fredag, juni 06, 2008

Religion i blogge

For tiden fylder religion og tro en del i medierne - ja det har det vel gjort længe; men man er på en sær måde blevet mere fokuseret på tro.

Der er selvfølgelig en del erklærede religøse, der blogger, både kristne og muslimer herhjemme, og jeg følger med i nogle af dem.

Gadepræsten i Århus og Lars Dorland, som klart nok skriver om deres tro.

Men der er også andre steder, hvor troen begynder at titte frem i indlæg og i kommentarer; og det er så lidt spændende at læse, hvordan skribenter og kommentatorer præsenterer og håndterer deres tro.

Lige for tiden er der en del hos Majsemor; jævnligt er der hos forskerspiren, og det er ikke nødvendigvis den almindelige slagne folkekirke kristendom, der kommer til udtryk.

Men det er dejligt at læse, at selv i vores moderne og til tider religionsforskrækkede verden, tør vi stå ved, at der er mere end bar videnskab ;-)

Og så læste jeg i går i nyhedsbrevet fra mit gamle institut, at der er en glaskunstner, der skal med til Glasbiennalen i september (hvad det så end er; men det var ikke det vigtige); men det var temaet, der som hun selv skriver:

Ideen:
Værket bliver et slags økumenisk ”bedetæppe” med referencer til bedemøller, grædemuren i Jerusalem, bedeflag, messelys og hvad folk nu ellers gennem tiden har fundet på for at vise deres bønner.
Det er også et værk der handler om, at vores drømme og forhåbninger nok ligner hinanden, hvor vi end kommer fra. I øjeblikket bliver grøfterne mellem religionerne gravet dybere, så jeg vil gerne bidrage med noget, der trækker den anden vej.
Axis Mundi er et begreb som handler om den vertikale forbindelse mellem himmel og jord, men værket kan også ”læses” horisontalt som et slør mellem den ene og den anden verden – denne side og hinsides.

Udførelsen:
Det bliver et stort hængende ”tæppe” bestående af 10-12 cm lange glasrør i forskellige blå nuancer og klare glaskugler, som bliver monteret i lange ”kæder” af skiftevis rør og kugler/bobler. På rørene skal der være skrevne bønner på forskellige sprog og fra forskellige religioner. Skriften bliver overført med sandblæsning og emalje og brændt fast på glasset.

Dejligt - jeg håber, at hun får stor opbakning til projektet.

1 kommentarer:

Anonym sagde ...

Siger pænt tak for interessen. :)

Blog Widget by LinkWithin