onsdag, september 17, 2008

Bøvl med Winmail.dat-arkiver i mails

Er du også træt af at modtage vedhæftninger, som du ikke kan læse, fra dine i øvrigt søde venner og bekendte, som bruger Outlook eller Outlook Express.

Jeg er ved at blive godt gal i hovedet over ikke at kunne læse dem. Så jeg ledte og fandt Mac-programmet TNEF's not enough, som skulle kunne pakke filerne ud, så man kan læse dem.

Der er også en udvidelse til Apples Mail, som skulle kunne pakke dem ud direkte, så man slet ikke opdager, at der var en ellers ulæselig fil.

Jeg har ikke haft det store held af at brug de to ovenstående løsninger, så jeg syntes, at det måtte være rimeligt at fjerne problemet ved afsenderen i stedet for hos modtageren.

Problemet opstår, når Outlook (Express) koder bilag og mail, når indholdet i mailen er sat til RTF. Jeg fatter ikke, hvorfor man har valgt at lade programmet opføre sig sådan; men løsningen er simpel.

Afsender skal vælge, at udgående beskeder enten formatteres som REN TEKST eller som HTML; men helt sikkert ikke som RTF.

Du kan læse en lang forklaring her; men ellers er metoden som følger:
(Jeg kender ikke de danske menunavne, så de kommer på engelsk)

Outlook Express:
Tools -> Options -> Send -> under "Mail Sending Format" vælges Plain Text

Outlook
Tools -> Options -> Mail Format -> ved "Compose this message format" ændres til Plain Text

Husk at klikke Apply :-) Og så er det jo Windows; det burde vel virke herefter; men måske er du nødt til at genstarte.

Glæder mig til at modtage vedhæftninger, som jeg kan læse.

PS. Vil du ikke undvære at sende fine fancy beskeder til andre, så kan du vælge at beholde HTML-formatet og så bare ved beskeder til mig i indstillinger for den enkelte mail vælge at sende som TEKST. (Det gøres således INDEN du begynder at skrive mailen: Klik format og vælg ren tekst).

Det skulle vist i øvrigt også være muligt i adressebogen at notere, hvilken type beskeder modtageren kan håndtere.

14 kommentarer:

@ sagde ...

åh åh, jeg sværger til RTF format - sorry ;o)

Sebastian sagde ...

Hmm, kan du så ikke prøve at vælge HTML, for jeg vil faktisk gerne se, om det også ødelægger min mulighed for at læse vedhæftninger?

Så altså vælg HTML, vehæft noget og skriv noget ;)

Afventer spændt indholdsrig mail.

Sebastian sagde ...

Tak for hjælpen.

Det virkede altså også med HTML-formatterede mails.

Så hvis man vil lave sjove formatteringer i mails sendt med Outlook, så skal man bruge html, hvis alle skal kunne læse både indhold og vedhæftning.

@ sagde ...

Vil lige pointere at din sidste bemærkning jo så kun gælder hvis man sender til en mac-bruger ;o) For ellers er RTF oftest at foretrække, og klart det jeg holder fast i. Om ikke andet så bare for at være på tværs!! ;o)

Sebastian sagde ...

Hmm, jeg er ikke enig i, at det kun er til Mac-brugere, at det ikke duer med RTF og vedhæftning fra Outlook - sådan lød det i alfald ikke på de hjemmeside, hvor jeg ledte efter forklaringer; dér så det problematisk ud, nbare modtager IKKE havde Outlook.

Noget andet er, at vi så godt kan være enige om, at HTML sådan set er noget sjusk i emails; for HTML-kodeningen fylder og bøvler; men det det gør RTF-kodningen faktisk også. ,m)

Men jeg vil da gerne vide din baggrund for ikke at ville have HTML-mails men gerne RTF. Måske jeg kunne blive klogere ;)

Anonym sagde ...

Jeg har et problem, og Rimkogeren henviste mig til dig. Jeg er en helt ny blogger sat i gang af vores lokale bibliotek. De kan bare ikke hjælpe mig lige med det her.
Det har været sådan i går aftes og hele dagen idag: jeg begynder på et indlæg, kort tid efter kommer der øverst en rød fane, der siger FEJL.Din anmodning kunne ikke behandles. Nederst står der: automatisk lagring mislykkes.
Har du et bud? Og på forhånd tak, fordi du gider. God weekend

Sebastian sagde ...

Velkommen til og tak for anbefalingen ;-)

Vil det sige, at du tidligere har kunnet lave indlæg, og det først er noget, der er begyndt nu, eller har du slet ikke kunnet lave indlæg?

Er det det første, så formoder jeg, at det er en midlertidig fejl, som de siger i telefonen, i det andet tilfælde kunne jeg umiddelbart overveje, om der er nogen blogge, som det er muligt at postere på fra bibliotekscomputeren - for det kunne være et problem med dens netadgang/firewall etc.

Bettys blog sagde ...

Tak for dit svar. Årsagerne er uforklarlige, men efter godt et døgn kunne jeg bare uden videre igen skrive og udgive indlæg.Så dit bud, om en midlertidig fejl, den tager jeg.Tak.

Sebastian sagde ...

Velbekomme

@ sagde ...

Nå Seb - et par dage senere...

ALtså fx internt i en virksomhed kan man i RTF (Outlook) lave hyperlinks til filer og mapper på fælles server - således man undgår at sende en masse MB rundt med risiko for at det samme dok bliver gemt 783 steder og spilder MB plads. Og dét kan man ikke i HTML.

Det var én (ikke uvæsentlig) grund. Flere følger senere :o)

Sebastian sagde ...

Det er et godt argument livrdz; men er du nu helt sikker på, at det ikke kan lade sig gøre i html???

Til gengæld har det jo så også ulempen, hvis man sender en fil ud af huset, at den kan risikere kun at komme frem som et internet link, fordi den/man vælger den forkerte måde at linke/vedhæfte.

Det har jeg da været ude for af og til.

@ sagde ...

Altså umiddelbart kan man ikke i html! Og slet ikke til mapper...

Mht. at linke internt til eksterne kontakter, så siger det jo sig selv at det er tåbeligt, så det kunne jeg naturligvis aldrig finde på ;o)

Sebastian sagde ...

Dumt.

Nej selvfølgelig ikke ,)

Anonym sagde ...

Men afsenderen kan ikke styre hvor mailen kommer hen. Så afsenderen er nødt til at bruge henvisninger som ikke kan gå hen at blive interne. Så fordelen ved rtf på det område er temmelig begrænset.
Reelt er problemet egentlig heller ikke rtf, men at outlook pakker flere ting i et, når den er indstillet til rtf. Burde ikke være nødvendigt, men det har M$ valgt.

Blog Widget by LinkWithin