mandag, november 24, 2008

Solskin og julekage

Så fik jeg rullet alle rullerne sammen og sat første hold i ovnen - nu venter bare bagetid og bagtid og ventetid ;)

Solen skinner så fint på sneen, og det er klart og koldt ude - dejligt vejr, der kan bringe smilet frem.

Håber solen skinner på jer alle i dag; måske denne lille video - som vi jo takket være Monthy Pyton selv kan nyde i god opløsning - kan være med til det ellers ,)


søndag, november 23, 2008

Den tid igen

Ja, så er første del overstået.

Jvf forrige år.

I år greb vi det lidt anderledes an:

Sukker og vædske samt citron og vanille fik lov at smelte sammen, inden birkes hhv valnødder kom i gryden - det gjorde det væsentligt nemmere at blande sammen og varme op.

Dejgen blev lavet med Søris Hvedemel, malet på stenmølle i stedet for de sædvanlige stålmøller - en lidt mørkere dejg, så bliver det interessant at se, om det smager anderledes.

Valnødderne blev malet meget grundigt i foodprocessoren, så det fyld er meget fugtigt og nemt at smørre ud i morgen.

lørdag, november 22, 2008

Stor og lille

Samme lokomotiv i 1:1
Fra Sebastians weblog

og i 1:87
Fra Sebastians weblog


Øverste billede er hos Vestsjællands lokalbaner i Holbæk, nederste hos Svinninge Modeljernbaneklub i Svinninge, hvortil man kan komme med toget fra Holbæk. Og det er absolut et besøg værd.

Gæster

Inspireret af Livrdz måtte jeg lige kigge i min google/statistic og se, hvor jeg har besøg fra inden for den sidste måned

Det undrede mig en del, at den besøgende fra Østrig kunne bruge så langt tid som 14 minutter på min side - men det er måske, fordi det er svært at læse dansk for en østriger?
Fra Sebastians weblog


Når jeg kigger på 2 måneder tidligere 21/8-22/10 ser det sådan ud - igen sorteret på besøgslængde:

Fra Sebastians weblog

Så kom der sne

Det er vist ved at være en modetendens, at man på bloggen viser den første sne, så jeg vil tilslutte mig og vise, hvor fint her så ud til formiddag.

Fra Sebastians weblog


Det er jo ikke meget sne; men en begyndelse.

torsdag, november 20, 2008

Hurra ;-)

Der er vist ikke så meget at sige.

Klik her og se Monty Pythons egen kanal på youtube med højkvalitetsvideoer.

tirsdag, november 18, 2008

Smileliste

Tænk, altså hvor frækt, så er der nogen (Dina og Livrdz), der driller mig i mine kommentarfelter og skriver forkortelser, jeg ikke kender, hrmpf.

men godt, at man har google, selvom den ikke var glad for at søge på *sf* - for den ignorerede stjernerne, selvom jeg forsøgte at escape dem med \ - så jeg fandt først noget, da jeg søgte på det, som, jeg gik ud fra, var betydningen - og så kom DR's P3-side med følgende fine læste:


Smileys & forkortelser
 
Smileys


:-) Smiler
:-D Meget glad
:-( Ked af det
:´-( Græder
:´) Græder af lykke
:-O Wow; overrasket
:-(O) Råber
:-|| Vred
:-P Rækker tunge
> :-( Meget vred
:-| Beslutsom
:-x Min mund er lukket
:-~) Forkølet
%-} Beruset
:-! Ryger
8-) Med briller
B-) Med solbriller
[:-) Med walkman
:-{) Med overskæg
d:-) Med kasket
:-)8 Med butterfly
;-) Blinker eller smiler frækt
:o) Klovn
:@) Gris
O:-) Engel
]:-) Djævel
:-* Kys
=:-| Stiv af skræk
*<:-) Julemanden - nok ikke så aktuel længere...
q-) Jens Fup glad
q-( Jens Fup sur
c",) Alternativ smiley
<3 Hjerte
:/ Tjae
:-S Forvirret
:-$ Rødmende
>:D< Kram





Ordlyde

A Af
D Det
J Jeg
M Med
KU Kunne
OZ Også
R Er
SQ Sgu’
T Til
V Ved










 
Forkortelser på dansk:

*BF* Blinker Frækt
*ILM* I Lige Måde
*G*
Griner
*GF* Griner Frækt
*GGG* Griner Godt og Grundigt
*GMF* Griner Meget Frækt
*GMS* Griner Meget Sødt
*GS* Griner sødt
*GXF* Griner Ekstra Frækt
*S* Smiler
*SF* Smiler Frækt
*SMF* Smiler Meget Frækt
*SMMF* Smiler Meget Meget Frækt
*SMS* Smiler Meget Sødt
*SS* Smiler Sødt
*SXF* Smiler Ekstra Frækt
*SXS* Smiler Ekstra Sødt
*V* Vinker

Forkortelser på engelsk:

*AFAIK* As Far As I Know
*AFK*
Away From Keyboard
*ASAP*
As soon as possible (hurtigst muligt)
*ASL* Age, Sex, Location (alder, køn, sted - ofte som indgangsspørgsmål)
*ATM* At The Moment (i øjeblikket)
*A3* Når som helst, hvor som helst (Anytime, Anywhere, Anyplace)
*BAK* Back At Keyboard (tilbage ved tastaturet)
*BBL* Be Back Later (kommer tilbage senere)
*BBS* Be back soon (kommer snart tilbage)
*B4N* Bye for now (farvel for nu)
*BIBISUL* Bye bye see you later
*BRB* Be right back (jeg er straks tilbage)
*BRT* Be right there (jeg kommer straks)
*BS* Bullshit
*BTW* By the way (forresten)
*CU* See you (vi ses)
*FAQ* Frequently asked questions (ofte stillede spørgsmål)
*FU* Fuck You
*FYI* For your information (til din oplysning)
*GAL* Get a life (få dig et liv)
*HK* Hug and kiss (kram og kys)
*IC* I see (javel, aha)
*ICQ* I seek you (jeg søger dig - hvilket også er navnet på et udbredt chatprogram)
*IGP* I gotta pee (jeg skal tisse)
*ILU* I love you (jeg elsker dig)
*IMHO* In My Humble Opinion
*IMO*
In My Opinion
*IRL* In real life (i virkeligheden, i det virkelige liv)
*KIT* Keep in touch (på gensyn, hold forbindelsen)
*KOL* Kiss on lips (kys på læberne)
*L8R* Later = ses senere
*LMAO* Laughing my ass off (griner min røv i laser)
*OMG* Oh my god
*OMFG* Oh my fucking god
*ROFLMAO* Rolling on the floor laughing my ass off
*LOL* Laughing out loud (griner højt)
*MYOB* Mind your own business (pas dig selv)
*N1* Nice one
*PITA* Pain in the ass (forbandet irriterende)
*ROFL* Rolling on the floor laughing (ruller rundt på gulvet af grin)
*SUP* Whats up
*THX* Thank you/thanks (tak)
*TY* Thank You
*TOY* Thinking of you (tænker på dig)
*U2* You too (også dig)
*WB* Welcome Back

fredag, november 14, 2008

.DS_Store-filer

I alle mapper på en disk, der har været "set" af Finder fra en Mac, der kører OS X, findes der en usynlig fil med navnet .DS_Store - de er lidt dumme at flytte over på en ftp-server eller på et hukommelseskort, da de i bedste fald er overflødige og optager en meget lille smule plads, i værste fald - efter hvad jeg lige skimmede mig til - kunne indeholde oplysninger om systemet, som man måske ikke lige ønskede, andre læste. [et hurtigt kig i én af mine afslørede kun volapyk, men alligevel].

En simpel kommando til at fjerne dem med er flg, der skal udføres i Terminalen:

find KATALOG -name ".DS_Store" -depth -exec rm {} \;

Kommandoen fjerne alle .DS_Store.filer i det valgte KATALOG og dets underkataloger.

På samme måde kan man selvf flytte andre uønskede filer væk; men der spørges altså IKKE, om man mener det alvorligt, så pas lige på ,-)

Genialt

Jeg var ved at blive led og ked af, at jeg ikke havde tænkt mig grundigt om, da jeg begyndt at lege med Drupal - et cms-system - for jeg ville jo gerne have brugergrænsefladen på dansk; men havde ikke lige fundet ud af at lægge oversættelsesfilerne - og dem er der mange af - ned i de rigtige mapper.

Det er ikke lige så sjovt at sidde og trække og slippe 30 filer ned i hver sin mappe i et ftp-program, så jeg vred min hjerne, og overvejede, hvordan jeg nemmest kunne få opgaven løst med Terminalen og ftp, deri.

Indtil jeg googlede og fandt ncftp - smart lille program, der installeres i /usr/bin, og så virker det med rekursivt ftp-upload, og den respekterer endda, at en mappe findes på målmaskinen og fylder bare de relevante filer deri. Skulle de eksistere i forvejen, spørger den, om de skal overskrives.

Snedigt. M.)

Gamle kort

Sad lige og kiggede på geojournalistik-bloggen og fandt et sjovt indlæg om muligheden for at lægge sine egne kort oven i google-earth og den slags.

Så var der henvisning til luftfotos fra 1944 taget af luftwaffe - dem måtte jeg jo lige se, og fandt, vores by, min barndoms gade og meget andet - de er lidt tunge at hente, men sjove er de, selvom der er irriterende mange hvide streger og tal ud over det hele ;)

onsdag, november 12, 2008

Logo og ulæselig skrift

Det er åbenbart meget moderne, at firmaer og institutioner skal skifte logo eller opdatere deres gamle.
Jeg har ikke forstået meningen. Hvis man kender et logo, så bliver da - synes jeg da - noget rod, at der bliver lavet om på det.
Jeg er også gammeldags og konservativ; men jeg nød DSB's gamle vingehjul meget mere end deres nye vingeskudte cirkel.

Aarhus Universitet (og jeg har næste lyst til at skrive dem med Å bare for at genere) er i gang med en ny designlinie, hvori indgår et mærkeligt ulæseligt alfabet, hvor kun en enekelt linie i bogstaverne findes.

I gamle dage hed det AU, nu hedder det


Hvem kan læse det?

Og det er meningen, at man skal kunne skrive både ord og sætninger vist; men det bliver ulæseligt.




Har du lyst til at dele din holdning til den ny designlinie med en studerende, der er ved at undersøge holdningen til den, så gå ind på denne side: http://sites.google.com/site/aunewdesign/ og du er meget velkommen til at videregive det til venner og bekendte, også uden for Aarhus Universitet.

torsdag, november 06, 2008

Særheder

Anne taggede mig til at skrive om 6 af mine særheder.

Hmm, er jeg ikke bare én stor særhed? Så er det jo umuligt at skrive 6; men lad mig se, jeg må hellere prøve:

1) Jeg er et legebarn og synes, at gadgets og småprogrammer er sjove, så jeg har alt for mange tilføjelser til Firefox, widgets på mit skrivebord og den slags. Så engang i mellem sletter nogle.

2) Jeg er en nørd, så jeg bruger Terminalen på Mac'en rigtig meget.

3) Når jeg skal undersøge noget nyt, bruger jeg gerne rigtig meget tid på det, og finder en masse informationer på nettet og alle mulige steder.

4) Jeg er glad for tog, både i 1:87 og i 1:1.

5) Jeg følger flere blogs i min feedreader (google); og kommenterer gerne, og så bliver jeg "sur", når jeg kommer bagud, fordi folk har skrevet for meget, som jeg ikke kan nå at læse ;(

6) Jeg er imod kædebreve; men synes alligevel, at disse taglege er lidt sjove.

En del af legen er selvfølgelig også, at jeg så skal sende den videre til nogle andre, der så kan skrive om 6 af deres særheder og sende legen videre, hvis de har lyst.

Vil i tage den op: Dina, Niels, Thomas og AnniLouise? (og hvis der er nogen, som føler sig forbigået, så bare tag den op alligevel ;))

Gadgets på min blog

På et par af de blogge, som jeg læser )Pedrsn, har jeg opdaget små smarte funktioner i sider og bund.
Der har jo længe været rss-feeds-knapper og blogruller, men nu set omvendte blogruller i form af "hvem læser med", sådan én ville jeg også have, og fandt ved samme lejlighed ud af, at der ekstisterer voldsomt mange små gadgets, man kan føje til, så se i min sidebar, hvad jeg har fundet på ,)
Én, som jeg ikke vælger at tilføje (lige nu i det mindste) er én, som jeg havde set hos tankehal, hvor man kunne se geografisk, hvor de besøgende kommer fra. Den, synes jeg umiddelbart, er lidt for tæt på de besøgende, som de måske ikke har lyst til at afsløre for meget om sig selv. (Nu har tankehal også taget den af igen, ser det ud til).
Blog Widget by LinkWithin