Kender I det: man snakker med en person, man absolut ikke kender, og vedkommende bruger ens navn i samtalen?
Jeg ringer til folk og forsøger at sælge dem avis, og det kunne aldrig falde mig ind at bruge deres navn i tiltale - normalt er jeg dus med folk; men kan godt huske, hvordan man er Des, hvis det er ældre mennesker, som det falder naturligt med, selvom det er sjældent og til tider svært; minder mig om, hvor håbløst brugen af 2.p. plur på tysk kan være - hvorfor trænede vi ikke det mere i skolen?
Nå men for at komme tilbage til emnet, så finder jeg det frygteligt intimiderende at blive Sebastian'et af en eller anden for mig komplet ukendt person, der så ingengang vil købe min avis ;(
Specielt er det da rigtig træls, når de Christian'er mig.
Er det bare mig, der er sær, er det en tendens, at man skal snakke sådan, eller hvad foregår der?
Jeg ringer til folk og forsøger at sælge dem avis, og det kunne aldrig falde mig ind at bruge deres navn i tiltale - normalt er jeg dus med folk; men kan godt huske, hvordan man er Des, hvis det er ældre mennesker, som det falder naturligt med, selvom det er sjældent og til tider svært; minder mig om, hvor håbløst brugen af 2.p. plur på tysk kan være - hvorfor trænede vi ikke det mere i skolen?
Nå men for at komme tilbage til emnet, så finder jeg det frygteligt intimiderende at blive Sebastian'et af en eller anden for mig komplet ukendt person, der så ingengang vil købe min avis ;(
Specielt er det da rigtig træls, når de Christian'er mig.
Er det bare mig, der er sær, er det en tendens, at man skal snakke sådan, eller hvad foregår der?
0 kommentarer:
Send en kommentar