fredag, januar 18, 2013

Dashboard-widgetter på skriverbordet i OS X

En evig kilde til genopfriskelse af viden om OS X og Mac og mm findes blandt andet på sitet OS X Dayiy.

I dag beskrev de, hvordan man kan få Widgetter (kurs, vejr, lommeregner og alt muligt andet) ud af Dashboard (som man som standard kommer til ved at trykke F4 (eller flytte til Dashboards space)) - men min erfaring siger mig, at folk oftest kommer der ved en fejl ,-)

Ved at flytte en eller flere widgetter til det almindelige skrivebord, får man meget mere glæde af dem.

Det kræver et par få trin og kan nemt gøres om igen.

Først skal man i Terminalen skrive flg kommando (efterfulgt af tryk på RETUR):

defaults write com.apple.dashboard devmode YES

I OS X 10.7 og .8 skal man udføre næste trin - i tidligere versioner springer man det bare over:

I Kontrolpaneler - > Mission Control slår man Vis Dashboard som et område fra.

Så logger man ud af sin bruger (eller genstarter computeren) og er klar til at placere widgetter på skrivebordet på denne måde:

Gå ind i Dashbord (typisk ved at trykke på F4) - Klik og hold på en wifdget (flyt den evt en lille smule, så du er sikker på at have fast).

Tryk igen på Dashboard vis/skjul-tasten (typisk F4), mens du holdr på en widget så er den flyttet til skrivebordet hvor dan kan placeres efter behov.

Bemærk, at de flyder oven på andre ting; Mapper og skrivebordsikoner.

Vil du have én widget væk fra skrivebordet, klikker og holde du på den og trykker på Dashboard-genvejen (typisk F4).

Vil du helt af med muligheden, skal du udføre en terminalkommando næsten som den i begyndelsen:

defaults write com.apple.dashboard devmode NO

For at se effekten, skal man logge ud og ind igen.

0 kommentarer:

Blog Widget by LinkWithin