onsdag, oktober 18, 2006

Adventure Gamers : Mac users thrown a Bone

Der var engang, hvor jeg læste alle de små bøger i serien Bone. Nu læser jeg så her, at der er kommet et spil over dem, som også kan køre på Mac - det må jeg have testet.
/S

tirsdag, oktober 17, 2006

Gangbar

Nej det er ikke, fordi jeg vil skrive om mønter ;-)
Men det er navnet på en café, der ligger på Aarestrupvej 17, lige på
sydsiden af Valby Station.
De har et skilt stående ude, hvor de reklamerer med gratis morgenmad!
Ja det er sandt nok; man kan mellem kl tidligt og 9.30 komme ind og
tage et stykke brød - glimrende - med smør og syltetøj. Det prøvede
jeg, da jeg opdagede det i sidste uge. Og det er sandt nok, og meget
hyggeligt.
Der er ingen købetvang; og de gør det, fordi de mener, at deres café
er en forkælelsescafé, og så vil de starte med at forkæle deres kunder.
God idé.
De har i øvrigt glimrende kaffe og the og sælger Kushmi-theer i de
store dåser til - jeg mener, at det er - 135,- kr per styk. Og det
er faktisk ikke dyrt.

søndag, oktober 15, 2006

Q [kju:] - UNIX & Open Source

Jeg sad lige og leddte efter en installation af phop, apache og sql til Os X, da jeg hos Apple under OS X Downloads faldt over et link til Q [kju:] - UNIX & Open Source
. Det er tilsyneladende et program, som kan køre windows, unix m.v. virtuelt på Mac'en. Og den kan ikke være afhængig af DualCore, for den kræver kun 10.3.9!

søndag, oktober 08, 2006

Religionsleksikon

Kristeligt Dagblad er en daglig kilde til både interessante artikler; men også til oplysninger om spændende hjemmesider.
I avisen lørdag d. 7. oktober så jeg f.eks. et link til et nyt gratis religionsleksikon på nettet.
Det er rent faktisk en online-udgave af Gads Religionsleksikon fra 1999. Fin service at gøre det tilgængeligt.
/S

lørdag, oktober 07, 2006

Mount Me! X 2.0.5 - MacUpdate

Jeg fandt lige et snedigt lille program Mount Me! X 2.0.5 - MacUpdate, der kan mounte enheder, der ellers er genstridige og ikke vil dukke op på Mac'ens skrivebord. Snildt.
/S

fredag, oktober 06, 2006

Skriveside

Thomases blog var der en kommentar, hvori der henvises til Writely. Det er en tjeneste fra google, hvor man kan dele sine dokumenter og skrive på dem sammen! Det er snildt, ser det ud til; om det så også er rigtig smart i virkeligheden; det må tiden vise.
Desværre er jeg ikke igang med en skriveopgave, som jeg deleremed nogen; men måske man skulle overveje en kollektiv novelle eller roman?
/S

torsdag, oktober 05, 2006

Direkte demokrati

Jeg har netop i Kristeligt Dagblad fra i går læst om hjemmesiden folkevalg.dk, der tilbyder, at man som bruger af siden kan stemme om alle de forslag, der kommer op i Folketinget. Det kunne jo så give befolkningen mulighed for mere direkte at ytre sig om de enkelte forslag. Måske politikerne vil kigge på resultaterne? Der er naturligvis en stor fare for, at resultaterne fra siden absolut ikke er repræsentative for den danske befolkning - ja det ville vel nærmest være fjollet at tro, at de overhovedet kan blive det; men debatten på siden kan nok være interessant at følge, når den kommer op at køre.
Jeg vil i hvertfald besøge den jævnligt.

UC Berkeley on Google Video

UC Berkeley on Google Video
Det er egentlig utroligt, hvad man kan finde på nettet. Jeg sad og kiggede på Mediamac og faldt over en henvisning til, at Berkley University har lagt forelæsningerud som podcasts - det måtte jeg se nærmere på - og her er linket, så I andre også kan se dem.
/S

tirsdag, oktober 03, 2006

Besøgende

Det er så underligt - efter at jeg har lagt tæller på min blog, kan jeg se, hvorfra der kommer besøg til den; men jeg kan jo stadig ikke se, hvem det rent faktisk er. Det er lidt sjovt at gætte ud fra udbydere; men hvem er det for eksempel, der har læst min blog fra Ballerup Tekniske Skole? Jeg synes ikke lige at kende nogen dér.
Hvor ville det være hyggeligt, hvis man skrev, når man var ny besøgende ;-)

tirsdag, september 19, 2006

TV 2 Nyhederne

TV 2 Nyhederne her til aften kl. 19 var der lige før vejrudsigten et indslag om små børn, der spillede violin i skolen. Jeg tænkte straks - da jeg kun så de sidste 30 sekunder - at det drejede sig om børn på en Rudolf Steiner-skole; men da jeg så indslaget her til aften på nettet, kunne jeg konstatere, at det såmmænd foregik på en almindelig Folkeskole i Herning, hvor der undervises i violin i 1. klasse - så bliver de bedre til finmotorik/at holde på en blyant - og de voksne (musiklæreren og journalisten) udtalte, at »det også handlede om at spotte talenter«.
Jamen altså!

fredag, september 15, 2006

Hieroglyffer

Thomas linkede på sin blog til en hjemmeside, hvor man kunne få sit navn (eller et ord for den sags skyld) oversat til hieroglyffer. Det måtte jeg jo straks prøve ;-9 Resultatet ses her:

onsdag, september 13, 2006

Sloganer

(øh ja, hvad hedder et slogan egl i flertal? slogans - det lyder
næsten for engelsk, men sloganner, lyder lidt sjovt)
Nå bortset fra det:
Den bedste start, når kaffen er Karat (hvad laver det komma i øvrigt
der?)
Cirkel kaffe - samler tankerne
Café Noir 100% sort
Hvilken kaffe byder du uventede gæster? [Og nu kan jeg ikke længere
huske, hvilken det er! Gevalia var det vist; men de må hellere køre
deres kampagner igen - de var forøvrigt ret sjove.]

Er der flere sloganner for kaffer? Jeg kan ikke komme i tanke om
nogen. Kan du? Ja faktisk kunne jeg kun komme i tanke om Gevalias
(hvis det er dem), de andre har jeg læst mig til åp kaffeposer og
kasser i Kvickly.

Blufærdighed

I dag havde jeg een, der var noget betænkelig ved at skulle fortælle,
hvor gammel hun var. Hun var nærmest ved at bakke helt ud af det -
hvorfor kunne hun da ikke bare lyve og sige noget andet? Nå men hun
endte med at sige, at hun var mellem 50 og 60, og hvad - det er jo
også i 10-år, at vore kategoerier ligger, så det var fint nok. Da vi
så kom til, hvor meget husstandsindtægten var på, stejlede hun igen;
men der kunne jeg jo da hurtigt berolige hende, og notere, at hun
ikke ville oplyse det.

Forskelle

I går var jeg i City2, og i dag er jeg i Holstebro. Udover at det tog
4,5 time at komme hertil og kun 1 at komme til City2, så er der stor
forskel på kunderne/folk i byen. Da jeg kom til Holstebro og gik
gennem gågaden hørte jeg flere gange, at der blev talt tysk! Og hvor
der var omtrent 3 reoler med kaffe i City2 er der kun ca. én i
Holstebro.
Nå i det mindste har der da været nogle, der har snakket dialekt her.
Det er der jo selvfølgelig ikke nogen, der gør i Tåstrup, der snakker
de allerfleste jo et eller andet ensartet sjællandsk, der ikke kan
stedfæstets yderligere, hvad der jo ikke så meget mærkeligt i; men da
jeg var i Herning tidligere i år og lave den anden undersøgelse om
kaffe, var der ikke ret mange, der snakkede noget, som kunne
stedfæstes som andet end jysk. Her er der flere og klarere vestjyske
træk.

mandag, september 11, 2006

Kvalitet

Én af de få, som jeg fik interviewet i dag, mente, at det faktisk
helt generelt slet ikke er særlig godt kaffe, som der sælges i
butikkerne.

Online

sms. Kort besked - ja tak. Når så TDC's server for anden gang på 14
dage er nede, så bliver mine sms'er <i>meget</i> korte. Ja faktisk -
jeg kan slet ikke sende dem! ;( Hvor træls - ja for et år siden havde
jeg været sådan omtrent ligeglad; men efter at have fået arbejde er
sms'er blevet en vælgdig praktisk måde at snakke sammen på. Så nu er
jeg faktisk blevet så vant til dem, at det generer mig, når det ikke
lige kan lade sig gøre. Argh. Gad egl. vist, hvordan det var, før vi
fik e-post? Det var i begyndelsen af min tid på uni i begyndelsen af
'90'erne. Og hvad - vi klarede os jo ganske udmærket uden. På nogen
punkter var det faktisk bedre, for man behøvede ikke stresse over, at
man var til at å fat på <b>hele</b> tiden. Vænner man først folk til,
at man har sms og e-post, så tror de jo også, at de skal kunne få fat
på én med kot varsel.

Instant kaffe

I "gamle" dage var der kun Nescafé; men nu er der mange, ja faktisk
er der 8! varianter bare inden for Nescafé. Merrild har deres Cafe
Noir, Karat her én, Coop har deres egen (som er lavet i Tyskland -
men det er ikke til at se, hvem der laver den). Peter Larsen laver
én, der er en Max Havelar (også lavet i Tyskland, og endelig laver
Gevalia tre: en Milea, en almindelig og én i deres 1853-serie. Altså
i alt finder jeg 16 forskellige frysetørrede kaffer i en Kvickly
Extra. I Netto mener jeg også, at der er en, Irma har sikkert deres,
og der skal nok være flere. Jeg gad egl vist, hvor stor forskel der
er på alle de kaffer (både malede og frysetørrede), som man kan købe.
Det er lidt svært at huske fra pose til pose. Og det er for kostbart
at købe af dem alle og prøvesmage derhjemme ;-)

Varemærke som massebetegnelse

Første gang, jeg opdagede dette fænomen, var, da det gik op for mig,
at et papirslommetørklæde hedder klenex på engelsk. Så fandt jeg ud
af, at hoover, faktisk var et mærke engang, og nu er <i>"stakkels"</
i> Google så i gang med at prøve at få os til at lade være med at
sige og skrive, at vi googler, når vi søger på nettet; men det løb er
nu nok kørt for dem. Spørgsmålet er så, om folk faktisk siger, at de
googler med de andre søgemaskiner også? Jeg siger det kun, når jeg
bruger google.com; men det er selvfølgelig heller ikke så svært, for
jeg bruger ikke andre.
Bruger du "at google" om andre søgninger? Så hører jeg gerne om det.

Kaffetrang

Det er egl sjovt, nu hvor jeg har stået ude og spurgt folk om
kaffeindkøb og -vaner, så har jeg købt nogle forskellige små poser
med hjem, og i weekenden drak vi en Mozambigue, tror jeg, at det var;
men det sære var, at 1-2 timer efter at vi havde drukket den, så fik
vi begge trang til kaffe. Normalt drikker vi kaffe, og det er så det.
Og det skete begge de to dage, hvor vi drak den type. Så den skal vi
da ikke have igen, selvom den egl smagte udmærket imens.

Tog til tiden

Vidunderlige DSB eller er det BaneDanmark? Ja det er vist faktisk
mest det sidste, som er galt.Nu er der igen forsinkelser på rejser
mellem Århus og København, og det er sådan, at når man skal nogen
steder, hvor der er forbindelser til andre baner, så regner jeg, at
jeg bliver nødt til at tage et tog mindst een afgang før
rejseplanen.dk's bud. Det er noget bøvl; emn hvem gider stå to timer
i Tølløse eller Slagelse? Ikke mig. Håber snart, at der kommer styr
på skinnernes vedligeholdelse, så man igen kan stole på køreplanerne.
Og så der kan komme mere fokus på offentlig transport som ordentligt
alternativ til privatbilismen. Der er altså ikke megen fidus i, at
der skal være kæmpe køer på motorvejene hver morgen og eftermiddag.
Det ville i det større spil være smartere at udbygge den kollektive
trafik; men først forudsætning er da, at den eksisterende fungerer.

Blog Widget by LinkWithin