fredag, juni 24, 2011

Vil du adoptere et ord mod udrydelse?

Kære venner og bekendte.

Mon det kan lade sig gøre at forhindre et ord, der ellers er forventet udryddet til at komme tilbage i sproget?

Politiken omtaler i dag 43 ord, der er i på vej ud af dansk.

Listen er her, og jeg synes, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne sikre mindst ét af de ord, som man skriver "er sikre på at ryge ud", aktiv brug.

Så hvem adopterer hvilket, og promoverer det i daglig tale på skrift og i lyd???


Her er de ord, som Sprognævnet IKKE optager i næste udgave af Retskrivningsordbogen; men så må de jo bare med i den næste igen:

Adelsbrev - dokument, der meddeler adelskab

Admiralinde - admiralhustru

Baksgast -en særlig matros

Barbitursyre - organisk forbindelse

Barfodssandal -sandal

Jægt - fiskefartøj

Nidsk - hadefuld

Oaseged - gedeskind til bogbinding

Peteranstændig - overanstændig

Sandemand - en slags nævning



Listen over ord, der er i fare:

Bajads - gavtyv, klovn

Blegsotig – trist, uden gennemslagskraft

Brødflov - sulten, småsulten

Charlatan - bedrager

Djærv - bramfri

Dorsk - sløv, doven

Dosmerseddel - huskeseddel

Døgenigt - doven og uduelig person

I dølgsmål – i det skjulte

Fjæle - skjule

Flanere - drive skødesløst omkring

Flottenhejmer - ødsel person med dyre vaner

Fløs - lømmel

Forfjor - året før sidste år

Forskertse - forspilde

Forsoren - kæk, munter, friskfyragtig

Forvorpen - fræk

Fusentast - letsindig og skrupelløs person

Gebommerlig - kolossal, vældig

Gelassen - overdrevent villig og hjælpsom

Halsstarrig - stædig

Idelig - uafbrudt

Kalas - stor og overdådig fest

Kanalje - fræk og uopdragen person, slubbert

Knibsk - afvisende, snerpet

Knarvorn - gnaven, vrangvillig

Kålhøgen - indbildsk

Langmodig - tålmodig

Misliebig - mistænkelig

Mødig - træt, mørbanket

Negerbolle, negerkys - flødebolle

Obsternasig - Trodsig, genstridig

Skellig - gyldig, rimelig

Sporenstregs - øjeblikkelig, straks

Spæge - styre eller tæmme

Svanger - gravid

Sysselsætte - beskæftige

Træsk - lumsk, snu

Trættekær - krakilsk, kværulantisk

Tvætte - vaske

Ufortøvet - øjeblikkelig, straks

Vindbøjtel - person, der skifter standpunkt efter hvad der betaler sig bedst, pralhals

Ødeland - person som ødsler sine penge bort


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

peteranstændig tager jeg!
Hilsen Peter.

@ sagde ...

Argh, jeg må skam melde, at jeg ikke benytter de 'kasserede' ord, omend jeg da fremover gerne tituleres Admiralinde! :)

Til gengæld gør jeg hvad jeg kan, for flittigt at benytte Brødflov, Dosmerseddel, Flottenhejmer, Kanalje, Kålhøgen, Knarvorn, Svanger og Ødeland. Må tilstå at jeg er overrasket over, at disse ord åbenbart er i farezonen. Er jeg blot gammeldags i mit sprogbrug?!?

/Liv

Blog Widget by LinkWithin