tirsdag, juli 08, 2008

Kirkegang

Var - som vanligt - i kirke i søndags. Vores kernemeninghed er ikke stor; men vi har det godt sammen og deltager i gudstjenesten, og jeg kan vel godt tillade mig at sige, at vi har det godt sammen om at komme i kirken både socialt og teologisk.

I søndags var der så barnedåb - to endda - og der er sommerferie, så et par af de faste var der ikke.

Jeg ved godt, at det lyder så helligt; men det generer mig - eller måske undrer det mig mest - at folk vælger at få deres børn døbt i kirken; men faktisk slet ikke virker som om de ting, der foregår til en barnedåb, siger dem noget.

At deres gæster ikke nødvendigvis er specielt kristne, kan dåbsforældrene jo ikke gøre noget ved - og det skal de da heller ikke (med mindre man tager "udsendelsesordene" om at gøre alle til Jesu diciple alvorligt; men lad gå); men at forældre og faddere ikke deltager i altergang, evt bare i udvalg, at de sidder og snakker under tjenesten og slet ikke synger med på salmerne, eller i det mindste prøver - det generer mig altså.

Så sidder man der og prøver at synge en hel kirke op en 3-4 mand og en kirkesanger - det er altså ikke sjovt. Følte næsten, at jeg var skuespiller i en teaterforestilling for dåbsfamilierne.

Ja ja, det kan da godt være, at jeg er gammeldags og kedelig, når jeg er glad for den traditionelle gudstjeneste, der åbenbart ikke siger så mange moderne familier noget. Men derfor kan de da alligevel godt bare prøve at være lidt med, eller hvad?

Er der ikke nogen, der kan fortælle mig, hvordan man får moderne familier til at finde ud af, at det faktisk er rigtig dejligt at mødes - også med børnene - søndag morgen/formiddag om det kristne fællesskab. Hvordan er det lige, man får dem med og til at opdage, at søndagsgudstjenesterne også er noget for dem?

Hjælp udbedes ;-) (der må da være nogle andre kristne, præster, teologer og den slags, der læser med ;-)

8 kommentarer:

Phyl sagde ...

I hate going to church more than I hate most things so maybe I am best placed to answer your question about what to do with people like me! By asking fellow chritians you are asking people with your beliefs rather than trying to get inside my head and seeing how I think.
I was at a religious service (a wedding) on Saturday. I sat there cringing feeling completely untouched by the nonsense the minister was preaching. I am 100% convinced there is no God, no afterlife, no heaven and all the other things - in fact all the things christians believe strongly i believe equally strongly the opposite. I attended the wedding so as not to offend my friend but knew there was nothing that could ruin my wedding day more than a meaningless religious service full of promises given by someone unqualified to promise these things (given, as far as I know the minister has never been dead so knows no better than me what comes next.)
I totally agree people who aren't religious have no place at christenings - maybe Denmark will follow slowly in the UK's footsteps - last year christenings of newborns fell to just 16% - I am happy to come from a family where my children are the 3rd generation to not have been christened. Standing in church promising to raise my child religiously would be completely hypocritical. It is amazingly how quickly things have changed in the UK. When I was at school people thought me strange as I was unchristened and could not answer the question: Are you catholic, protestant, jewish - whatever? Now, 40 years on I know no one in Scotland who has had their child christened. No school friends, no university friends, no work colleagues - no one. We have no church taxes here of course - we get to keep that money, to spend it on Sunday afternoon trips to the café or the museum or the swimming pool having fun with our kids. I'm so glad that is the case because all those things are so much more relevant to my kids than religion.
One thing that annoys me - but fortunately there are very few here in the UK are christians who feel the need to convert heathens - I am a very happy heathen and feel no need to convert christians - I just feel sad they don't live for the here and now and focus so much energy on something I know will turn out to be untrue.
Incidentally I don't much like funerals either - all that nonsense about the dead person now being with God - I went to a Finnish Humanist funeral in December and was moved to tears by the service - it spoke of the dead man, his family, his kids and his wife - it talked of real, tnagible things this man had done to touch others' lives rather than religious platitudes. When I die one day - and return to the earth living on only in the memories of those whose lives i have touched I hope someone grants me the honour of a Humanist, non-religious funeral.

Thomas sagde ...

Jeg tror, du må erkende, at det store flertal af danskerne måske nok er medlemmer af Folkekirken, men meget ukirkelige og ofte agnostiske.
Så hvis man gav dem valget mellem at blive trofaste kirkegængere eller ikke at lade deres børn døbe, ville de nok vælge det sidste – det er skuespillet og festen, de er der for, ikke Gud.
Men hvis folk i almindelighed begyndte at melde sig ud, ville Folkekirken blive meget fattig, og der ville sikkert ikke være penge til at opretholde ugentlig kirkegang i dit lokalområde (og kirkebygningen ville måske blive omdannet til pub eller klatrecenter, som her i Skotland).
Så man kan argumentere for, at du spiller skuespil til barnedåben for at sikre, at alle dåbsgæsterne forbliver medlemmer og dermed betaler for din kirkegang.

Sebastian sagde ...

Tak for jeres input begge to - ja det kan godt være, at vi ender med, at der ikke længere er en statskirke, og det er meget sandsynligt i givet fald, at der så heller ikke ville være penge til min lokale kirke - uden tvivl ikke, hvis menigheden ikke vokser.

Og ja - det er måske nødvendigt at acceptere, at man er en del af et teaterstykke; men er det så for meget forlangt, at publikum har respekt for - og derfor opfører sig anstændigt, opmærksomt og stille under forestillingen? Eller er det for store krav at stille?? ;-)

Phyl sagde ...

I think you might actually prefer church here, Sebastian! A christening would never take place during a normal Sunday service, it would always be a separate, privately arranged service so normal, happy Sunday churchgooers don't have to put up with sharing their service with the heathens!
As for myself - I have nothing but respect for others' beliefs - if i am invited to a wedding, funeral or christening I will attend and stay quiet but i will not enjoy it. But for respect for the person whose ceremony it is I listen quietly. All I ask in return is that if I arrange a humanist funeral for example myself that anyone who happens to disagree with my opinion still attends that and shows me the respect I expect from them. Live and let live, no?

Sebastian sagde ...

Nej det tror jeg egl ikke - faktisk så synes jeg jo netop, ud fra det religiøse perspektiv, at dåben hører til i højmessen, og jeg så ligelides gerne igen ud fra det religiøse, at også vielsen hørte til der.

Det er ud fra min tanke af, at menigheden har et fællesskab både socialt og religiøst; men jeg er klar over, at det så karambolerer endnu mere med "ateisters" brug af kirken som kulisse for deres romantiske teaterforestillinger.

Jeg er glad for din holdning til at komme i kirken, og havde alle den, så havde der jo intet problem været i søndags.

Helt enig i din betragtning af, hvem man skylder og viser respekten.

AnniLouise sagde ...

Hmmm min erfaringer siger mig, at folk faktisk ikke er agnostikere eller deslige selvom de er medlem af folkekirken (og nu findes der reelt meget få agnostikere, om ikke andet tror folk på et politisk system). Det drejer sig heller ikke om et enten eller - altså enten går du i kirke eller du melder dig ud. Kirken har slet ikke plads til alle, hvis de faktisk valgte at gå i kirken (jf. juleaften). Men det drejer sig om at kirken er der når vi skal markere noget andet end hverdagen. Når livet bliver større end vi selv kan rumme, som netop dåbe, brylluppet, døden osv. Der kommer folk til kirken. Ikke fordi de ikke ved hvad de ellers skal, men fordi det giver mening. Der findes selvfølgelig folk med lille kristelig klangbund, for hvem kirken ikke betyder en tøddel. Og sådan vil det være. Men flertallet er glade for kirken - fællesskabet.
Ja, det kan være en pine at komme til gudstjenesten søndag morgen, hvis man udgør menigheden i sig selv (eller hvis man er den eneste der kan synge trosbekendelsen, som jeg oplevede en juleaften i en kirke - der var fire der sang: mig, min mor, præsten og kordegnen - PINLIGT,jeg følte at de andre grinte af mig fordi det betød noget for mig at synge med). Det er klart et problem, og dåben kan være en sær oplevelse. Gæsterne føler sig ikke som en del af fællesskabet. Teologisk kunne dåben godt ligge et andet tdspkt end i højmessen - det er der intet til hindre for. Den kunne ligge, som den også gør mange steder, lørdag eller efter højmessen. Det giver gæsterne en følelse af at de godt må være i kirken, og de føler sig mindre som ubudne gæster.
Hvorom alting er, så er de dåbsforældre jeg taler med bevidste om deres valg, I dag vælger unge mennesker en dåb medmindre det faktisk betyder noget for dem. Det ligger i tiden. Det ligger til dem at vælge denne handling. Det er ikke af tradition - men af tro. Det overrasker selv mig, men det er sandheden. Hvad der så var grunden da vi blev døbt er jo en anden sag, som vi skal tale med vores forældre om. Men moderne forældre, der er børn af humanismen, vælger bevidst at døbe deres børn i den kristne tro. De der vælger det fra gør det af lige så velovervejede grunde som dem, der vælger det til. Så hverken kristne eller ikke-kristne lader historien eller traditionene bestemme, men tænker over livet. Kan vi i virkeligheden bede om mere????

Sebastian sagde ...

Måske er der ikke noget teologisk galt i at holde dåb uden for højmessen; men er der alligevel ikke noget underligt i, at man siger, at man indlemmer børnene i en menighed, som slet ikke er til stede under højtideligheden?

Det er helt sikkert et problem, at gæsterne føler sig som ubudne gæster - der er træls for både menighed og gæster, og ingen kan være tjent med det; så er spørgsmålet bare, hvordan det dilemma kan løses.

Det glæder mig at høre, at folk ikke bare får deres børn døbt af tradition; men faktisk af holdning.

Men så er det måske formen i gudstjenesten, der er forkert, siden der kommer så få i kirke; men det er så en helt anden og meget lang diskussion, som vi vist ikke lige kan løse her ;-)

AnniLouise sagde ...

ja, og ikke mindst tidspunktet. Kl. 10 en søndag formiddag passer fåtallet.

Blog Widget by LinkWithin