tirsdag, september 19, 2006

TV 2 Nyhederne

TV 2 Nyhederne her til aften kl. 19 var der lige før vejrudsigten et indslag om små børn, der spillede violin i skolen. Jeg tænkte straks - da jeg kun så de sidste 30 sekunder - at det drejede sig om børn på en Rudolf Steiner-skole; men da jeg så indslaget her til aften på nettet, kunne jeg konstatere, at det såmmænd foregik på en almindelig Folkeskole i Herning, hvor der undervises i violin i 1. klasse - så bliver de bedre til finmotorik/at holde på en blyant - og de voksne (musiklæreren og journalisten) udtalte, at »det også handlede om at spotte talenter«.
Jamen altså!

fredag, september 15, 2006

Hieroglyffer

Thomas linkede på sin blog til en hjemmeside, hvor man kunne få sit navn (eller et ord for den sags skyld) oversat til hieroglyffer. Det måtte jeg jo straks prøve ;-9 Resultatet ses her:

onsdag, september 13, 2006

Sloganer

(øh ja, hvad hedder et slogan egl i flertal? slogans - det lyder
næsten for engelsk, men sloganner, lyder lidt sjovt)
Nå bortset fra det:
Den bedste start, når kaffen er Karat (hvad laver det komma i øvrigt
der?)
Cirkel kaffe - samler tankerne
Café Noir 100% sort
Hvilken kaffe byder du uventede gæster? [Og nu kan jeg ikke længere
huske, hvilken det er! Gevalia var det vist; men de må hellere køre
deres kampagner igen - de var forøvrigt ret sjove.]

Er der flere sloganner for kaffer? Jeg kan ikke komme i tanke om
nogen. Kan du? Ja faktisk kunne jeg kun komme i tanke om Gevalias
(hvis det er dem), de andre har jeg læst mig til åp kaffeposer og
kasser i Kvickly.

Blufærdighed

I dag havde jeg een, der var noget betænkelig ved at skulle fortælle,
hvor gammel hun var. Hun var nærmest ved at bakke helt ud af det -
hvorfor kunne hun da ikke bare lyve og sige noget andet? Nå men hun
endte med at sige, at hun var mellem 50 og 60, og hvad - det er jo
også i 10-år, at vore kategoerier ligger, så det var fint nok. Da vi
så kom til, hvor meget husstandsindtægten var på, stejlede hun igen;
men der kunne jeg jo da hurtigt berolige hende, og notere, at hun
ikke ville oplyse det.

Forskelle

I går var jeg i City2, og i dag er jeg i Holstebro. Udover at det tog
4,5 time at komme hertil og kun 1 at komme til City2, så er der stor
forskel på kunderne/folk i byen. Da jeg kom til Holstebro og gik
gennem gågaden hørte jeg flere gange, at der blev talt tysk! Og hvor
der var omtrent 3 reoler med kaffe i City2 er der kun ca. én i
Holstebro.
Nå i det mindste har der da været nogle, der har snakket dialekt her.
Det er der jo selvfølgelig ikke nogen, der gør i Tåstrup, der snakker
de allerfleste jo et eller andet ensartet sjællandsk, der ikke kan
stedfæstets yderligere, hvad der jo ikke så meget mærkeligt i; men da
jeg var i Herning tidligere i år og lave den anden undersøgelse om
kaffe, var der ikke ret mange, der snakkede noget, som kunne
stedfæstes som andet end jysk. Her er der flere og klarere vestjyske
træk.

mandag, september 11, 2006

Kvalitet

Én af de få, som jeg fik interviewet i dag, mente, at det faktisk
helt generelt slet ikke er særlig godt kaffe, som der sælges i
butikkerne.

Online

sms. Kort besked - ja tak. Når så TDC's server for anden gang på 14
dage er nede, så bliver mine sms'er <i>meget</i> korte. Ja faktisk -
jeg kan slet ikke sende dem! ;( Hvor træls - ja for et år siden havde
jeg været sådan omtrent ligeglad; men efter at have fået arbejde er
sms'er blevet en vælgdig praktisk måde at snakke sammen på. Så nu er
jeg faktisk blevet så vant til dem, at det generer mig, når det ikke
lige kan lade sig gøre. Argh. Gad egl. vist, hvordan det var, før vi
fik e-post? Det var i begyndelsen af min tid på uni i begyndelsen af
'90'erne. Og hvad - vi klarede os jo ganske udmærket uden. På nogen
punkter var det faktisk bedre, for man behøvede ikke stresse over, at
man var til at å fat på <b>hele</b> tiden. Vænner man først folk til,
at man har sms og e-post, så tror de jo også, at de skal kunne få fat
på én med kot varsel.

Instant kaffe

I "gamle" dage var der kun Nescafé; men nu er der mange, ja faktisk
er der 8! varianter bare inden for Nescafé. Merrild har deres Cafe
Noir, Karat her én, Coop har deres egen (som er lavet i Tyskland -
men det er ikke til at se, hvem der laver den). Peter Larsen laver
én, der er en Max Havelar (også lavet i Tyskland, og endelig laver
Gevalia tre: en Milea, en almindelig og én i deres 1853-serie. Altså
i alt finder jeg 16 forskellige frysetørrede kaffer i en Kvickly
Extra. I Netto mener jeg også, at der er en, Irma har sikkert deres,
og der skal nok være flere. Jeg gad egl vist, hvor stor forskel der
er på alle de kaffer (både malede og frysetørrede), som man kan købe.
Det er lidt svært at huske fra pose til pose. Og det er for kostbart
at købe af dem alle og prøvesmage derhjemme ;-)

Varemærke som massebetegnelse

Første gang, jeg opdagede dette fænomen, var, da det gik op for mig,
at et papirslommetørklæde hedder klenex på engelsk. Så fandt jeg ud
af, at hoover, faktisk var et mærke engang, og nu er <i>"stakkels"</
i> Google så i gang med at prøve at få os til at lade være med at
sige og skrive, at vi googler, når vi søger på nettet; men det løb er
nu nok kørt for dem. Spørgsmålet er så, om folk faktisk siger, at de
googler med de andre søgemaskiner også? Jeg siger det kun, når jeg
bruger google.com; men det er selvfølgelig heller ikke så svært, for
jeg bruger ikke andre.
Bruger du "at google" om andre søgninger? Så hører jeg gerne om det.

Kaffetrang

Det er egl sjovt, nu hvor jeg har stået ude og spurgt folk om
kaffeindkøb og -vaner, så har jeg købt nogle forskellige små poser
med hjem, og i weekenden drak vi en Mozambigue, tror jeg, at det var;
men det sære var, at 1-2 timer efter at vi havde drukket den, så fik
vi begge trang til kaffe. Normalt drikker vi kaffe, og det er så det.
Og det skete begge de to dage, hvor vi drak den type. Så den skal vi
da ikke have igen, selvom den egl smagte udmærket imens.

Tog til tiden

Vidunderlige DSB eller er det BaneDanmark? Ja det er vist faktisk
mest det sidste, som er galt.Nu er der igen forsinkelser på rejser
mellem Århus og København, og det er sådan, at når man skal nogen
steder, hvor der er forbindelser til andre baner, så regner jeg, at
jeg bliver nødt til at tage et tog mindst een afgang før
rejseplanen.dk's bud. Det er noget bøvl; emn hvem gider stå to timer
i Tølløse eller Slagelse? Ikke mig. Håber snart, at der kommer styr
på skinnernes vedligeholdelse, så man igen kan stole på køreplanerne.
Og så der kan komme mere fokus på offentlig transport som ordentligt
alternativ til privatbilismen. Der er altså ikke megen fidus i, at
der skal være kæmpe køer på motorvejene hver morgen og eftermiddag.
Det ville i det større spil være smartere at udbygge den kollektive
trafik; men først forudsætning er da, at den eksisterende fungerer.

fredag, september 08, 2006

Madam Blå


Det er sjovt - demonstratricerne, som jeg også snakkede med i går, foreslog, at jeg skulle have haft en kande kaffe som opmærksomhedsvækker på mit bord. Gerne en Madam Blå - det er indbegrebet af kaffebrygning; men der er ingen (andre end os og Mettes mor, som vi kender), der bruger een. Endnu har jeg ikke mødt nogen, og Elin grinede lidt af mig, da jeg mente, at det skulle med på listen over brygmetoder, men der må da være andre end os! Er der nogen, der (kender en, der) bruger Madam Blå, der læser dette, så sig lige til, hva'?
I øvrigt kunne det være fint nok at have en kande duftende kaffe stående på bordet dels til at drikke af selv dels til at lokke kunder til at købe kaffe; men det er nok ikke en del af plottet ;(

City2

Det er lidt sjovt at være herude igen. Jeg var her jo i et par uger i sommers med tandpasta- og cigrat-undersøgelser og hilste der hver dag på dem i info'en. Det var rigtig hyggeligt, så jeg var der forbi igen i dag for lige at sige "hej". Og så mente de, at vi vist havde glemt en æske tandpasta herude. De ville kigge til mandag, om den var her endnu, så kunne vi jo få den igen.

Foretrukken brygmetode

Det er gået op for mig, at mange folk har flere foretrukne bryggemetoder. Kaffemaskine om morgenen og stempelkande resten af dagen. Det kan man ikke notere sig i skemaet, hvor jeg må tvinge folk til at vælge.

Gamle computere

Så kom jeg til Tåstrup igen, og fik sat maskinen op og gjort klart, men efter 10 minutter klager computeren over manglende strøm. Arg. stikkontakten, jeg brugte i går, er i mellemtiden blevet slukket for. Min kontakt havde travlt og mente, at det var min maskines skyld, men lod mig dog prøve den på kontoret, hvor den virkede - og så havde han forøvrigt ikke mere tid til at hjælpe mig :-( - heldigvis var der nogle elektrikere herude igang med at ordne noget i mælkerummet. Så efter en time, hvor jeg havde rendt rundt, kom der igen strøm på. Bøvl. Men bagefter kom det da til at gå mget bedre. Inden to havde jeg så fået fire ud af fem i den time. Inden batteriet var fladt, afslog to. Mellem kl to og halv fem fik jeg så 11 ud af 19, og heraf kom de tre, medens jeg var optaget.

torsdag, september 07, 2006

Netværk

Gad forresten vist, om jeg fik skaffet mig en ny kollega den anden dag? Jeg snakkede med den hos Adobes kundeservice, der har til huse i Amsterdam, og den ene af de 2 piger, der begge hedder Lotte, snakkede om, at hvis hun kom til Kbh, så manglede hun et job, hvorefter jeg foreslog hende at spørge Brian, om de kunne bruge hende. Det ville da være lidt sjovt.

Mælkekulde

Øv hvor er det kedeligt og koldt at stå op ad mælkerummet. Ovenikøbet er der så en vældig konstant larm - susen og rumlen - fra små og store køle- og frysemontre, der står heromrking. Det er ret enerverende.

Og hvor har det været kedeligt i dag - der er næsten ikke kommet nogen mennesker for at købe kaffe. Da det gik højt i timen mellem 13 og 14, var der skes kaffekøbere, og de fire var så venlige at lade mig spørge dem. Fra 12-13 var der to med een venlig, mellem 14 og 15 av een venlig af tre, 15-16 gav to venlige af tre og endelig var der venlige af kaffekøbere i den sidste time mellem 16 og 17.
Jeg snakkede med en demonstratrice fra 3-stjernet, der mente, at det altid var temmeligt tamt om torsdagen og meget bedre om fredagen. Så jeg ser frem til i morgen. Og lidt senrere mødte jeg en dame fra Knorr, som også sagde, at der var ret få mennesker nede ved hendes smagsprøvestand.

onsdag, september 06, 2006

Sprog 1, 2 og 3

Sprog 1
Dobbeltudtryk

Opslag på medarbejdertoilet i en føtex:
Svineri på vægge
samt døre,
medfører til
øjeblikkelig bortvisning

Og den lader vi stå et øjeblik.

Det er jo ikke, fordi beskeden er uforståelig; men sproglig er den rodet på to punkter: 1) kommaet skal slet ikke være der. 2) "medfører til" er grammatisk forkert, idet det hedder "fører til" eller "medfører". Betydningen af de to udtryk er den samme, så det ser ud til, at den, der har skrevet det, har været igang med at skrive det ene, og så har besluttet sig om; men ikke fik rettet det helt til. Nå ja, det er selvfølgelig også muligt, at skribenten bruger udtrykket sådan.

Sprog 2
Jamsk

Jeg hørte DR's podcast af deres program om sprog, hvor folk jo skriver ind med spørgsmål om, hvorfor man siger dit eller dat og det sædvanlige brok over, at andre bruger ordene/begreberne forkert; men der hørte jeg en snak om udtrykket "jamsk", som studieværten nok mente, at der ikek var nogen, der brugte. Og det er faktisk sjovt - min far brugte det en del i min barndom, og jeg bruger det da stadig selv i betydningen småtræt, utilpas p.gr.a træthed, måske med lidt bibetydning, at man er en smule pirrelig, fordi man ikke er rigtig vågen/er ved at falde i søvn. Må have spurgt min far om hans dulægning af ordet.

Sprog 3
Stavekontrol

A propos trykfejl på min blog, så kom jeg til at tænke på stavekontroller, og de kan jo være meget gode, men tidligere havde de en meget stor fejl, at de ikke kendte til sammensatte navneord, eller i det mindste muligheden og reglerne for at danne dem. Naturligvis kan en stavekontrol jo ikke indeholde alle mulige sammensatte navneord; men så måtte den jo have reglerne derfor. Og det fik den, som følger med Microsoft Office-pakken på et tidspunkt. Det er nemt at kontrollere, om man har den version (som vel er fra omrking 2000): man skriver bare ftosgnil og højrekliker på ordet. Hvis der dukker noget meningsfyldt op, så har man den gode version. Og nej, jeg afslører ikke lige, hvad der skal komme til at stå ;-)

Tyrkfjel

Der stod engang i en bog: "I denne bog er der med garanti ingen
tyrkfejl"! Tjah, det ligner lidt hybris at sige sådan. Nå men det var
trykfejl, jeg tænkte på: Ofte står der sjove ting på skiltene i
butikkerne, og føtex er ingen undtagelse - jeg har for eksempelt hele
dagen stået op ad to stabler med køkkenruller og wc-papir, og på
skiltet ovenover står der: "cotton prpir" - hmm og 'a'r og 'r' sidder
ikke engang tæt på hinanden på tastaturet.
Den er næsten lige så sjov som min fejllæsning i Netto den anden dag.
Jeg skulle købe salt, og troede, at de solgte mjød i små papkasser!
Der stod "salt m/jod" og ved et meget hurtigt øjekast havde jeg fået
placeret skråstregen oven i "o"'et ;-)
Der var faktisk en trykfejl til. for enden af den næste reol, står
der en palle med skyllemiddel, som på skiltet hedder "Smuggle", men
på flaskerne står der: "Snuggle", gda egl vist, om de ikke har for
travlt, når de skriver de skilte? Og hvad mon firmaerne siger til den
slags?

e-igen

Det er da egentlig utroligt, når man så har stået i flere timer, og
der næsten ikke kommer nogen og køber kaffe, så kommer der én, som
vil interviewes, og imens kommer der to forbi og køber. De kunne da
have fordelt sig lidt bedre, så jeg kunne have interviewet dem alle
tre. Men som tidligere konstateret, så fordeler ting sig i grupper af e.

Senseo

Gad vist, om de der dyre og fancy kaffepuder faktisk er gode.
Maskinerne koster en formue, og poserne ligeså; og jeg kender ikke
lige nogen, der har een, så jeg kan få dem smagt. Da jeg stod i City2
sidst, var det lige over for en Inspiration, vor jeg for sjov spurgte
en af de ansatte, om ikke de skulle demonstrere en Senso-maskine, så
jeg kunne smage kaffen fra den; men det mente han ikke, at han skulle.

Kaffevagt

Ja kom ikke og sig, at der ingenting sker, når man står i en føtex.
I dag mødte jeg en mand fra Peter Larsen Kaffe, der var i færd med at ordne deres udstilling. Rydde op på kaffeposerne omkring den maskine, man kan male kaffen på. Frisk fyr, og så fik jeg da brudt kedsomheden lidt.
Der har nu godt nok været stille i dag mht kaffekøbere. Den første, der kom, ville til at begynde med gerne være med; men så stejlede hun lidt på alderssprøgsmålet og mente, at spørgsmålene omkring huskeseddel, kaffedrikkefrekvens og lign. var dumme, og så ville hun ikke være med. :( Så ingen på den første time. Men så fra kl 12 hjalp det, og på en halv time kom der så 5 kaffekøbere, hvoraf af dog faldt p.gr. af manglende tid, og en fordi hun ikke selv drak kaffe til dagligt. Men så blev der også stille igen.
Men sikke et renderi i denne uge: mandag i Århus til redaktionsmøde, tirsdag hjemme - men cykle i strid modvind hjem fra skole efter at have afleveret børn og med dem hjem om eftermiddagen. I dag så i Frederissund, skifte på Roskilde for at tage med S-bus til staionen lige før, og så det sidste stykke med S-tog. Men så kom jeg lidt tidligt i dag og gik gennem byen for at finde en sandwish, hvad jeg fandt i en lille nyåbnet butik på en gade vinkelret på gågaden og lidt før turistinformationen. En rar iraner, der laver sandwich og bagels. Glimrende - ikke med så meget mad i hans sandwich til 39 med parmaskinke som i en bagel fra Falkoner Allé; men den smagte godt.
Sofia var herude i går - der lavede hun 16 - det synes jeg, er ret godt. Jeg lavede 6 fredag, og Nadja lavede 10 hhv 8 onsdag og torsdag; medens Fatima i lørdags lavede 1! Nå ja, måske er Sofias 16 lavet mandag og tirsdag? Nå det ved jeg ikke lige.
I morgen skal jeg så til City2; men skal lige på vejen ind om Tranberg og hente kvoteark m.v., så det bliver også en rende-rundt-dag.

lørdag, september 02, 2006

Hvor tog du det billede?

FlickrBlog kan man nu læse, at man kan geotagge sine billeder. Det vil sige, at billederne kan optræde på et googlemap, så man kan se, hvor de er taget. Sød feature, og sjovt at se, at der faktisk var andre end mig, der havde taget billeder sådan lidt i nærheden af her ,-)

Apple - Get a Mac - Watch The TV Ads

Apple - Get a Mac - Watch The TV Ads
Apple har nogle sjove reklamefilm i øjeblikket; jeg faldt lige over dem, da jeg skulle finde noget på deres hjemmeside; men så blev jeg nødt til at kigge på dem alle ;-)
Blog Widget by LinkWithin