onsdag, juli 09, 2008

Det var ellers noget af et tag

Så lige et interessant opslag på Gul og Gratis:



220 kvadrat_kilometer_!!!

Jeg er godt klar over, at et tegltag ikke er fladt lagt på huset, men hvis vi nu bare leger, at der er dobbelt så meget tagflade, som der er grundflade på huset, så er der altså her tale om et hus med en grundflade på 100km2 - var det kvadratisk, skulle der være tale om et hus på 10*10km

Overvejer svagt at tage ned og hente dem, for de burde da kunne bruges til noget; men det er dælme mange - og tager sikkert en frygtelig tid at tage dem ned ,-(

Gad vist, hvor mange af dem, der findes i Danmark? ,-)

tirsdag, juli 08, 2008

Kirkegang

Var - som vanligt - i kirke i søndags. Vores kernemeninghed er ikke stor; men vi har det godt sammen og deltager i gudstjenesten, og jeg kan vel godt tillade mig at sige, at vi har det godt sammen om at komme i kirken både socialt og teologisk.

I søndags var der så barnedåb - to endda - og der er sommerferie, så et par af de faste var der ikke.

Jeg ved godt, at det lyder så helligt; men det generer mig - eller måske undrer det mig mest - at folk vælger at få deres børn døbt i kirken; men faktisk slet ikke virker som om de ting, der foregår til en barnedåb, siger dem noget.

At deres gæster ikke nødvendigvis er specielt kristne, kan dåbsforældrene jo ikke gøre noget ved - og det skal de da heller ikke (med mindre man tager "udsendelsesordene" om at gøre alle til Jesu diciple alvorligt; men lad gå); men at forældre og faddere ikke deltager i altergang, evt bare i udvalg, at de sidder og snakker under tjenesten og slet ikke synger med på salmerne, eller i det mindste prøver - det generer mig altså.

Så sidder man der og prøver at synge en hel kirke op en 3-4 mand og en kirkesanger - det er altså ikke sjovt. Følte næsten, at jeg var skuespiller i en teaterforestilling for dåbsfamilierne.

Ja ja, det kan da godt være, at jeg er gammeldags og kedelig, når jeg er glad for den traditionelle gudstjeneste, der åbenbart ikke siger så mange moderne familier noget. Men derfor kan de da alligevel godt bare prøve at være lidt med, eller hvad?

Er der ikke nogen, der kan fortælle mig, hvordan man får moderne familier til at finde ud af, at det faktisk er rigtig dejligt at mødes - også med børnene - søndag morgen/formiddag om det kristne fællesskab. Hvordan er det lige, man får dem med og til at opdage, at søndagsgudstjenesterne også er noget for dem?

Hjælp udbedes ;-) (der må da være nogle andre kristne, præster, teologer og den slags, der læser med ;-)

tirsdag, juli 01, 2008

Firefox 3 gået ned ved 1. åbning

Jeg hentede straks FF3, da den udkom - den skulle jo være god.

Men - øv, når jeg åbnede den, gik den ned, og kom i stedet op med sin crash-rapportering; og det kunne jeg jo ikke bruge til så meget.

Jeg tænkte, pillede dens arkiver  i /Bibliotek/Preferences og i ~/Bibliotek/Preferences ud. Jeg pillede InputManagers og InternetPlugins ud; men intet hjalp.

Før jeg endelig søgte på google og fandt en support-forumside, hvor svaret var at læse.

Og så er det jo bare at vente på, at min "nødvendige" udvidelser også bliver opdateret til FF3.

(også vente på sproglige opdatering, som det ses af vedlagte: ;-) 
)

Domænenavnsaministration - DK Hostmaster eller ???

I snart en del år har det danske firma DK Hostmaster taget sig af al registrering og servicering af domænenavne i Danmark; men nu har IT- og Telestyrelsen besluttet, at det hverv skal udbydes.

Der er netop kommet besked om, at det bliver det udenlandske firma dotDK, som skal stå for det; når de har dannet en forening og fået støtte af branchen i flg Nyheden fra Comom. Den nyhed har rejst en del debatteren og en underskriftsindsamling til fordel for DK Hostmasters, da debattørerne kun ser højere priser for os forbrugere som resultat af forandringen.

Du kan selv læse mere på ovenstående og skrive under her.

---

Opdatering. 1/7 kl 15.35

I flg Comom kan man nu se, hvad (PDF-arkiv) DK Hostmaster bød ind med, og lidt af, hvad det andet firma forestiller sig at tilbyde os kunder.
Blog Widget by LinkWithin