lørdag, april 23, 2011

SVÆR(nem)ID kryptering af mail

Hmm, ikke igen tænker jeg.

Oprindeligt fik jeg bare nemID med netbank og gik ud fra, at jeg fortsatte med at bruge den digitale signatur til at kryptere mine mails.

Men det var vel også meningen, at man skulle få en .oces i sin nemID, og med hjælp fra biblioteket fik jeg knyttet digital signatur til nemID - ja for uden pas eller kørekort kan man ikke selv bestille det inde på deres side, selvom jeg jo har både nemID og en gammeldags digital signatur - øh, bedre kan jeg vel ikke identificere mig over for det offentlige, troede jeg.

Nå men så læser jeg her på macnyt, at man åbenbart ikke bare får en ordentlig .oces-fil; men skal installere et hjælpeprogram på sin Mac - og det kunne jeg hente her. Det gjorde jeg, og kunne konstatere, at det IKKE virker på PPC, og kunne på ovenstående hos macnyt læse, at man HVER gang, man sender en krypteret mail, skal bruge en kode fra sit nøglekort! OG det virker kun i Thunderbird - SUK HJERTE - det skal da blive løgn ;(

Håber virkelig, at jeg ved nærmere googling finder modstridende oplysninger, men jeg tvivler desværre.

Du kan jo skrive under herinde, hvis du er lige så tosset på det som jeg. læs også en andens genvordigheder her.

Hmm, jeg gik på nemid.nu - HUSK nu, at det ikke er .dk  - hvad der jo ville have været logisk.
Loggede ind og gik til selvbetjening. Valgte certifikater, rediger og føjede en e-postadresse til.
Loggede ind igen og igen og fik så lov til at hente mit certifikat.
Firefox downloader en .crt-fil, og jeg beder om, at den åbnes i Hovednøglering - det virker fint - den spørger om jeg vil føje det til nøgleringen Log ind, hvad jeg gør. Undervejs er der dog lige brok over, at certifikatet er udstedt af ukendt myndighed - det virker jo ikke så betryggende ,(

Nu får vi se, hvad Mail siger til det.

Bruger i øvrigt OS X 10.5.8 på PPC G5

fredag, april 22, 2011

Manglende @ i Virtualbox windows

Jeg har længe manglet et @ (at-sign) (snabel-a), når jeg brugte Windows i VirtualBox på min Mac.

Har bare brugt at kopiere et fra en hjemmeside, og har så haft en mappe med @ som navn liggende på mit windows-skrivebord; men i dag opdagede jeg, at man bare skal trykke [Command]-[Option]-2 ([æble]-[ALT]-2) på sit Mac-tastatur, så dukker der et @ op i Windows ;-)
Blog Widget by LinkWithin