser jeg frem til.

lørdag, januar 06, 2007

Danske kalendere

Det gik op for mig forleden, at min oversigt over danske hellig- og flagdage i iCal ikke længere blev opdateret.
Så med hjælp fra nyhedsgruppen dk.eb.mac fandt jeg både kalenderen med ugenumre og den med faste flagdage hos Avalonia og den store over danske helligdage m.v. hos Peter - kig et stykke nede på siden.
Herligt

fredag, januar 05, 2007

DR TV og TV2 News på Mac

Ja, og vil du også se DR TV på Mac'en, så kan det lade sig gøre ved at indsætte URL'ene



mms://drcluster.jay.net/dr1



og



mms://drcluster.jay.net/dr2




i QuicktimePlayer, når man vælger Åbn URL i menuen Arkiv (eller trykker på [æble]+U). Det kræver muligvis (nok), at du har installeret Flip4Mac; men så virker det faktisk også ;-)



Mange tak til denne side hos Cupertino.dk for oplysningerne, hvor man også finder en vejledning til at se TV2 News på Mac'en. URL'en, der skal ind i QuickTime er denne.



Så mangler jeg bare lige den almindelige TV2-kanal på Mac'en, og så er vi ved at være der ;-)

DR Radio i iTunes

Skulle du få lyst til at få lidt ud af dine licenskroner, nu hvor du skal betale medie-licens, og har du en Mac, og vil gerne høre Danmarks Radios netkanaler?

Så er her en fin vejledning til at få dem alle ind i iTunes.
Blog Widget by LinkWithin