onsdag, september 06, 2006

Kaffevagt

Ja kom ikke og sig, at der ingenting sker, når man står i en føtex.
I dag mødte jeg en mand fra Peter Larsen Kaffe, der var i færd med at ordne deres udstilling. Rydde op på kaffeposerne omkring den maskine, man kan male kaffen på. Frisk fyr, og så fik jeg da brudt kedsomheden lidt.
Der har nu godt nok været stille i dag mht kaffekøbere. Den første, der kom, ville til at begynde med gerne være med; men så stejlede hun lidt på alderssprøgsmålet og mente, at spørgsmålene omkring huskeseddel, kaffedrikkefrekvens og lign. var dumme, og så ville hun ikke være med. :( Så ingen på den første time. Men så fra kl 12 hjalp det, og på en halv time kom der så 5 kaffekøbere, hvoraf af dog faldt p.gr. af manglende tid, og en fordi hun ikke selv drak kaffe til dagligt. Men så blev der også stille igen.
Men sikke et renderi i denne uge: mandag i Århus til redaktionsmøde, tirsdag hjemme - men cykle i strid modvind hjem fra skole efter at have afleveret børn og med dem hjem om eftermiddagen. I dag så i Frederissund, skifte på Roskilde for at tage med S-bus til staionen lige før, og så det sidste stykke med S-tog. Men så kom jeg lidt tidligt i dag og gik gennem byen for at finde en sandwish, hvad jeg fandt i en lille nyåbnet butik på en gade vinkelret på gågaden og lidt før turistinformationen. En rar iraner, der laver sandwich og bagels. Glimrende - ikke med så meget mad i hans sandwich til 39 med parmaskinke som i en bagel fra Falkoner Allé; men den smagte godt.
Sofia var herude i går - der lavede hun 16 - det synes jeg, er ret godt. Jeg lavede 6 fredag, og Nadja lavede 10 hhv 8 onsdag og torsdag; medens Fatima i lørdags lavede 1! Nå ja, måske er Sofias 16 lavet mandag og tirsdag? Nå det ved jeg ikke lige.
I morgen skal jeg så til City2; men skal lige på vejen ind om Tranberg og hente kvoteark m.v., så det bliver også en rende-rundt-dag.

0 kommentarer:

Blog Widget by LinkWithin