mandag, maj 29, 2006
Mælk
Nu har jeg jo skullet kigge ned i folks indkøbskurve og se, om de havde købt kaffe, og så kom jeg jo til at se, at der faktisk er en del her, der køber mælk fra Osted Ost og Mejeri, hvilket glæder mig usigeligt. Nej, jeg har ikke aktier i det - burde måske overveje det, hvis de findes - men det er god økologisk mælk fra et mindre mejeri, og det er ikke Arla. Og så er det lidt sjovt, at mælken og youghurten og kærnemælken og alt det andet slet ikke er i kartoner; men i poser! Det fungerer faktisk rigtig godt. De første par gange er det en sjov oplevelse at skulle hælde af dem; men vi har hurtigt vænnet os til det - og mælken smager ikke af karton, hvad den faktisk ellers kommer til. Og i øvrigt holder den betydeligt bedre. Vi kan have fløde, som er billigere at købe i 1/2L's poser en uge over dato - åbne vel at mærke - uden at den bliver dårlig. Jo den syrner; men ikke specielt meget, og ikke en dårlig syrning. I værste fald, kan den bruges i sovs eller brød, når den skiller for meget til at bruges i kaffe. I Århus købte vi altid Thieses eller Naturmælks mælkeprodukter, og de holdt altså ikke så længe over dato.
0 kommentarer:
Send en kommentar