tirsdag, oktober 30, 2007

Mere rod på jobcentre

På comon.dk kan man i dag læse mere om problemer på landets jobcentre, og historien har også kørt i radioen i dag.

Hvor er der dog tragisk ;-(

Jobcentre roder rundt i it-kaos

Serverproblemer skaber kaos i landets jobcentre.
Af Filip Schwartz Kirkegaard

tirsdag 30. oktober 2007, 09:54

Arbejdsløses sager drukner i ustabile it-systemer på landets jobcentre. Erhvervsbladet har foretaget en rundspørge blandt 15 af landets 91 jobcentre.


Problemet opstår ved, at centrenes statslige og kommunale del ikke kan kommunikere sammen, når de skal udføre opgaver. Samtidig var det meningen, at centrene skulle kunne registrere data om samtaler og tilbud hos Arbejdsmarkedsstyrelsens portal, men det virker ikke.

I stedet kører nogle centre systemerne hver for sig, og det giver ekstra arbejde.

»Vi har kæmpe problemer, og de ansatte er forståeligt nok frustrerede. Vi får næsten ikke sat gang i nogle af de udmærkede ordninger, der findes for at få folk i job, da vi ifølge vores egne beregninger bruger fire årsværk på spildt arbejde som følge af it-problemerne,« siger Anders Mørk Hansen, der er direktør for Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen i Helsingør Kommune.

Socialdemokraterne ryster på hovedet.

»Det er rystende, at man med kommunalreformen har skabt et it-kaos, og så samtidig vælger at barbere en tredjedel af it-udviklingsudgifterne på næste års finanslov,« siger socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov til Ritzau.

0 kommentarer:

Blog Widget by LinkWithin