Det er vist omtrent gammel skolelærdom, at vi har præpositioner = forholdsord, der står foran navneordene på dansk.
På ungarsk er der postpositioner, der også kaldes kasus, eftersom de er hængt på navneordene; men hvad der vist er mindre kendt, og jeg kan faktisk ikke huske at have stødt på det i litteratur, så har vi faktisk også postpositioner på dansk.
Der er ikke mange; men de findes, og jeg lavede engang en liste for mig selv, men nu er den væk, og jeg kan ikke huske dem alle - lige nu kan jeg faktisk ikke huske nogen, øv - så kunne I hjælpe mig med at tænke?

5 kommentarer:
Altså nej! Her må jeg bare stå helt af... det MÅ være en hovedrystende nørd-ting. I øvrigt, hedder det så ikke også kasus på dansk? (hvad jeg så end ved om den slags *fløjt-fløjt*)
Ja, rigtig nørdet, men ikke så¨svært.
Kasus hedder fald på dansk og hører til navneordene og stedordene (substantiverne og pronominerne), nominativ = navnefald
akkusativ = genstansfald
dativ = hensynsfald
genitiv = ejefald
Og nej, forholdsordene er IKKE kasus på dansk, heller ikke, når de er efter navneordet.
I sætningen:
Han gik på vejen
er
'på' forholdsordet, der står foran navneordet 'vejen'; men der er også nogle tilfælde, hvor forholdsordet kan stå EFTER navneordet, og det er dem, jeg ikke kan huske, øv.
NB det er dog ikke de forholdsord, der fungerer som en del af udsagnsordet, jeg leder efter, som i:
Han tog bolden op
hvor 'op' hører til 'tage op'.
Nå men jeg vidste godt det der med præ-positioner. Jeg er opdraget med de latinske betegnelser og kender derfor godt ordet kasus - men det kan jo være fra latin-timerne hvor vi også dyrkede absolut ablativ ;o)
Tænker du på "verden over", "mand og mand imellem" og den slags?
Ih ja, Thomas, nemlig.
Kan du flere, sådan lige?
Send en kommentar